I dag er det 90 år siden, at nazisterne brændte “uønsket litteratur” i Berlin. Nu om stunder behøver statsmagten ikke at gå til den slags yderligheder. Her har man i stedet politiet, anklagemyndigheden og retssystemet, der kan forfølge og straffe formidlere af “uønsket viden”, som det senest er sket for bloggerne Steen Raaschou, Kim Møller og undertegnede og debattørerne Jaleh Tavakoli og Maj-Britt Krittenstein, der alle er blevet idømt betingede fængselsstraffe for at dokumentere islamisk terror.I dag har vi også det statsstøttede faktatjekmedie Tjekdet, der i samarbejde med Facebook medvirker til at få bortcensureret posteringer og links til artikler, der strider mod det officielle coronanarrativ.

Vi har statsmedierne, der hænger mennesker ud som “konspirationsteoretikere”, fordi de har en kritisk holdning til Danmarks Radios børneunderholdning og skuespilleren Onkel Reje.

Og vi har EU, der lukker for russiske sider på internettet, så man ikke kan tilgå modpartens opfattelse af krigshandlingerne mellem Ukraine og Rusland.

I 1933 stod mændene, der forgreb sig på retten til at ytre sig i modstrid med statsmagtens ønsker, på mål for dette angreb, da de gennemførte deres bogbrændinger i fuld offentlighed. I dag bliver den samme opgave – censur af meninger, der strider mod statsmagtens narrativer – foretaget af en lang række ansigtsløse bureaukrater, der blandt andet udnytter moderne teknologi til at undertrykke og udviske den enkelte borgers ytringsfrihed.