Biden-regimet graver love frem fra postslaveri-æraen og bruger dem i en helt ny kontekst for at skræmme konservative fra at bruge ytringsfriheden. Douglass Mackey, 31, skrev et tweet i 2016, hvori han sagde, at vælgere kunne stemme på Hillary via sms. Det fremgår af profilen, at han ønskede derved at fjerne stemmer til fordel for Trump. Fem år senere anlægger Justitsministeriet sag, og han risikerer ti års fængsel.
Anvendelsen af loven er på niveau med Putins Rusland eller Erdogans Tyrkiet.
Douglass Mackey, 31, er i en føderal retssag i det østlige distrikt i New York for at have postet et meme under Twitter-navnet “Ricky Vaughn” i 2016, og fortælle vælgerne, at de kunne stemme på Hillary Clinton som præsident via sms eller sociale medier.
Mackey brugte et pseudonym. Biden-regimet har gravet hans sande identitet frem og bruger en lov, der blev vedtaget for at beskytte frigivne slavers rettigheder. Conspiracy Against Rights (18 U.S. Code § 241) skulle beskytte mod fysisk intimidering. Nu Bruger Biden-regimet det målrettet politiske modstandere.
“Dette er en lov, der blev vedtaget i kølvandet på borgerkrigen, designet til at beskytte rettighederne for nyligt frigivne slaver i syden efter borgerkrigen til at stemme,” sagde James Lawrence, advokat for Douglass Mackey Defense Fund,, til The Epoch Tider. “Forståeligt nok var der trusler mod den fysiske sikkerhed for disse mennesker med hensyn til Ku Klux Klan, og det er derfor, dette er en bestemmelse fra Ku Klux Klan-loven.”
Tweeten var ment som en spøg. Ingen kan stemme per sms. Men justitsminister Merrick Garland ser på intensionen, ikke handlingen.
Dog sagde DOJ i sin anklageskrift, at Mackey “sammen med andre konspirerede for at skade, undertrykke, true og intimidere en eller flere personer i den frie udøvelse og nydelse af en rettighed og et privilegium, der er sikret dem af forfatningen og lovene i USA” – det vil sige retten til at stemme.
Det er en statut, der historisk er blevet brugt til at gå efter adfærd, der er nævnt i statutten, som konspirerer for fysisk at gribe ind i en persons forfatningsmæssige rettigheder.
“Men det er ikke blevet brugt på den måde, det blev brugt i Mackey-retssagen, til at gå efter nogen for at udtale sig om en offentlig bekymring,” sagde Lawrence.
En sådan anvendelse af loven vil ramme ytringsfriheden, det første ændringsforslag til konstitutionen, med knusende kraft. Det er næsten, som om folk ikke tror på, hvad de hører, når de får indsigt i sagen. Fængselsstraf for en joke? Så bliver det svært at være standup-komiker.
Men i Bidens og Hillarys USA gælder én lov for dem og en anden for deres modstandere. I 2016 var de liberale medier rasende på Trump og hans tilhængere, der sagde “lås hende inde”. Nu bruger de selv samme slogan om Trump, og ser ikke selvmodsigelsen.
Ytringsfrihed er ikke det eneste, Biden-regimet ønsker at slå ned på.
De har vedtaget et forbud mod at demonstrere udenfor abortklinikker. Men ikke kun det. Selv annoncering på Facebook, hvor de vil mødes, er blevet erklæret strafbart med op til ti års fængsel.
For eksempel vil overtrædelser af loven om fri adgang til klinikindgange (FACE) normalt medføre et års fængsel. Men i det seneste år er et væld af såkaldt vejledere på fortovet ved abortklinikker blevet anklaget for FACE-krænkelser og også Conspiration to Violate Civil Rights for at have skrevet indlæg på Facebook om, hvor de ville samles.
Anklagen om sammensværgelse tilføjer potentielt 10 år i føderalt fængsel.