Med at genopbygge det sociale-demokratiske samfund mener jeg bestemt ikke arbejderpartistaten. Jeg tænker på de lange linjer i norsk og nordisk historie. Lige fra de tingsteder, hvor retten blev sat. Norge klarede sig dårligt under det danske styre. Eliten boede i Danmark, og vi havde derfor importeret højkultur og stor afstand mellem eliten og folket.

Folke- og Højskolerne var en sand folkelig bevægelse, med impulser fra haugianismen og grundtvigianismen. Læs Kaj Skagens Norge mit Norge. Det er muligt at trække en linje herfra til folkebevægelserne mod EEC og EF. Men så begyndte kulturen at blive “tynd”.

Det ser skidt ud. Hvis vi skal kunne opbygge noget, må vi forstå det sociale-demokratiske samfunds dekonstruktion. Det sker parallelt i alle tre lande: Et forvokset bureaukrati, professionaliseringen af ​​politikken. Det almindelige forsvinder. Det er egentlig det, det hele handler om. Generelt. Nordmænd, svenskere og danskere er optaget af ligestilling, men ikke i socialistisk forstand. Vi har intet imod, at folk bliver rige, det betyder, at der skabes værdi.

Men det, der nu rejser sig, er noget helt andet. Det er oligarkkapitalisme og statsbureaukrati. Der er drømme om imperium.

Skandinavien er unik i sine små samfund. På Tinget blev vi bedømt af ligemænd. Peers. Det er det, vi genkender: Er du en af ​​os? Forstår du os? Vil du lede os? Eller meler du din egen kage?

Mange nordmænd har stadig denne erfaring i baghovedet og derfor vil de gerne være medlem af Documents lokalforeninger. Civilsamfundet er blevet ødelagt af politisk korrekthed. Folk tør ikke sige deres mening.

Men nu er der kommet noget andet og værre: WOKE, og mange har ikke indset, at det her driver folk til vanvid. Det er religiøst.

Vores ledere leger med ilden. De leger med samfundets fremtid.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man vil engagere sig politisk, men hvornår. For alle kommer til at blive sat i situationer, som kunne have været undgået, hvis man havde været forudseende.

Med det mener jeg små fællesskaber, hvor folk holder sammen og stoler på hinanden: Gode naboer, gode venner, gode netværk…

Det er hjerteskærende at læse om læsere, der ikke kan tale med deres venner eller deres kone. Mange mennesker er overrasket over, hvordan det er muligt at holde virkeligheden ude, hvad enten det er covid, vacciner eller udviklingen i USA.

Vi udsættes for et storstilet eksperiment, hvor medierne spiller rollen som masseforførere. De af os, der er så heldige at huske det gamle NRK og Aftenposten, det gamle DR og Jyllandsposten, mærker forskellen.

Nogen har besluttet det….

Men systemet er sårbart.

Der er mange flere af os, end vi tror. Folk holder deres mund lukket, kloge af skade. De forstår, at der er konsekvenser, hvis de stikker hovedet frem.

Men de kan bidrage anonymt til Document, alle kan noget. Noget der er meningsfuldt.

Mange er modløse på vegne af deres medmennesker. Vær ikke det. Tro ikke, de er en flok får. Historisk set er der belæg for at tale om flokken. Flokken kan være farlig. Men det er op til os, hvor farligt det kan være. Det er budskabet fra psykologen Mathias Desmet, som snart udkommer på norsk – Document selvfølgelig – med sin roste bog om Den nye totalitarisme. Han siger, at selv et lille mindretal kan gøre forskellen mellem totalitært vanvid og en rest af fornuft. Mindretallet forhindrer flokken i at blive til en pøbel. Vi ser klare tendenser til, at venstrefløjen mobiliserer pøbelen, både i USA og Israel.

I modsætning til Nazityskland: Det er dem med uddannelse og gode job, der nu bliver ledere af pøbelen, og det er ret skræmmende.

Men et folk, der ved, hvad de står for, kan ikke besejres. ”Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”, siger Valdemar Rørdam, dansk digter.

Myndighederne har kastet masken af ​​sig og undertrykker nu åbenlyst dem, der tænker anderledes. Ytringsfrihed bliver et stort problem i fremtiden. Nu er det ikke islamister, der truer, men vores egne myndigheder.

De, der ved, hvad de står for, behøver heller ikke at være bange for andre meninger. Noget af det mest tragiske, der er sket i Danmark, er, at Jakob Ellemann knuste det borgerlige samarbejde, og folk på højrefløjen begyndte at slås om Ukraine og vacciner.

Det er vigtigt at håndtere uenigheder. Lad ideerne brydes og de bedste vinde. Vi må ikke adoptere wokefolkets galopperende vanvid. De er nu nået til det stadie, hvor de taler om folkedrab. Brænder de ud? Eller står vi over for noget endnu værre? At ord bliver til handling. Tendensen i USA er alarmerende.

Mennesket er et politisk dyr, sagde Aristoteles. I et samfund, hvor alt er politiseret, er det vigtigt at skabe miljøer, der gør folk i stand til at bevare deres fornuft.

Lad os starte der.

—

det er fortsat:

hans.rustad@protonmail.com

Oversættelse Karsten Søberg