Erhan Onaran. Politifoto.
Ekstra Bladet – artikel ved journalist Cecilie Erland – skriver om den udviste bandekriminelle Erhan Onaran, der var en ledende figur i indvandrerbanden NNV:
En ung mand kunne have mistet livet under en hasarderet biljagt i bandemiljøet, da føreren af en Porsche Cayenne mistede herredømmet og torpederede fodgængeren, inden den bragede ind i en husmur i krydset mellem Tagensvej og Jagtvej på Nørrebro 15. april 2022.
Og i stedet for at hjælpe den unge mand, der lå blødende på asfalten med brud utallige steder i kroppen, flygtede de tre mænd i bilen fra stedet til fods.
Det skal nu koste bilens fører, den 28-årige Erhan Onaran halvandet års fængsel og udvisning i seks år, mens hans to medpassagerer på 41 og 30 år er idømt fængsel i henholdsvis syv og fire måneder for blandt andet at undlade at hjælpe det hårdtsårede offer.
(…)
Da dommen var faldet, henvendte retsformanden sig til Erhan Onaran, der sad roligt ved siden af sin forsvarsadvokat med panden rynket og et stift blik.
– Jeg er klar over, at det nok er udvisningsdelen, der betyder mest for dig, og jeg kan godt forstå, hvis du er ked af det. Men du har samlet tilbragt over syv år i fængsel og aldrig haft et arbejde. Samtidig har du tre betingede udvisninger bag dig.
– Der er ikke mere at give af, konstaterede han og fortsatte: – Jeg kan godt forstå, hvis du anker. Og det skal du have held og lykke med.
Læs hele Ekstra Bladets artikel her.
Erhan Onaran er bror til Ercan Onaran.