Samarbejdet mellem Obama/Biden/Demokraterne og Ukraine er fascinerende: Washington bidrog til regimeskiftet i Kiev i 2014. Senere skulle Joe Biden bede den nye præsident Petro Poroshenko om en gentjeneste, da statsadvokaten blev lidt for interesseret i gasfirmaet Burisma. Der sad Hunter i bestyrelsen og modtog 83.000 dollars om måneden.

Kyiv lagde alle æggene i én kurv for at Hillary kunne vinde. De havde arbejdet med hende som udenrigsminister under Obama, og de var overbeviste om, at hun ville vinde. Den ukrainske ambassade i Washington gik derfor all in for at smadre Trump.

Dette er en overtrædelse af både føderal lov og Genève-konventionerne: Et fremmed land må ikke gribe ind i et andet lands valg. Men det gjorde ukrainerne med god hjælp fra Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, Finansministeriet og de amerikanske medier.

Ukrainerne var utaknemmelige. Det var Trump, der gav dem pansergennemtrængende Javelin-missiler. Obama har lige givet dem uldne tæpper. De deltog ikke desto mindre i bagvaskelsen af ​​Trump som Putin-venlig.

Dette var en fortælling, der kom fra demokraterne: De besluttede tidligt at køre en kampagne om Trump som pro-russisk.

Dette havde dyb resonans i den amerikanske offentlighed under den kolde krig. Det faldt efter murens fald, men den republikanske udfordrer i 2011, Mitt Romney, var den første til at kritisere Obama for ikke at tage truslen fra Rusland alvorligt. Han trak Rusland-kortet og genaktiverede det.

Obama havde været venlig over for Putin. Han lovede Medvedev, at han skulle få mere manøvrerum, efter at han vandt i 2011. På det tidspunkt havde Putin allerede angrebet Georgien i 2008 og fået kontrol over to enklaver, Abkhasien og Sydossetien.

Det, der tippede til Putins fordel, var den orange revolution i Kiev i 2014. Amerikanerne var direkte involveret der. Janukovitj var pro-Moskva. Han vendte ryggen til et tilbud fra EU. Demonstrationer brød ud, og amerikanerne fyrede op under disse.

Viceudenrigsminister Vicotoria Nuland og ambassadør i Kiev Geoffrey Pyatt var begge aktive i at fordrive Janukovitj og installere pro-vestlige Poroshenko.

Reporter for realclearinvestigations.com, Paul Sperry, har gravet dybt og længe i arkiverne:

Den 27. januar ringede den amerikanske ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt, til vice- udenrigsminister Victoria Nuland i hendes hjem i Washington for at diskutere valg af oppositionsledere for at kontrollere magten hos den ukrainske præsident Viktor Janukovitj, som de mente var for venlige mod Putin. “Vi er nødt til at gøre noget for at få det til at hænge sammen,” sagde Pyatt om en planlagt koalitionsregering og tilføjede, at de havde brug for “nogen med en international erfaring til at komme herud og hjælpe med at forløse denne sag.”

Nuland svarede, at Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan netop havde fortalt hende, at vicepræsidenten – der fungerede som Obamas kontakt mand i Ukraine – ville give sin velsignelse til aftalen. “Biden er villig,” sagde hun. Men de var enige om, at de skulle “bevæge sig hurtigt” og omgå EU. “Fuck EU,” sagde Nuland til ambassadøren ifølge et lækket udskrift af deres opkald.

Det, der gør denne information ekstra interessant, er, at den åbner op for en forståelse af, hvorfor præsident Joe Biden er blevet så engageret i krigen. Samtidig kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det var ham, der udløste den.

Vicepræsident Joe Biden var Obamas kontakt i Ukraine.

Først orkestrerede amerikanerne en revolution. Efterfølgende blev Ukraine en legeplads for amerikanerne, fra Hunter Biden, der sad i bestyrelsen for gasselskabet Burisma og modtog 83.000 dollars om måneden, til far Joe, der fik statsadvokaten fyret, da han blev interesseret i Burisma.

-You owe me”, siger de i amerikanske mafiafilm. Poroshenko gav Biden skylden for at sikre, at han blev indsat som præsident. Han fyrede Rigsadvokaten.

Amerikanerne blandede sig direkte i et regimeskifte på Ruslands dørtrin, i et land, som Rusland har et særligt historisk forhold til.

Putin var rasende og invaderede Krim. Det er en del af baggrunden for forholdet mellem Bidens og Putin.

Jake Sullivan arbejdede for Hillary og senere Biden på Biden Penn Center. Da Biden havde orkestreret et regimeskifte derhjemme, blev Jake Sullivan hans nationale sikkerhedsrådgiver.

Man må ikke glemme Putins baggrund som KGB-officer. Det kræver én at genkende én: Bidens og Nuland havde sørget for et regimeskifte i Kiev. Nu var han præsident og brugte de samme beskidte tricks. Dette er et spil, Putin kender.

Måske var det en af ​​grundene til, at han invaderede under Biden, og ikke under Trump. Biden havde vist, at han var svag.

Generalprøven var manipulationen af valget i 2016.

Demokraterne fandt på en historie om, at det var Putin, der stod bag Trumps sejr. Her krydser demokraterne igen Putins spor.

Putin godkendte den psykologiske krigsførelse, som Vesten førte mod sin egen befolkning. Han kunne se, at demokratierne ikke længere var, hvad de udgav sig for at være.