Eva Gregersen skriver på Facebook om undervisning i Muhammedkrisen:

I Berlingske i dag stiller jeg skarpt på næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Langes optræden i den nylige udsendelse af P1 Debat om undervisning i Muhammedkrisen.

Her leverede Lange en tour de force af useriøs argumentation, der udstiller den magtfulde lærerforening som ideologisk indspist, usolidarisk og uansvarlig.

“Og selvom Lange altså stod fysisk over for en lyslevende manifestation af problemet – en bange lærerrepræsentant – evnede hun alligevel med mageløs virkelighedsresistens at fornægte problemets eksistens.

[Formand for Religionslærerforeningen John] Rydahl fortalte alvorstungt om selvcensuren, men det var, som om Lange ikke lyttede; i hvert fald ignorerede hun ham fuldstændig. Og ikke nok med det, hun var ligefrem skamløs nok til at sige, at hvis (hvis!) der findes lærere derude, som ikke tør undervise i Muhammedkrisen, så har Danmarks Lærerforening »altså brug for at høre om« det, som om hun ikke netop havde hørt om det.

Det kræver en formidabel frækhed at tale hen over hovedet på et andet menneske på den måde, som om vedkommende er luft. Når DLFs næstformand kan få sig selv til at optræde så uempatisk over for en formand for en lærerforening i en radiodebat, forstår jeg godt de almindelige lærere, der fortæller mig, at de oplever det som håbløst at henvende sig til DLF med deres frygt. (…)

Så længe DLF nægter at forholde sig til voldsmandens veto mod visning af Muhammedtegninger i undervisningen, kaster man ikke kun de bange lærere under bussen. Ved at lade oplysning og refleksion om Muhammedkrisen fortrænge af mørklægning og tabuisering svigter man også den demokratiske dannelse af de opvoksende generationer.”