”Vi lever i en tidsalder,  hvor de fleste mennesker tror, ordene ”Jesus”, ”Allah”,  ”Ram” i sig selv kan udgøre forskellen mellem evig pinsel og evig lyksaligheden. Når vi tænker på, hvad der står på spil her, er det ikke overraskende at mange af os med mellemrum, finder det nødvendigt at myrde andre mennesker, fordi de har brugt de forkerte magiske ord eller de rigtige af de forkerte grunde. Hvordan kan noget menneske føle sig sikker på, at det er sådan universet hænger sammen?. Fordi det står i vores hellige skrifter. Hvordan kan vi vide, at vores hellige skrifter er ufejlbarlige? Fordi bøgerne selv siger det. Erkendelsesmæssige sorte huller af denne type er med stor hast ved at  opsluge denne verdens lys.”                                                                   (Sam Harris) – 

Når et menneske først accepterer de præmisser, som de fleste religiøse identiteter hviler på, følger helt naturligt en udelukkelse af moralsk medfølelse med dem, der ikke deler disse præmisser. Det siger sig selv, at lidelsen hos dem, der er forudbestemt til at ende i Helvede, aldrig kan være lige så problematisk som de retfærdiges lidelser (nazister om jøder) 

Forestil dig  at en stor katastrofe rammer Danmark, vi kan ikke bo her mere, vi må bare afsted. Hvor tager vi hen? Til de nærmest liggende lande,  Sverige?  Norge,  Holland, Tyskland, England, hvis muligt, enkelte tager måske længere væk, under alle omstændig søger vi mod kulturelt beslægtede lande, så meget er sikkert. Det næste spørgsmål der melder sig, er så hvor længe ville vi  være i stand til at bo og opretholde danske vaner, traditioner, sprog og alt hvad der i øvrigt kunne karakteriseres som dansk kultur?  Mit svar er: ikke ret længe, højest en generation eller to. Med enkelte undtagelser ville danske udvandrere hurtigt tilpasse sig den ikke alt for fremmede kultur i  England, Norge eller Holland, lære sproget, tilegne sig de vaner, der  var gældende der,  næsten som om, vi ville sige:  When in Rome do as the Romans. Enkelte ville søge til Frankrig, Italien eller Spanien,  hovedparten ville givetvis slå sig ned i lande med vestlig-europæisk kultur. I sidste ende ville vi dog opgive det danske. Tænk på en mand som Henry Miller. Han kom til verden i USA,  født af tyske forældre der var udvandret fra Tyskland. I de bøger  jeg har læst af Henry Miller, har han aldrig nævnt den tyske oprindelse med et ord,  han voksede op i New York og tog kulturen til sig på sin egen måde, dog ikke uden at være kritisk. Læs fx The Air-conditioned Nightmare fra 1945, som bestemt ikke er nogen hyldest til Amerika. Alligevel tilegnede han sig den amerikanske kultur først og fremmest gennem sproget. Ikke noget med nogen tysk-protestantisk subkultur her. Nu er det altså min påstand, at danskere uden sammenligning i øvrigt også ville tilegne sig den kultur, de ville havne i, efter at Danmark ville være ubeboeligt. Hvis en dansker ville flytte/flygte til et land som USA,  ville vi nok ikke vælge sydstaterne eller bibelbæltet som det mest oplagte sted, af helt naturlige men også kulturelle grunde. Når man nu ved, at mere end halvdelen af den amerikanske befolkning er stærkt religiøs i varierende grader,  ville man nok søge til en af storbyerne eller evt. Californien eller New England. I dagens Norge og formodentlig også Danmark er kun omkring 10-15% troende og jeg vil  tro, at  kun en lille procentdel (Indre-mission?) ville kunne føle sig hjemme blandt de mange kristne sekter USA  også har. Jeg vil mene  vi  har et behersket og moderat forhold til den kristne tro i  Danmark. Mig skræmmer det i hvert fald, når jeg læser om, at kun ca. 12 % af amerikanerne er enige med Darwin og tror på evolutionsteorien. Bortset fra at jeg anerkender kristendommen som en del af fundamentet for vores kultur, regner jeg ikke mig selv for troende. Jeg hælder mere til Darwin og Dawkins,  og jeg foretrækker Hitchens og Harris frem for Pave Frans eller Pius den 12. Selv om det er muligt, hvis ikke ligefrem sandsynligt at dansk, europæisk kultur vil gå under  pga den moderate, ikke fanatiske kristendom,  der endnu  gælder i Europa, kan jeg ikke vælge troen frem for fornuften og videnskaben. (Her kan jeg anbefale interesserede i at læse Dostojevskijs Storinkvisitoren, en indlagt historie i Brd. Karamazov  5. bog kap. 5) På den ene side kan Europa stolt referere til Renæssancen, der gav plads til mennesket og videnskaben, kunst og oplysning. På den anden side har Oplysningstiden og Den Franske Revolution og åndsudviklingen i det 19. århundrede været med til at rette kritiske og tiltrængte blikke på kristendommen. Denne øvelse og kujonagtige biskopper og præster har desværre blødgjort et nødvendigt bolværk mod islam,  som har haft alt for let ved at finde plads for egen kultur og traditioner her i Europa. – 

Hvad så med jødedommen? Den har sin oprindelse i det andet årtusind f.v.t. – Jødedommen har  i  ca. 3000 år geografisk været spredt ud over Europa,  i en række afrikanske og asiatiske lande samt Amerika. Alligevel har jøderne udgjort et samlet folk i og med Toraen, den jødiske lov. Samlingen om loven gav identitet som jøde.  –  Her er det min  opfattelse, at Det Gamle Testamente, dvs Loven, Profeterne og Skrifterne, –  hvad man end kan mene om denne bog –  har været med til at holde det folk sammen på tværs af grænser, krig og fred. Noget der måske har været med til at skabe et vist mindreværdskompleks, der har ligget bag den massive antisemitisme verden har været befængt i flere tusind år,  og det monomant kritiske blik på Vestbredden  er en del af denne antisemitisme.  Jeg vil  vove den påstand, at jøderne, deres religion og levevis har været som et spejl for resten af verden;  man har gjort alt for at blive det kvit, ydmyge,  håne og udrydde det med troen på at verden ville blive et bedre sted, hvis jøderne blev udryddet en gang for alle. Ja,  som vi ved er der holocaust-fornægtere der ihærdigt forsøger at eufemisere og benægte, at folkemordet i 40`erne har fundet sted. Hvorfor mon? ( Læs her Løgnens Veje 2002  af Jacques Blum) ( –  Løgnens indre sandhed  om Zions Vise Protokoller? Martin Aasbø Ringdal   2022) – 

Uden sammenligning i øvrigt er vi vidne til et lignende fænomen med hensyn til Fredens Religion,  hvor en stærk tro af totalitære dimensioner binder omkring 1.4 mia. muslimer sammen i ummaen, der strækker sig over hele jorden. Hvis en muslim føler sig krænket i Amsterdam,  Nørre Snede eller Nord Kap, vil der altid stå en hær af brødre klar til at halshugge den skyldige –  Og hvis ikke der har fundet en krænkelse sted, kan man altid opfinde den, jf. Muhammedkrisen i DK – 

Tilbage til hovedsporet:  Så vidt jeg kan se,  kan religionen ikke stå  for en nærmere granskning af de mange dogmer, påstande og henvisninger til en  almægtig gud,  der til tider er forurettet og hævngerrig, og samtidig er et åbenlyst produkt af ønskedrømme,  frygt og håb, og som kan tillægges alverdens egenskaber. Læg så hertil alle de urimeligheder, religionernes grundtekster er fuld af, så spørger vi os selv, hvordan i alverden kan mennesker i moderne tid udtrykke tillid til og tro på alt dette irrationelle vrøvl. Som litteratur vil jeg gerne læse Det Gamle   og Det Nye Testamente med alle myterne og fortællingerne, ja jeg er også parat til at tro på, at Jesus har levet, og at han var et fantastisk menneske men hvorfor melde mig ind i den store klub af ukritisk troende mennesker, der er en del af religionen. Jeg foretrækker bare Jesus frem for Kristus. Når jeg så læser om en gud, der på seks dage har skabt jorden,  ja så er her tale om en symbolsk fortælling,  jeg kunne ikke drømme om at tage dette for pålydende. Det er umuligt at bevise Guds eksistens, men det er lige så umuligt at bevise, at Gud ikke eksisterer. Her spørger jeg så lidt naivt: vil mennesker ikke have det bedre med ikke at tro på bedraget om Gud?  Selvom argumenter for at Gud er et gigantisk bedrag, så må vi alligevel  sige,  kristendommen er/var et civilisationskit, et kulturbevarende fænomen,  som trods videnskab og fornuft,  evolutionsteori og hardcore ateisme har ligget som et utroligt fundament, der har holdt den vestlige civilisation oppe.  Hvis vi  et øjeblik ser det som et kæmpemæssigt skib der stævner ud i verdenshavene, så er det for mig at se ved at kæntre.  –  I takt med at stadig færre mennesker i  Europa tror på denne religion, er der levnet plads til hiin enkeltes private individualistiske søgen efter ståsted, tilknytningsforhold og identitet,  og dette magter videnskabelig tænkning  ikke at levere. Banalt sagt, så lever mennesket ikke kun af fornuft og med ønsket om at forstå verden med sin fornuft. Ethvert menneske rummer også håb og behov for et tilhørsforhold,  og her er det klar til at kaste fornuften, den kritiske tænkning og en rationel afstandtagen til de mange historier om ærkeengle, Jesu genkomst og ærkeenglen Gabriel der besøgte Muhammed i hans  hule………over bord eller i hvert fald ikke føle sig bundet af de indsigter der hænger  sammen med rationel – kritisk tænkning. 

  ”Er det ikke indlysende at muslimerne bedrager sig selv, er det ikke åbenbart for enhver der tror at Koranen er det endelige og sande ord som udtalt af universets skaber, ikke har læst bogen kritisk? Er det ikke rigtigt at islams lære repræsenterer en så godt som uigennemtrængelig spærrebom mod enhver oprigtig udforskning? Jo, det er det åbenbart. Men betænk da, at den måde du betragter islam på, i et og alt svarer til, hvordan gudfrygtige muslimer betragter kristendommen. Og på samme måde betragter jeg for min del alle religioner” (Harris 2007) 

Jeg tror på, at jødedommen og Islam lever videre, men jeg nærer en dyb og frygtelig anelse  om, at kristendommens dage er talte. At den ikke kan alliere sig med Fredens religion er oplagt, men lige så klart er det, at den heller ikke evner at stå op imod denne den mest åndløse og grusomme religion,  som vores meningsdannende eliter blot ikke ønsker at forså eller gennemskue. ”Som humanister må vi  se billedet fra flere sider” – Derfor vil vi gå under. 

“Stuerene, det bliver I aldrig!”  lød det en gang fra en kendt socialdemokratisk politiker. At kunne udslynge en sådan idiotisk sætning og tyrannisere en befolkning,  der vovede at stille sig kritisk overfor den mest fanatiske, skadeforvoldende og  tilbagestående religion, verden har  set og blot stikke hovedet i en stor busk af appeasement, fortielse og fornægtelse, dette er en del af opskriften på vores civilisations undergang. Og tør vi ikke bruge vores evne til kritisk tænkning, har kulturen måske ikke fortjent at overleve…?   

”Hvis vi ser bort fra logisk sammenhængskraft, er der for mig at se noget underligt ved etiske vurderinger fra folk,  der mener, at en almægtig, alvidende og mild guddom efter at have forberedt sit værk gennem millioner af års golde stjernetåger vil føle sig passende belønnet ved fremkomsten af Hitler og Stalin og brintbomben”  Bertrand . Russel – 

Sam Harris : Troens Fallit                        2004

Sam harris:  Brev til en kristen Nation  2006

Peter Hitchens Gud er ikke stor            2007