Kommentar

Uvist af hvilken grund sidder Jyllands-Postens korrespondent, Matias Seidelin, i Washington, selvom han lige så godt kunne sidde i Nørre Nebel og skrive af efter de førende venstreorienterede medier.

Men der er selvfølgelig mere schwung over den amerikanske hovedstad.

Onsdag i denne uge var en glædens dag for Seidelin og det jyske organ. Det var nemlig dagen, da Joe Biden i en forproduceret video bekendtgjorde, at han stiller op som demokraternes præsidentkandidat i 2024. Det gav anledning til følgende JP-overskrift: ”Med Biden i feltet skriver USA igen historie”, og det jo rigtigt. Det er ganske vist en kedelig historie, så rubrikken burde nok have lydt : ”Med Biden i feltet er det snart slut med USA’s historie.”

Men sådan ser Jyllands-Postens korrespondent ikke på det. Han indleder da også sin artikel med det opmuntrende budskab: ”Det var med fast stemmeføring”, at Joe sagde, han ville være præsident. Og stemmeføringen var unægtelig fastere end normalt, men vi ved ikke, hvor mange optagelser, der skulle til, for at få den lallende olding til at sige noget, der lød som en sætning. Normalt ender det med en katastrofe, hvis han skal optræde live. Han mumler, kan ikke udtale ord med flere stavelser og sjældent fuldføre en sætning eller en tankerækkende.

Af forståelige grunde går avisens journalist let hen over Bidens politik, for han har stort set intet andet program end sit had til Donald Trump og dennes tilhængere. Seidelin mener godt nok, at China-Joe vil appellere til arbejderne med sin infrastrukturpakke, men mon ikke det vil gøre større indtryk på de brede masser, at arbejdere og mellemklassefolk er blevet fattigere hver eneste måned, siden Biden kom til med sin energipolitik, der har lagt grunden til en inflation, som nu har bidt sig fast, selvom præsidentens kvinder og mænd længe bedyrede, at den ville blive forbigående.

Og så er der selvfølgelig den illegale masseindvandring, eksplosionen af narkodødsfald, sammenbruddet af lov og orden i de demokratiskstyrede storbyer, udnyttelsen af statens organer til at forfølge demokraternes politiske modstandere, Ukraine-krigen, som Putin indledte, efter at Biden havde signaleret svaghed, og Joes kryben for de kinesiske kommunister, som har betalt ham og hans familiesyndikat mange millioner for at gå deres ærinde.

Det kommer Seidelin dog ikke ind på, da det ville ødelægge den gode stemning.

Han udtrykker imidlertid en hvis bekymring for, hvad der vil ske, når valgkampen for alvor går i gang, og ”kameraerne vil være trykket op mod Biden”, og når han ikke som i 2020 kan føre valgkamp fra sin kælder og aldrig møde vælgerne.

Men Seidelin kan tage det roligt. Bidens bagmænd vil aldrig tillade ham at optræde i fri dressur af frygt for, hvad han kan finde på at sige.

Så det bliver utvivlsomt kælderen igen, og det skal Jyllands-Posten nok finde en god forklaring på.