Jyllands-Posten har i lighed med de andre medier aktivt deltaget i krigen og solgt budskabet at det er en krig Vesten må vinde, da godt står mod ondt. Ukraine er den første woke-krig hvor der gælder helt andre parametre end kølig analyse og historisk kundskab. Det er en moralistisk krig hvor man ikke taler om våbenhvile, men sejr.

Man fører en stedfortræderkrig, men vil ikke indrømme det. Derved trækkes både Danmark, Sverige og Norge ind i en krig uden at befolkningen helt forstår rækkevidden.

Medierne spiller, ligesom under pandemien, en aktiv rolle og det har affødt reaktioner. Det er ikke alle, der ikke frygter en krigspsykose, specielt ikke overfor en fjende med 6.000 atomvåben. De deltager derfor på sociale medier med deres syn på sagen. Det er tale om forskellige mennesker fra højst forskellige politiske miljøer. Fra yderste venstre til det nye højre.

Det foruroliger Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken. De har ikke kontrol over narrativet.

Artiklen Ny kortlægning: Sådan spredes russisk misinformation i Danmark af Helene Kristine Holst, Morten Pihl og Didde Venzel mystificerer at der findes mennesker i Danmark, der ikke er enig i måden krigen præsenteres og føres på. De vil have modforestillinger. Nogle er selvsagt pro-Putin. Men i stedet for at forsøge at få nuancerne frem, gør journalisterne disse menneskers aktivitet på sociale medier til en trussel mod Danmark.

De har talt med et par eksperter fra Forsvarets Efterretningstjeneste som også er bekymret. De har set samme tendens, men der er kun lidt de kan gøre.

Det er først når journalisterne henvender sig til politikerne at det bliver interessant og alvorligt. De siger på stribe at det er alvorligt at der spredes misinformation i Danmark og vil at regeringen skal foretage sig noget. Der er ingen forskel på røde og blå politikere. Det skel er opløst.

Flere politikere på Christiansborg mener, at stadig flere borgere lader sig overbevise af falske budskaber. De vil have justitsministeren på banen. Det gælder også regeringspartiet Venstre, hvis retsordfører, Preben Bang Henriksen, siger:

»Vi ser det her, som ligner et netværk, der spreder løgn, og som kan overbevise svage sjæle om, at det er rigtigt.«

De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, vil drøfte med ministeren, om der lovgivningsmæssigt kan gøres noget for at stoppe spredning af misinformation: »Jeg støder selv på de her mennesker på sociale medier oftere og oftere, og det er bekymrende.«

Også SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, vil have ministeren på banen og kalder det »megaproblematisk«, mens Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, siger, at Jyllands-Postens research understreger, at der findes mennesker, som ikke vil demokratiet det godt.

»Det skal vi tage meget alvorligt. Det skal vores efterretningstjenester holde øje med, men også pressen som her, så vi kan have en åben diskussion af, hvad der foregår. Vi politikere må drøfte med justitsministeren, om der er noget, som er undergravende virksomhed og decideret ulovligt,« siger han.

Justitsministeren lover at der kommer tiltag og nævner “ansvar på sociale medier”.  Udvalget ledet af Søren Pind skal se på hvordan blogs og influencere kan lægges ind under det samme ansvar som øvrige medier.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger, at han ser »med stor alvor« på sagen:

»De opslag og kommentarer, som Jyllands-Posten har fundet på sociale medier, er i mine øjne det rene vrøvl. Der er mange opslag og kommentarer på sociale medier, som er misvisende, manipulerende og faktuelt forkerte, og jeg synes, at man skal tage skarpt afstand fra den slags.«

Om partiernes ønske om handling fra hans side siger han:

»Regeringen arbejder for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret overfor de sociale medier. Den demokratiske samtale står i en brydningstid, som ikke mindst er skubbet på vej af den digitale udvikling.«

Jyllands-Posten ofrer ikke meget plads på Meta, som giver disse mennesker deres debatforum.

Peter Münster, kommunikationschef i Meta, som ejer Facebook, kalder misinformationen »problematisk«.

»Det skal bekæmpes,« siger han og peger på, at Facebook samarbejder med uafhængige faktatjekkere og forsøger via sine algoritmer at begrænse spredningen af misinformation.

Den samme Münster har sammenlignet Tommy Robinson med Ratko Mladic.

Facebook har ingen skrupler med censur. At kritikere af krigen får lov til at fortsætte, skal nok snarere tolkes som at efterretningstjenesterne gør det let for sig selv: De opdager hvem der sympatiserer med Rusland uden at anstrenge sig. 

Det er værre med medierne. Det er tilliden til dem som forvitrer og Jyllands-Posten taler for sin syge moster.