Trods gentagne henstillinger fra Bruxelles om at udøve mere censur mod ytringer, der strider mod EU’s ideologi, har Twitters chef, Elon Musk, ikke rettet nok ind. Věra Jourová, som er vicepræsident for Den Europæiske Kommission, er skuffet.

EU-bureaukrater har truet med at forbyde platformen inden for Unionen, med mindre Musk efterkom dens krav om censur. I december 2022 skal Thierry Breton, EU’s kommissær for det indre marked, ifølge avisforlydender have givet Musk ordre til at opgive sine planer om at tillade ytringsfrihed på Twitter. Ellers risikerede han et forbud mod Twitter i EU.

Som reaktion har Musk prøvet delvis at imødekomme censurkravene og har tilkendegivet, at han ikke har til hensigt gøre Twitter totalt frit, men har lovet at begrænse indhold, som EU anser for stødende.

Men, som Financial Times i december sidste år kunne rapportere, var det ikke nok for kommissær Breton, der forlangte, at Musk skulle bøje sig for hvert eneste af EU’s krav. Og hvad går de nærmere bestemt ud på?

Det fik vi svar på tirsdag i den forløbne uge. Eller rettere: Vi fik et tåget svar, som ligger i forlængelse af Tysklands lov kaldet NetzDG beregnet på at komme ”ulovlige” ytringer til livs og slå ned på ”hadetale”, ”fornærmelser” og ”misinformation”. Gør de sociale medier ikke, som den tyske lov kræver, risikerer de bøder på op mod 50 millioner euro.

Dertil er vi altså kommet i Europa. Myndighederne har indført en regel om ”ulovlige ytringer”, der er så ubestemt, at ingen kan vide, om politiet banker på døren kl. 4 om natten, fordi man har sagt noget ulovligt. Og hvad der er ulovligt, er noget som myndighederne afgør fra sag til sag eller person til person, og som de politiske vinde blæser.

Den danske straffelov opregner forbudte handlinger, som man kan blive straffet for. På samme måde måtte man forvente, at en lov mod ulovlige ytringer rummede en liste over, hvad man ikke må sige. Men det er ikke så ligetil, for den ene dag er noget ulovligt, og næste dag kan det være lovligt. For et par år siden kom man i fedtefadet, hvis man betvivlede, at vacciner og mundbind beskyttede mod at blive smittet med covid. I dag må man godt sige det, fordi det i mellemtiden har vist sig at være en løgn, der ikke lader sig skjule. Det er alt sammen meget forvirrende, og vi kan ikke gøre andet end at følge med i de seneste meningsdirektiver fra EU.

Deri er der intet overraskende, for sådan er det i enhver totalitær stat. Ulovligt er det, der irriterer magthaverne.

Med EU’s nyligt vedtagne Lov on Digitale Tjenester har Unionen indført et hidtil uhørt opsyn med Internettet og vil pr. 25. august underkaste 19 platforme streng censur. Blandt de censurerede er Facebook, Google, Instagram, TikTok, Wikipedia og YouTube. Hvis de 19 selskaber ikke danser efter Bruxelles’s pibe, risikerer de at måtte aflevere op til 6 pct. af deres globale indtjening og kan blive forbudt i EU.

Totalitære regler bliver altid fremstillet som det modsatte af, hvad de går ud på. Således bliver Loven om Digitale Tjenester markedsført som en bestræbelse på at beskytte ytringsfriheden. Det var derfor i bedste overensstemmelse med Unionens opfattelse af ytringsfrihed, at den signalerede tilfredshed med Twitters oprindelige beslutning om at blokere præsident Trump.

Som kommissær Věra Jourová sagde i forgangne uge, vil hun gerne forklare Elon Musk, at EU går ind for ytringsfrihed. ”Men i EU er ytringsfriheden ikke ubegrænset.”

Man forstår hende: Hvis folk frit kunne sige, hvad de havde på hjerte, kunne det nemt blive et problem for magthaverne, som kan kendes på, at de for enhver pris vil beholde magten.