Skotland står over for et lederskifte. Favoritten til at tage over som førsteminister fra Nicola Sturgeon er Humza Yousaf, manden bag den kontroversielle lov om hadforbrydelser, elendige resultater i sundhedsvæsenet og foragt for hvide skotter. Men det er ikke kun skotterne, der føler sig udenfor af Yousaf.

The Indian Council og The Muslim Council of Great Britain publicerede nemlig 22. marts en fælles erklæring, hvor de skriver:

Humza Yousaf er ikke den rette person til rollen. Vi stoler på Ash Regan eller Kate Forbes (de andre kandidater, red.) som førsteminister og opfordrer folk til at stemme på en af dem, som ville genoprette skaderne og være bedre for Skotland. Humza Yousaf er ikke kompetent. Vi står sammen med det indiske samfund og er enige i deres bekymringer.

Det indiske råd beskriver Yousaf som en, der vækker spændinger mellem forskellige folkeslag, især hinduer, og sammen med Det Muslimske Råd beder de ham besvare følgende spørgsmål, som allerede er blevet stillet til de to andre lederkandidater, som f.eks. om børn uden for ægteskab er “tilladt”, og “hvad er en kvinde?”

Spørgsmålene kan virke mærkelige for danske læsere. Men det var spørgsmål stillet til Kate Forbes og Ash Regan, som også stiller op til posten. Mens Forbes er favorit til at tage over blandt skotterne, med 33 procent bag sig, ligger Yousaf på andenpladsen med 25 procent. Regan ligger på en klar tredjeplads. Blandt medlemmer af Scottish National Party (SNP) er Yousaf og Forbes omtrent lige populære. Det er Yousaf, der er partiledelsens favorit.

Forbes er medlem af The Free Church of Scotland, et lille trossamfund, der er bogstavtro til Bibelen. Fordi Forbes’ svar ikke var i overensstemmelse med den nye religion – woke- social retfærdighed – er hun anklaget for at ville bringe Skotland tilbage til før den seksuelle revolution, og for at være transfob (hvilket hun er ifølge Scottish National Partys egne vedtægter).

Forbes er også anklaget for at være en “Tartan Tory” – altså en konservativ skotte, som SNP har bevæget sig længere og længere væk fra de seneste år. Tværtimod er de ikke kun ultraprogressive, når det kommer til sociale spørgsmål, de har også hævet skatteniveauet og øget de offentlige udgifter. Der er meget, der er “gratis” i Skotland – bustransport for alle under 22 år, hovedpinepiller og plaster på apoteket, og medicin, der blandt andet kan fås på recept. Ash Regan betragtes også som mere konservativ end Yousaf, og er ligesom Kate Forbes en “transfob” – altså en, der mener, at biologiske kvinder skal have lov til at beholde deres egne garderober, krisecentre og kvindefængsler, uden mænd, der siger, de er kvinder, får adgang.

I denne forstand er Yousaf et symbol på “det nye Skotland”, eller rettere sagt “det nye SNP”. Alex Salmond, tidligere førsteminister, beskriver situasjonen som «totalt absurd». Woke-ideologien er en tåbelig, importeret ideologi, siger han, og tjener ikke uafhængighedens sag. En nylig meningsmåling viser, at støtten til uafhængighed er faldet fra 53 procent til 47 procent.

Hr. Salmond stemplede sagen som “selvoptaget nonsens”, hvor fru Sturgeon engagerer sig i “en eller anden tåbelig ideologi importeret fra andre steder”, der “grænser til det totalt absurde”.

En nylig YouGov-måling viste støtte til uafhængighed på 47 %, et fald fra 53 %, mens støtten til SNP i Westminster var på 42 %.

Yousaf kan ikke beskyldes for at være konservativ, og han er en ihærdig separatist. Han er republikaner og kalder den britiske regering for «foreign» “fremmed”. Yousaf er nuværende sundhedsminister og tidligere justits- og transportminister og Sturgeons naturlige arving. Men selvom han hævder at være skotsk patriot, mener han, at landet lider under strukturel racisme. Født af en pakistansk far og indiskfødt mor voksede han op i Glasgow, hvor han blev uddannet på en privatskole. På trods af sin privilegerede barndom og studier i politik, der førte til en karriere i toppolitik, mener han, at systemet er manipuleret med folk som ham.

I en tale i det skotske parlament ramset han opp alle dem, han arbejdede sammen med, som var hvide. Og det var næsten alle – sådan er det ofte i et land, hvor 96 procent af befolkningen stadig er hvide. Ikke desto mindre finder han det foruroligende, at de fleste af topstillingerne er besat af hvide mennesker. Om det indikerer “strukturel racisme” eller blot er en naturlig konsekvens af landets demografi er ikke så vigtigt. Yousaf vil klart signalere til minoritetsbefolkningen, at de er imod, og at der skal gøres noget.

Muslimen Yousaf har også anklaget en børnehave for racisme og islamofobi. Det er baggrunden for The Indian Councils utilfredshed med hans kandidatur, fordi den børnehave, der i medierne blev fremhævet for ikke at have tilbudt Yousafs to-årige datter en plads, var ejet af en indisk, hinduistisk forretningskvinde. “Asiater kan være racister,” sagde Yousaf. Spændinger mellem muslimer og hinduer er velkendte fra Indien, men er også opstået i Leicester i England. En ansvarlig politiker vil ikke vække konflikter, men afbøde dem. Alligevel valgte Yousaf at gøre det modsatte.

Desværre er ansvar ikke noget Yousaf er kendt for at tage. Når han ikke laver identitetspolitik, er han ansvarlig for NHS, Skotlands offentlige sundhedssystem. Mere end fem hundrede mennesker mistede livet på grund af forsinkede ambulancer sidste vinter. Det blev så slemt, at militæret til sidst måtte gribe ind. Som Douglas Ross, lederen af ​​det skotske konservative parti, har sagt: “Alt hvad Yousaf gør fejler.”

“På enhver anden arbejdsplads ville Humza Yousaf være blevet fyret, ikke forfremmet,” sa Ross og påpegede, at Yousaf blev taget i at køre bil uten gyldig forsikring, klappede for en ny ferge som hadde påmalte vinduer og indskrænkede ytringsfriheden med dens berygtede lovforslag om hadkriminalitet.  Dette er et kapitel for sig, men udfaldet af det omdiskuterede lovforslag endte med, at Yousaf måtte moderere sig noget. Heldigvis for Yousaf er lovændringerne endnu ikke trådt i kraft, fordi han selv blev anmeldt for at bryde sin egen lov, da han to gange “miskønnede” Isla Bryson, en transkvinde og voldtægtsforbryder.

Under Covid-pandemien i 2021 uttalte han, at ti børn under ni år var blevet indlagt på grund af Covid den foregående uge. Professor Steve Turner fra Royal College of Paediatrics and Child Health modsagde ham og sagde, at børneafdelinger ikke oplevede øget indlæggelse af børn med Covid, men at de børn, Yousaf talte om, blev indlagt af andre årsager. Yousaf måtte undskylde og trække udtalelsen tilbage.

Af nyere bommerter kan jeg nævne, da Yousaf besøgte ukrainske flygtninge i Edinburgh, og spurgte kvinderne “hvor er alle mændene” «where are all the men» – at langt de fleste ukrainske mænd stadig er i Ukraine, fordi det er forbudt at forlade landet, havde klart gået ham hus forbi.

Inkompetence ser ud til at være kodeordet for Yousafs karriere indtil videre. Derfor virker det mærkeligt, at Nicola Sturgeon vil have ham til at overtage stafetten fra hende. Selvom Sturgeon ikke selv har imponerende resultater at vise i politik, inspirerede hun ikke desto mindre vækkede tillid blandt mange skotter for sine kommunikationsevner og sin opførsel. Yousaf, på den anden side, virker splittende og direkte uduelig. Hans såkaldte progressive værdier – han er ligesom Sturgeon en ivrig forkæmper for transrettigheder, hvilket har været og stadig er et emne højt på dagsordenen i Skotland – er nok den afgørende faktor. For skotsk uafhængighed handler det mindre om national stolthed og mere om de globalistiske værdier som det grønne skifte og social retfærdighed og fortsat tilhørsforhold til EU, som et flertal af skotterne ønskede at beholde i Brexit-afstemningen.

Så er det åbenbart ikke så farligt, at landet risikerer at blive dårligt forvaltet af en person, der ikke vægter sandhed, dømmekraft eller ekspertise særligt højt.

Det indiske råd advarer om, at inderne vil forlade Skotland, hvis Yousaf bliver førsteminister. Det er tilbage at se, om almindelige skotter også vil overveje at følge dem. Den 27. marts falder dommen. Enten bliver Skotland et mere og mere “woke” land under Humza Yousaf, eller mere moderat under Kate Forbes. Paradoksalt nok, for dem af os, der ønsker at holde Storbritannien sammen, kan det være strategisk heldigt, hvis Humza bliver valgt, da han vil fremstå mindre samlende for nationalisterne, og derfor har mindre chance for at få succes med, at Skotland løsrive sig fra Storbritannien end Kate Forbes . Men af ​​hensyn til skotterne kan man håbe, de slipper.