Pia Kjærsgaard spørger, om Søren Pind virkelig er den rette mand til at lede det nye medieansvarsudvalg ud fra udtalelser om, »hvordan bloggere og influencers i højere grad kan stilles til ansvar for det indhold, de publicerer og videregiver«.

Det indsatte ord “ansvar” siger alt om, hvad formålet er: At bringe den offentlige samtale under myndighedernes kontrol. Så er Pind den rette mand til opgaven.

Senest har Pind krævet, at Nye Borgerliges nyligt afgåede næstformand, Henriette Ergemann, stilles til ansvar for tidligere udtalelser og skrev på Facebook, at hvis han kan, ”så sørger vi for, at der sker en ændring i den offentlige samtale, så man faktisk kan få ret mod dem, der truer og slår – også med ord«. Men gælder det også i forhold til Søren Pinds egne tidligere udtalelser?

Pind har slugt woke-narrativet. Ord dræber og sårer. Denne sandhed er vedtaget. Bare ring til sheriffen.

Udvalget vil undersøge, “hvordan ansvarlighedssystemet for medierne kan styrkes”. “Ansvar” bruges i orwellsk betydning, i betydningen kontrol, disciplin, straf. Det er ikke tilfældigt, at bloggere og influencers nævnes som dem, der skal straffes. De er i øjeblikket uden for myndighedernes kontrol.

Det er ikke regimets medier. De har opgivet deres oprindelige kritiske opgave og følger i dag en ideologisk fortælling.

Vi ser fremkomsten af ​​et kontrolsamfund i hele Vesten, der kan minde om Kina. Lande som Australien, New Zealand og Storbritannien har ændret sig radikalt. Friheden taber.

Pia Kjærsgaard gør for meget ud af historien om dommeren Søren Holm Seerup, der dømte Morten Messerschmidt i første omgang. Det viste sig, at Holm Seerup fra start havde en negativ holdning til tiltalte.

Mere alvorligt skrev Pind under kulturkrigen, at de nationalkonservative omkring Tidehverv og Trykkefrihedsselskabet fik ham til at høre lyden af ​​toghjulene (på vej til Auschwitz).Under Søren Pape Poulsen som justitsminister slog politiet til mod bloggeren Steen Raaschou, Jeppe Juhl måtte stå for, hvad andre havde skrevet og flere andre blev stillet for retten, heriblandt Kim Møller, der endnu ikke er færdig med sin retssag.

Der er helt nye toner i det danske samfund.

Det er lyden af ​​diktatur.

Behandlingen af ​​Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen er udtryk for det samme: Retssikkerheden er udhulet og en tidligere forsvarsminister stilles demonstrativt for retten, og sagen føres for lukkede døre.

USA har taget teten, og Europa er ved at følge efter.