Kina har gode kort. De kan spidde Vesten på deres egen lanse. Vesten vil ikke engang indrømme, at de fører en proxy-krig i Ukraine. At de er deltagere i krigen. De forbeholder sig retten til at definere deres egen rolle og kræver, at andre respekterer denne definition. I diplomati kaldes det diktat.

Den, der hører politikerne tale om Ukraine, hører én version, én fortælling, og journalisterne gør intet forsøg på at udfordre dem. Sådan ensidighed midt i en krig er farlig. Spørgsmålene står i kø, og de bliver ikke stillet.

Kina har nu fremlagt en fredsplan. men EU og NATO insisterer på at fortolke det på deres præmisser, som de altid har gjort med Rusland. Dermed bliver Rusland uforståeligt. Nu er det Kinas tur. Stoltenberg venter på Kinas fredsplan, har NTB (ritzau) som titel. Men det er han ikke. Han er afvisende.

Beijing mangler troværdighed som fredsmægler, påpegede Stoltenberg på et pressemøde i Tallinn fredag ​​morgen.

– Kina har ikke meget troværdighed, da det har undladt at fordømme den ulovlige invasion af Ukraine, sagde han til pressen.

Er det op til NATO at afgøre, hvem der er troværdig som fredsmægler? At afskrive en supermagt som Kina, før planen er blevet drøftet, fordi Kina ikke har gjort, hvad EU og Nato vil, er resultatet af en arrogance, der undrer. Er hele aftalen mellem EU og NATO gået til lederne?

Kina har gode kort på hånden. De kan spidde Vesten på deres egen lanse.

Vesten vil ikke engang indrømme, at de fører en proxy-krig i Ukraine. At de er deltagere i krigen. De forbeholder sig retten til at definere deres egen rolle og kræver, at andre respekterer denne definition. I diplomati kaldes det diktat.

Her blotter Vesten sin flanke.

En talsmand for Kinas udenrigsministerium svarede ligeud, da Tony Blinken sendte et advarselsskud om, at Kina burde genoverveje sine planer om at levere våben til Rusland: – Og et siger I, der har leveret våben til Ukraine i et år og hele tiden skruer op?

Før han slog fast endnu et punkt: – Man skal ikke definere, hvad Kina må og ikke må.

Det er krigens ubønhørlige logik: Det, du gør, kan vi også gøre. Vesten fører en proxy-krig, men vil ikke indrømme det.

Det, der gør denne tilgang farlig, er, at på hinanden følgende vestlige ledere valfarter til Kiev og siger: Vi står på jeres side, så længe det behøves, så længe det tager at vinde.

Vesten har skrevet en blankocheck til Ukraine, politisk og økonomisk. De har lagt deres skæbne i Kievs hænder.

Det gør ingen normal ansvarlig politisk leder. Det er som at se det ukendte i øjnene. En krig er per definition altid det ukendte, men her har vestlige ledere sørget for at eskalere risikoen til den x. potens.

Det er ikke svært at se, at pilene peger mod atomkrig.

Rusland har ikke formået at levere, hvad de troede kunne. Rusland viste sig langt svagere, end Vesten troede. Krigen er gået i stå for russerne, og store leverancer af nye, mere offensive våben er på vej til Ukraine. I denne situation vælger Kina at gå ud og signalere, at man vil hjælpe Rusland.

Det er et strategisk valg: Kina siger, at det ikke vil lade Rusland tabe.

Så har Vesten alternativet: Forhandlinger eller en eskalering, der kan føre til atomkrig.

Men NATO’s generalsekretær siger, at Kina ikke er en værdig fredsmægler.