Den er her allerede, men du har sikkert ikke hørt om den i de danske medier, som er fuldt optaget af at latterliggøre Donald Trump og enhver republikaner, der ikke danser efter Den Dybe Stats pibe.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine, udtalte EU’s udenrigspolitiske talsmand, Josep Borrell – Unionens ” højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik” – at han satte sin lid til, at Kina ville løse konflikten.

”Der er ikke noget alternativ”, sagde han. ”Vi kan ikke være mæglere, det står klart. Og det kan USA heller ikke. Hvem ellers? Det må blive Kina. Det tror jeg på.”

EU’s holdning demonstrerer Vestens afmagt og en tilgang til international politik præget af drømmesyner og bundløs naivitet.

Nu to år efter Borrells mindeværdige udsagn er Kina gået i forbund med Rusland – og mullaherne i Iran – om at danne en enhedsfront vendt mod Vesten, som de forenede diktatorer med rette betragter som kaput, affældig, et konkursbo parat til fremmed overtagelse.

Fra USA får de al den hjælp, de kan ønske sig.

Bidens sikkerhedspolitiske talsmand, John Kirby, bekræftede i sidste uge, at LGBTQ+-rettigheder er en hjørnesten i USA’s udenrigspolitik. Amerikas optræden på den globale scene bygger altså på promoveringen af en række seksuelle præferencer. Stater, der ikke går ind for sex-forandrende hormoner og kirurgiske indgreb på børn, skal ikke regne med amerikansk ulandsbistand.

Det glæder de kinesiske kommunister, som holder hundredtusinder i slavelejre og slagter nogle af dem for at bruge deres organer.

Det gør imidlertid ikke indtryk på Bidens klimachef, John Kerry, der fortsat agiterer for et samarbejde med barbarerne i Moskva og Beijing for at redde klimaet, som om de kommunistiske krigsherrer gik op i det.

Bidens sex-orienterede storpolitik sælger imidlertid ikke billetter i en række konservative lande – såvel kristne som muslimske – hvor seksuelle nyskabelser ikke står i høj kurs, og i hvert fald ikke er nationale prioriteter.

USA’s gamle partnere er sikkert heller ikke imponerede af Washingtons underminering af de væbnede styrker, hvis ledere har gjort det til deres prioritet at fremme DEI-indoktrinering i rækkerne.

DEI står for ”Diversity, Equity and Inclusion” – en mystisk ideologi, som understreger, at der skal være ”mangfoldighed”, at alle skal nyde de samme goder uanset deres indsats og evner, og at militærets formål er at blive så broget og seksuelt diversificeret som muligt.

En nylig høring i Repræsentanternes Hus godtgjorde, at Pentagon bruger enorme ressourcer på at udbrede den nye ideologi i stedet for – som kineserne og russerne – at fremme militærets slagkraft.

Resultatet af DEI-offensiven er, at USA’s væbnede styrker har stigende besvær ved at rekruttere soldater. Et militær, hvis vigtigste mission er at få kvinder og mænd til at tisse på samme toilet, virker åbenbart ikke så tiltrækkende, som venstrefløjens ideologer har forestillet sig.

Det har åbenbart heller ikke vakt begejstring i Ecuador, at det amerikanske udenrigsministerium har finansieret drag-shows (altså mænd udklædt som kvinder) for at ”fremme mangfoldighed og inklusion”.

Som Miranda Devine skriver i New York Post, er det ikke umiddelbart klart, hvordan USA’s sikkerhedsinteresser blive tilgodeset ved seksuelle optrin i et overvejende kristent land.

Men Biden-administrationen er formentlig slet ikke interesseret i USA’s sikkerhed eller globale indflydelse.