Der sker spændende ting i Israel for tiden. Landet har fået en ny regering, der (for en gangs skyld med rette) kaldes den mest højreorienterede og religiøse nogensinde. Der er grund til bekymring over flere af de nye ministres fortid, holdninger og udtalelser. Regeringen har desuden fremsat forslag til fundamentale ændringer i det delikate magtforhold mellem parlamentet og landets højesteret. Det bliver spændende at følge og interessant at se, hvor det ender.
Men på Berlingske nøjes man ikke med at beskrive udviklingen. Som man gik og troede, at situationen ikke kunne blive værre, har avisens Israel-dækning nået et nyt lavpunkt og er nu degenereret til et niveau svarende til den arabiske verdens anti-israelske propaganda. Og det gælder ikke kun avisens mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil, som jeg tidligere har kritiseret.
Berlingskes leder d. 8. januar, forfattet af avisens “internationale analytiker,” Kristian Mouritzen, er simpelthen spækket med faktuelle fejl, som alle sætter Israel i et urimeligt negativt lys.
1) Mouritzen påstår, at partierne bag regeringen ønsker at forbyde homoseksualitet. Det er forkert. Tværtimod har regeringen netop støttet udnævnelsen af det israelske parlaments første åbent homoseksuelle formand. Alle medlemmer af regeringen stemte for.
2) Mouritzen skriver endvidere, at de religiøse højrepartier mener, “… at arabere (palæstinensere) skal smides ud af landet – også dem, der har israelsk statsborgerskab.” Det er også forkert. Enkelte af regeringens 64 medlemmer, først og fremmest den nyudnævnte sikkerhedsminister, Itamar Ben Gvir, har tidligere støttet den slags tanker. Men Ben Gvir har i forbindelse med regeringsdannelsen eksplicit opgivet den åbenlyst ekstreme politiske dagsorden, og det er selvfølgelig heller ikke regeringens politik.
3) Mouritzen hævder dernæst, at Ben Gvir “vil give alle jøder ret til at bede fra muslimernes tredjehellige sted – al-Aqsa moskeen.” Det er dobbelt forkert. For det første har ingen jøder nogen interesse i at bede i Al Aqsa-moskeen. Ben Gvirs synspunkt er, at også jøder bør kunne bede på Tempelpladsen, som er det helligste sted i jødedommen. Altså ikke i moskeen, men på den store plads udenfor, som blev etableret af jøder for flere tusinde år siden. At jøder skulle true eller ønske at skænde Al Aqsa-moskeen er en over 100 år gammel anti-jødisk propagandaløgn, som havde – og stadig har – til formål at opildne til had og vold imod jøder. Det bål burde Berlingske ikke bære ved til.
For det andet har Ben Gvir, ligesom alle premierminister Benjamin Netanyahus andre koalitionspartnere, skrevet under på, at man ikke vil ændre på den eksisterende (over for jøder diskriminerende) “forståelse,” hvorved kun muslimer må bede på Tempelpladsen. Så Mouritzens påstand er både usand og unødigt inflammatorisk.
4) Endnu en anti-jødisk forestilling, som Kristian Mouritzen bidrager til at promovere, er idéen om, at jøder ikke har ret til at besøge Tempelpladsen: “Den nye minister, Itamar Ben-Gvir, har netop tiltvunget sig adgang til moské-området.” Det er også forkert. Én ting er, at Mouritzen kalder Tempelpladsen for “moské-området” og derved underkender jøders flere tusind år gamle tilhørsforhold til stedet. Påstanden om, at Ben Gvir skulle have “tiltvunget sig adgang,” er også forkert. Ben Gvirs besøg foregik helt efter reglerne for ikke-muslimers adgang til området i henhold til ovennævnte forståelse, som regeringen altså har lovet ikke at ændre på.
5) Endelig er det forkert, når Mouritzen skriver: “Ben-Gvir udtalte under sit 13 minutters provokerende besøg, at jøder har ret til at bede, hvor de vil – også på dette sted.” Det bemærkelsesværdige var, at Ben Gvir netop ikke sagde det, hvilket med lethed kan verificeres på videoen af besøget. Der er ingen tvivl om, at Ben Gvir mener, at jøder, så vel som muslimer, bør nyde religionsfrihed på Tempelpladsen. Det er vel dybest set også rimeligt nok. Men pointen er, at han holder sig i skindet på grund af sin aftale med Netanyahu. Så hvorfor skriver Berlingske det modsatte? Har Mouritzen ikke set videoen?
6) Nå ja, lad os også lige tage med, at Kristian Mouritzen hævder, at Netanyahu må “samarbejde med ekstreme personer i parlamentet [fordi den] lave spærregrænse på to procent betyder, at Israel har et væld af partier.” Sandheden er lige modsat: Israel har en ret høj spærregrænse på 3,25%. Det er grunden til, at hele tre partier i anti-Netanyahu-lejren ikke kom i parlamentet ved det seneste valg, mens det medfølgende stemmespild altså bidrog til Netanyahus sejr. Eksemplet demonstrerer, hvor pinligt begrænset Kristian Mouritzens viden om israelsk politik er.
Berlingskes systematiske misinformation er efterhånden identisk med den, man finder på arabiske, notorisk anti-israelske hjemmesider. Og det er da også i vid udstrækning her, Kristian Mouritzens kollega, Carolina Kamil, henter sin visdom. Eksempelvis da hun fortalte om “en israelsk plan om at opdele [Al Aqsa] moskeen mellem muslimer og jøder” – en totalt falsk, anti-jødisk konspirationsteori – med den åbenlyst anti-israelske hjemmeside Middle East Eye som kilde.
Måske er det hos Kamil, Kristian Mouritzen har fundet inspiration til sin anti-jødiske svada, det vides ikke. Ærgerligt er det i hvert fald, at Berlingske lader sine artikler om Israel skrive af folk, som kun har ganske lidt forstand på emnet og tilsyneladende bare kopierer sine pointer fra den arabiske propaganda.
Jeg har svært ved at tro, at der på en borgerlig avis som Berlingske skulle være et bevidst ønske om at tilsvine den jødiske stat. Men hvorfor så den vedvarende, massive misinformation?
Den eneste formildende omstændighed er vel, at niveauet herfra næppe kan falde ret meget yderligere.
De bedste hilsner
Dan Harder
Læs mere om mediernes Israel-dækning og relaterede emner på www.israel-online.dk. Hvis du kender andre potentielt interesserede, må du meget gerne videresende denne e-mail. Hvis du ikke i fremtiden ønsker at modtage henvendelser fra Israel-Online, så e-mail blot et “Nej tak” til nyhedsbrev@israel-online.dk.