En venlig læser har henvendt sig med et spørgsmål om den muslimske massetilstrømning og den gradvise indskrænkning af friheden, som den uvægerligt medfører:
”Kan du ikke hjælpe med at foreslå et motiv for den manglende handling? Hvorfor gøres der ikke noget? Hvilke diskussioner pågår? Hvad taler vores politikere om, når de kommer hjem? Er de af den overbevisning, at de gør Danmark noget godt? Eller tænkes der bevidst på at destruere os indefra? De har vel også børn? Evner de ikke at reflektere over fremtiden? Jeg forstår det ganske enkelt ikke.”
Svar: Som udgangspunkt er det forkert at antage, at politikerne ikke handler. Det gør de i høj grad ved at fremme den muslimske indvandring. For politikerne er islams udbredelse ikke en beklagelig konsekvens af en i øvrigt velment og humanistisk politik. Islamiseringen er selve målet. Hvad politikerne taler om, når de kommer hjem, kan jeg ikke vide, men jeg gætter på, at de taler om, hvordan de kan videreføre deres Allah-venlige politik, uden at danskerne opdager det.
Og hvorfor gør politikerne det? Det er ganske simpelt! De gør det, fordi de med rette mener, at de nemmere kan styre danskerne, hvis det tidligere så homogene folk bliver fortyndet af fremmede, som rummer den fordel, at de bliver statens klienter og venstrefløjens stemmekvæg. Jo flere muslimer, der kommer til landet, des sikrere vil venstrefløjen sidde på magten. Det har de såkaldt borgerlige politikere ikke opdaget, for de er dummere end socialisterne.
Hvis dette chokerer, bør man lægge sig den amerikanske samfundsforsker Thomas Sowells konstatering på sinde: Politikere er ikke til for at løse dine problemer, men for at løse deres egne, og de to første er at blive valgt og dernæst genvalgt. Hvad der kommer på tredjepladsen ligger langt bagude.
For politikerne er Danmark ikke noget, der skal forsvares, og ikke noget, de elsker, men en kilde til personlig magt og berigelse.