Steve Forbes blev fysisk angrebet af aktivister, da han deltog i en boglancering lørdag. Forbes er 75 år og en kendt publicist. Der er intet radikalt ved ham på nogen måde. Hvis altså det at være tilhænger af ytrings- og pressefrihed ikke anses for radikalt i dag af pøbelen, der har givet sig selv ret til at terrorisere andre.
Juraprofessor Jonathan Turley skriver, at dette blot er den seneste sag i en hel serie, og at nogen før eller siden kommer til at komme alvorligt til skade.
Bogsigneringsarrangementet blev afbrudt, og Steve Forbes blev overfaldet af demonstranter, som ikke ønskede, at andre skulle kunne tale med eller høre ham. At dette var en litterær begivenhed er særligt passende i betragtning af manges indsats for at forhindre ytringsfrihed i vores samfund. Ironisk nok har bogen titlen “Stolen Youth: How Radicals Are Erasing Innocence and Indoctrinating a Generation.”
En af forfatterne er Bethany Mandel. Hun er administrerende direktør for Forbes og mor til syv. Det var derfor, Forbes var der.
Forbes var til stede ved en bogsignering for den nye bog skrevet af forfatterne Bethany Mandel og Karol Markowicz. Demonstranter forstyrrede begivenheden ved at kaste drinks og bøger efter ham og vælte en skærm. Forbes identificerede angiveligt to af demonstranterne som Black Lives Matter-aktivister, der råbte, da de gik ind i begivenheden.
Et spædbarn blev såret. Hvad skal der til for, at danske medier rapporterer et sådant angreb? Hvis der havde været nogen tilknyttet det nye højre, ved vi, hvordan det var blevet omtalt.
Denne tavshed, som medierne praktiserer, når der er nogen, de vil beskytte, i dette tilfælde gerningsmænd, vil før eller siden give bagslag på dem. Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at man ikke vidste det. De ved.
Pøbelen kan handle frit, fordi akademikere og politikere i stillinger legitimerer deres adfærd.
Angrebet kom efter årevis af pøbelen fra politikere, forfattere og akademikere. Politiske personer som Rep. Maxine Waters (D., Cal.) har opfordret aktivister til at chikanere konservative på offentlige steder og “skubbe tilbage på dem, og du fortæller dem, at de ikke er velkomne længere, hvor som helst.” Juraprofessorer som Georgetown Juraprofessor Josh Chafetz erklærede, at “når pøbelen har ret, er nogle (men ikke alle!) mere aggressive taktikker berettigede.”
Danske medier har aldrig taget demokratiske politikeres begrundelse for vold mod Trump-tilhængere op. Det er mange år siden, Maxine Waters sagde, at dem, der arbejder for Trump, skal mobbes ud af det offentlige rum. Det skete for flere: Kirstjen Nielsen, Sarah Huckabeeh Sanders, Stephen Miller. Rand Paul blev fysisk angrebet af sin nabo og måtte fjerne en del af den ene lunge. Steve Scalise blev skudt. Køen er lang. Men det skriver de danske medier ikke om. Det betyder kun én ting: stiltiende accept.
De nævnte kun, at en ung mand fra Californien tog til Washington for at dræbe Brett Kavanaugh og blev arresteret uden for højesteretsdommerens hjem, efter at han fik anfægtelser og ringede til 911.
Venstrefløjsekstremister gør præcis, hvad medierne beskylder højresiden for at gøre: De er inspireret og opildnet af demokratiske politikere og medier.
Jonathan Turley er en gammeldags liberal, der forstår, hvor den nuværende kurs fører hen:
Nogen vil blive såret, når politikere, professorer og eksperter nærer dette raseri. Forbes er 75 år gammel, og selvom han ser ud til at være ved godt helbred, kan denne type overfald nemt udløse en medicinsk nødsituation for mange individer på grund af alder eller allerede eksisterende forhold. Det er utroligt uansvarligt og forkasteligt at opmuntre til sådanne offentlige konfrontationer.
Tankegangen er den samme i dagens USA som under 68’ernes glansdager: Hvis modstanderen er slem nok, har man lov til at bryde reglerne.
At blokere andre i at tale er ikke udøvelse af ytringsfrihed. Det er selve modsætningen til ytringsfriheden. Ikke desto mindre har fakultetet støttet sådanne påstande. CUNY juradekan Mary Lu Bilek viste, hvor langt denne tendens er gået. Da den konservative juraprofessor Josh Blackman blev stoppet fra at tale om “betydningen af ytringsfrihed”, insisterede Bilek på, at det at forstyrre talen om ytringsfrihed var ytringsfrihed. (Bilek aflyste senere sig selv og sagde op).
Hvorfor er der ingen dansk professor, der har gjort sig til ekspert i at advare mod undergravingen af ytringsfriheden i USA?
Denne farlige tendens i den akademiske verden er diskuteret i min lovgennemgangsartikel, Jonathan Turley, “Harm and Hegemony: The Decline of Free Speech in the United States”, Harvard Journal of Law and Public Policy.