En magtelite i USA havde kronet Hillary på forhånd og var villig til at bruge enhver metode for at få hende valgt. Da Trump viste sig at være en seriøs udfordrer, måtte de finde på noget. Obama og Biden opfandt Russiagate. De spændte hele statsapparatet for en fiktion. Medierne spillede villigt med. Da fupnummeret blev afsløret, var vi nået til foråret 2019.

Amerikanerne var blevet fodret tre år med systematiske løgne. Systematisk betyder, at der dannes kredsløb, hvor bureaukratiet lækker fortrolig information, som medierne gengiver og spinder videre på. De stiller ikke spørgsmål, men lader sig bruge aktivt.

New York Times vandt adskillige Pulitzer-priser for artikler, der var direkte forfalskninger, og de, der skrev dem, vidste det, om end så kun i bakspejlet. Har de undskyldt? Blev priserne returneret? Tværtimod: New York Times-redaktionen besluttede i fuld offentlighed, at Trump udgjorde så stor en trussel, at almindelige journalistiske normer ikke gjaldt længere. De fortsatte, som om Russiagate var blevet bekræftet!

I en leder før valget i 2020

Redaktionen anklager ikke for sjov en behørigt valgt Præsident. Under Mr. Trumps valgperiode har vi påpeget his racism og hans fremmedhad, ( his xenophobia). Vi har critiqued his vandalism af the postwar consensus, et system af alliancer og relationer over hele kloden, som kostede rigtig mange liv at etablere og vedligeholde. Vi har igen og igen beklaget hans splittende retorik og hans ondsindede angreb på andre amerikanere. Men da Senatet nægtede at dømme præsidenten for åbenlyst magtmisbrug og obstruktion, rådede vi hans politiske modstandere til at fokusere deres forargelse på at besejre ham ved stemmeurnerne, defeating him at the ballot box.

3. november kan blive et vendepunkt. Dette er et valg om landets fremtid, og hvilken vej dets borgere ønsker at vælge.

Lederen blev offentliggjort den 16. oktober 2020, to dage efter New York Post-artiklen om Hunters bærbare computer. FBI havde forberedt Big Tech på dets komme og advarede om, at det var russisk desinformation. 51 tidligere efterretningsofficerer indrykkede en helside i New York Post, hvor de gentog at laptop- historien var plantet af russerne.

FBI havde siddet på den bærbare computer siden december 2019. Efterretningscheferne løj, Joe Biden løj i debatten, da han billedligt talt kastede deres brev i ansigtet på Trump, og New York Times vidste, at de løj.

Medierne havde ladet sig korrumpere.

De samme redaktører, som skrev i lederen 16. oktober at Trump var den største trussel mod amerikansk demokrati siden 1945. Lederen hedder The Verdict. Dommen.

Donald Trumps genvalgskampagne udgør den største trussel mod det amerikanske demokrati siden Anden Verdenskrig.

Mr. Trumps ødelæggende embedsperiode har allerede skadet USA alvorligt herhjemme og rundt om i verden. Han har misbrugt magten i sit embede og nægtet legitimiteten af sine politiske modstandere og knust de normer, der har bundet nationen sammen i generationer. Han har prioriteret den offentlige interesse lavere end rentabiliteten af sin egen virksomhed og politiske interesser. Han har vist en hensynsløs tilsidesættelse af amerikanernes liv og friheder. Han er en mand, der er uværdig til det embede, han har.

Hvordan kunne New York Times skrive, at det var Trump, der nægtede sine politiske modstanderes legitimitet, når avisen godt kendte til sammensværgelsen mod ham?

Ganske enkelt fordi avisen var blevet en medsammensvoren med de 17 efterretningstjenester, Justitsministeriet, CIA og FBI. New York Times satte al sin prestige på spil for at få fældet Trump.

Herhjemme har NTB/Ritzau og DR loyalt fulgt op.

Kup ved højlys dag

Vi husker obersternes kup i Grækenland i 1967. Nu er det som om usynlige oberster har overtaget Vesten og taget kontrol over statsapparatet. Medierne er blevet lydige talerør og spyr propaganda ud 24/7. Den ene kampagne bygger videre på og følger den anden. Folk har problemer med at stå imod.

Et år senere indrømmede New York Times, at de vidste, at den bærbare computer var ægte. Indrømmelsen blev begravet dybt i en artikel. Det fik ingen redaktionelle konsekvenser. Ingen revurdering af praksis.

Krigen mod Trump fortsatte bare.

Men medierne, der tjente Deep State, begyndte at halte i forhold til offentligheden. De havde bemærket, at Russiagate var falsk og konstrueret af dem, der skulle passe på lov og orden. Journalister som Rachel Maddow havde lovet beviser. Da de udeblev, og Mueller-rapporten konkluderede, at der ikke var fundet beviser, kollapsede korthuset for de fleste.

Noget af tilliden til medierne fik et grundskud. Men et mindretal blev konverteret til at blive fanatiske i deres had til Trump. Norske, svenske og danske medier deltager med entusiasme.

De har overført noget af Trump-hadet til Putin og russerne. Det er som om to cirkler overlapper hinanden. I begge tilfælde mobiliseres en følelsesmæssig reaktion, der er uigennemtrængelig for modforestillinger.

Denne psykologiske faktor forklarer, hvorfor medierne kappes om at forstå, retfærdiggøre og ivre for udelukkelsen af ​​russere i alle økonomiske, sportslige og kulturelle sammenhænge.

Rusland står over for en boykot uden fortilfælde i moderne tid.

De, der er fortæret af woke krigen, bemærker ikke, at resten af ​​verden er gået sammen i en alliance mod det woke Vesten: Rusland, Brasilien, Indien, Iran, Sydafrika er imod, at Vesten kan bruge den internationale orden som et politisk våben.

Det er det samme, demokraterne og Deep State har gjort på hjemmebanen: Mobiliseret retsvæsenet, overvågningen, lovgivningen, medierne for at kæmpe mod Trump og hans vælgere.

Biden-regimet har mobiliseret det internationale betalingssystem Swift, de har indefrosset den russiske centralbanks indskud i udlandet, havnetilladelser, clearingsystemer på de finansielle markeder, import-eksportkontrol og senest Den Internationale Straffedomstol, som de ikke selv er medlem af, at gå efter Rusland.

Andre lande er ikke nødvendigvis sympatiske over for Rusland, men de reagerer på Biden-regimets vilje til at straffe en gammel modstander med autorisationer, der skulle være objektive. Som om USA ikke har invaderet land efter land i de sidste tyve år.

Og indenrigspolitik: Andre lande ser, at præsidenten og hans familie er korrupte. De har modtaget bestikkelse, ladet sig købe og en god del af deres forretninger har fundet sted i Ukraine. Det samme har CIA’s og Pentagons biovåbenforskning.

Det amerikanske finanstilsyn har 150 verserende sager mod Biden-familien, og de har kæmpet med næb og klør for at forhindre, at republikanerne i Kongressen får fat i dem.

– Lad være med at belære os mere

Resten af ​​verden ser også, at Trump denne gang vil blive stoppet, før han når at stille op. De ser en klar linje. Som El Salvadors præsident tweetede: USA har mistet troværdighed og tillid til sit eget demokrati. USA skal aldrig igen lære os om demokratiske principper. De krænker det mest fundamentale ved at sagsøge deres hovedmodstander for at forhindre ham i at stille op.

Norske og danske medier og politikere er fuldt med på banen. De fremstiller det som, at Trump er den kriminelle, der burde være blevet hængt for længe siden.

For Trumps vedkommende er alle presseetiske forhindringer brudt. Bunden er slået ud af systemet:

Som i romanen ”1984” bliver historien konstant revideret for at tilpasse sig den seneste udvikling. Ligesom i Moskva-processerne bliver den tiltalte dømt a priori: Hvis der er grund til sympati for den anklagede, taler det ikke for ham, men imod ham og bekræfter kun, hvor ond han er.

Mediernes frivillige kampagne mod Trump er, som Trump siger, den største heksejagt i moderne politisk historie. Kampagnen har altid peget på eliminering, om det så skal være et attentat. Medierne beder nogen om at rydde ham af vejen.

6. januar var den ultimative historie, der ville vælte ikke kun Trump, men også hans tilhængere. Det har heller ikke virket. Men Justitsministeriet er i gang med at rive retsvæsenet i stykker og etablere en politisering af lov og ret, der ikke har noget sidestykke.

Ytringsfriheden er ved at dø, lov og orden, frit valg. Der bliver ikke meget tilbage for borgerne at forsvare sig med.

Da journalisten Matt Taibbi forklarer sig for kongressen, dukker folk fra skattemyndigheden op ved hans dør.

Den almindelige amerikaner har taget demokraternes kup med sig. Tilliden til systemet er væk.

Det er en stor ironi. I 60’erne talte vi om Systemet. Nu er det 60’er-generationen, der har skabt et monster, ingen troede var muligt.

Derfor var krigen i Ukraine også præget af Deep State’s lange kløer. Biden hældte penge ud, den ene pakke afløste den anden, ligesom under pandemien. Det ser ud til, at den amerikanske dollar skal sænkes.

Nu har en 21-årig fra Nationalgarden fået skylden for lækagen af ​​tophemmeligt materiale om krigen på Discord.

Disse bruges nu som begrundelse for censurering og overvågning af sociale medier. Journalisterne er helt med på banen. De higer efter censur og kontrol.

Men ingen tager historierne for pålydende længere, de tager dem ikke for gode varer. Alt for ofte har det vist sig, at fisken rådner fra hovedet og ned.

Norge, Sverige og Danmark er ved at blive integreret i det samme system, som ødelægger USA.

Vi behandler Rusland som vores fjende.

Samtidig hænger Nord Stream som en møllesten om myndighedernes hals.

Enhver, der lyver og bedrager, risikerer at blive afsløret. Når der er flere sager efter hinanden, ser man et mønster: Det er ikke mennesker, man kan stole på.

Skaden kan blive uoprettelig og kan kun helbredes ved at erstatte folket.

Der er USA og der er Vesteuropa.

Ellers bliver “obersterne” siddende.

De græske blev til sidst væltet af elever fra den tekniske skole.

Derfor er den nye elites frygt et socialt oprør. De er konstant på vagt.

Og paranoid.

Oversættelse Karsten Søberg