Kopierede/fra hoften

Eva Gregersen skriver på sin Facebookprofil om den myrdede tegner Charb fra satiremagasinet Charlie Hebdo:

“DET LYDER MÅSKE POMPØST, MEN JEG VIL HELLERE DØ STÅENDE END LEVE PÅ KNÆ

Sådan sagde manden på billedet, som på trods af sin splejsede og nørdede fremtoning for mig står som legemliggørelsen af begrebet mandsmod i Europa i det 21. århundrede.

Stéphane Charbonnier (kendt som Charb) vidste, at det var farligt at bringe satire med Muhammed, men han gjorde det alligevel, for som redaktør i et sekulært samfund nægtede han at lade sig kue til at respektere islams blasfemiforbud. Dermed sikrede han en plads på al-Qaedas dødsliste til sig selv og sit blad. I dag, 7. januar, er det otte år siden, at to bevæbnede muslimer trængte ind på Charlie Hebdos redaktion for at eksekvere dødsdommen:

“Hvor er Charb?” “Allahu Akbar!”

Charb forstod fuldt ud den frihedskamp, som kostede ham og hans livvagt samt syv af hans kollegaer, en gæst, en pedel og en politimand livet. I det samme interview, som det indledende citat er hentet fra, afviste han, at han selv fremprovokerede vold med sine tegninger:

“Det er ikke min opfattelse, at jeg skærer halsen over på nogen med min tusch. Jeg bringer ikke liv i fare. Når aktivister har brug for et påskud for at retfærdiggøre deres vold, finder de det altid.”

To dage før sin død færdiggjorde han et manifest, som på engelsk har fået overskriften “Open Letter: Blasphemy, Islamophobia, and the True Enemies of Free Expression”. Han skrev:

“The strategy used by minority group activists masquerading as anti-racists is to pass off blasphemy as Islamophobia and Islamophobia as racism.”

“[M]any of those who militate against Islamophobia do so not to defend Muslims as individuals, but to defend the religion of the prophet Muhammad.”

Charb insisterede på at udøve sin formelle ret til som professionel satiriker og borger i et frit samfund at udvise en legende disrespekt over for islam, uanset om muslimer bryder sig om det eller ej.

Desværre for ham og for os alle er det nu reelt en forbrydelse, som er strafbar med døden.

For ikke nok med, at muslimernes Gud er størst. Han er også selvhøjtidelig som bare fanden.”