Da jeg ikke læser danske aviser eller ser dansk fjernsyn – som jeg betragter som propagandaorganer – ved jeg ikke, om de atter følger i hælene på de amerikanske mainstream-medier, der højst overraskende og ganske pludseligt er begyndt at kritisere Joe Biden, som de ellers har bistået i tykt og tyndt, lige siden han meldte sit kandidatur til præsidentposten. Nu må den senildemente mand pludselig opleve, at medierne stiller kritiske spørgsmål – hovedsageligt om hans omgang med hemmeligstemplede dokumenter, men også til en vis grad om narkovraget Hunter Bidens optræden.

Hvad sker der? De store mainstream-medier med undtagelse af Fox News er i realiteten aflæggere af det demokratiske parti, så når de pludselig vender sig mod præsidenten, kan det næsten kun forklares med, at den demokratiske inderkreds vil af med ham og i hvert fald ikke have, at han genopstiller i 2024.

Biden blev i sin tid hentet ind som demokratisk præsidentkandidat, da det så ud til, at socialisten Bernie Sanders ville sikre sig nomineringen. Det kunne aldrig gå, for Sanders var ikke til at styre. Det var Joe Biden til gengæld, og den demokratiske inderkreds har hele tiden haft så meget på ham, at den til enhver tid kunne rykke tæppet væk under ham, hvis han ikke lystrede. Og nu er tiden inde, for Biden er blevet en belastning. Det handler ikke om nogle dokumenter, men om at Biden har udtjent sin nytte, og at man hellere må se sig om efter en anden kandidat, der kan slå republikanerne i 2024.

Blandt de sikre tegn på, at Bidens timeglas er ved at rinde ud, er, at hans magtfulde stabschef, Ron Klain – som nogle republikanere har kaldt Bidens premierminister – pludselig forlader posten. Han har ellers været Bidens højre hånd gennem mange år.

Det er foreløbigt uvist, om der er en speciel, konkret grund til, at Bidens venner falder ham i ryggen netop nu. Der bliver spekuleret på, om årsagen kan være Twitters afsløringer af Hunter Bidens lyssky aktiviteter, men det er blot spekulationer.

Man kan naturligvis ikke udelukke den mulighed, at Joes nedtur bunder i reelle politiske meningsforskelle. Måske har det demokratiske apparat indset, at den rabiate venstrefløj, som har overtaget kommandoen over den rablende olding, udgør en trussel mod de demokratiske chancer, og at man hellere må justere kursen.

Vi får se.