Det vrimler med analyser af årsagerne til Nye Borgerliges nedtur. Senest fra Rune Selsing, som i dagens Jyllands-Posten skriver, at partiets tre ufravigelige krav ikke var politik, men kommunikation. Tilmed var mærkesagen om udlændinges selvforsørgelse useriøst. Med dette krav lagde partiet i realiteten op til at smide måske 100.000 indvandrere ud af landet, og det betragter Selsing som urealistisk.

Derimod kunne Nye Borgerlige ”have fået stor indflydelse, hvis det havde brugt kræfterne på at påvirke vores fælles forståelse af problemet med islam. Forklaret stille og roligt, at hvis vi ikke ændrer kurs, kan Danmark ikke bevares som Danmark på længere sigt. Dræbt myten om, at Danmark har en stram udlændingepolitik. Forklaret perspektivet i en fortsat islamificering. Beskrevet, hvor radikalt Danmark har forandret sig på blot 40 år. Manet billedet af 40 år med mere af det samme frem på danskernes nethinder. Kulturkamp.”

Det lyder umiddelbart tilforladeligt, men spørgsmålet er, om en sådan politik ville have sikret partiet større succes.

Man skal huske, at alle, der de seneste 40 år har prøvet at føre kulturkamp mod islam, og som samtidig har bestræbt sig på at forklare, med hvilke metoder islam prøver at undertvinge ikke-muslimske befolkninger, systematisk er blevet udgrænset og gjort til ikke-personer. Islamkritik er nemlig den røde linje, som de forenede magthavere i politik, medier, retsvæsen, undervisning og kulturliv ikke tåler, at nogen overskrider. Man kan stille ufravigelige krav til indvandringen, fordi de aldrig fører til noget, men man slipper ikke godt fra at forklare, hvad islam gå ud på.

Det betyder ikke, at man skal undlade at prøve. Man skal bare gøre sig klart, at der er dyre omkostninger. Hvis NB havde valgt at gå den vej, ville det islamofile Danmarks had til partiet være gået over alle bredder.

Vi må nemlig forstå, at Danmarks magthavere – uanset, hvad de måtte sige, når der skal være valg – betragter islam som en allieret og et kærkomment redskab til at holde eventuelle opsætsige danskere nede. Sådan opfattes islam også i internationale organisationer som EU, WEF og FN.

Krum et hår på Muhameds skæg, og du kan godt bestille plads på kirkegården.

Selsing har selvfølgelig ret. Vi skal blot vide, at en kulturkamp ikke er overstået i løbet af de kommende tre-fire valgperioder, men vil kræve mange årtiers indsats. Og har vi overhovedet tilskrækkeligt mange med viden, intellektuelt beredskab og mod til at vinde den kamp?