Twitter-filerne viser, hvor dybt sikkerhedsstaten er infiltreret i Big Tech. Dette er ikke blot en omskrivelse. Der er en ændring i systemet, i hvordan forholdet mellem borgerne og forbundsstaten er. Staten løsriver sig fra borgerne og ophøjer sig til herre. Samfundet er sat i en slags uerklæret krigstilstand. Ordet “polarisering” er ment at skjule det. Det hele er Trumps skyld.

Afsløringerne af Russiagate i 2016 gjorde overhovedet ikke noget for at dæmpe efterretningstjenesternes, FBIs og justitsministeriets illegitime magtudvidelse. Afsløringerne af en stat i staten gjorde folk rasende. De ønskede et opgør. Det kom aldrig. I stedet blev Trump udmanøvreret.

Hvis valget i 2020 havde været så rent, som de hævder, ville demokraterne og medierne aldrig have behøvet at træde gaspedalen i bund den 6. januar. De frygter et comeback, hvor alle de begravede skelletter kommer frem. Det kan de ikke tillade. Derfor bliver kampen mere hensynsløs end nogensinde.

De har skabt et monster, der aldrig tænker på at opgive sin magt.

I virkeligheden opererer USA ikke længere efter forfatningen. Når demokraterne vil have ændret fastlagte procedurer som antallet af højesteretsdommere, vælgere og repræsentanter i Kongressen, er det udtryk for, at de har skabt et nyt USA. Det er så helt naturligt, at styremåden også skifter formelt.

Systemændring

Det værste for os er, at det også mærkes her. Følelsen af ​​at blive udsat for en konstant kampagne gennem medierne, der fuldstændig har ændret karakter. Matt Taibbi, en af ​​journalisterne, der præsenterede Twitter-filerne, beskriver en følelse, der er opstået i løbet af de sidste ti år:

Engang i det sidste årti begyndte mange mennesker – jeg var af en dem – at føle sig frataget deres følelse af normalitet af noget, vi ikke kunne definere. I stigende grad klistret til vores telefoner så vi, at den version af verden, der blev spyttet ud efter os fra dem, virkede forvrænget. Offentlighedens reaktioner på forskellige nyhedsbegivenheder virkede uoverskuelige, enten alt for intense, ikke intense nok eller simpelthen ikke til at tro på. Du kunne læse, at alle i verden tilsyneladende var enige om, at en bestemt ting var sand, bortset fra at det virkede latterligt for dig, hvilket satte dig et akavet sted sammen med venner, familie, andre. Skal du sige noget? Er du den skøre?

Vi har haft den samme følelse i lang tid. At offentligheden er blevet et mærkeligt sted, et spejlskab, hvor det er svært at sige, hvad der er hvad: At afgøre, om en historie er, hvad den udgiver sig for at være.

For dem af os, der fulgte Russiagate, gav afsløringerne af et samarbejde mellem FBI, justitsministeriet, CIA, Fusion GPS, advokatfirmaet Perkins Coie og alle de firmaer, de engagerede, en følelse af fast grund under vores fødder. Afsløringerne tillod en historie at dukke op, som var konsekvent og logisk. Operation Crossfire Hurricane skulle forhindre Trump i at blive præsident. Da han alligevel blev valgt, gik operationen over til at underminere ham indefra.

Det, vi nu ser udfolde sig, er noget meget mere omfattende: Et systematisk forsøg på at forvirre og vildlede borgerne på en måde, der udnytter deres bedste instinkter. Vi kender det godt fra de danske medier, som spiller på de samme følelser. Du er god, ikke? Helt sikkert tilhører du den rigtige side?

Det afhænger af, hvem der bærer våbnet

Kampen mod våben er en sådan test. Demokraterne udnytter enhver hændelse til at kræve konfiskation og forbud mod våben.

Men samtidig driver og udstyrer den føderale regering sine egne agenturer. USA har 187.000 marinesoldater. Men den hær, de føderale myndigheder har bygget op, er større, og den er rettet mod landets egne borgere.

En rapport udgivet sidste år af vagthundegruppen Open The Books, “The Militarization of The U.S. Executive Agencies”, viste, at mere end 200.000 føderale bureaukrater nu har fået bemyndigelse til at bære våben og foretage arrestationer – mere end de 186.000 amerikanere, der tjener i det amerikanske marinekorps. “103 forvaltningsorganer uden for forsvarsministeriet brugte 2,7 milliarder dollars på våben, ammunition og militærlignende udstyr mellem regnskabsårene 2006 og 2019 (inflationsjusteret),” bemærker rapporten. “Næsten $1 milliard ($944,9 millioner) blev brugt alene mellem regnskabsårene 2015 og 2019.”

Vagthunden rapporterer, at Department of Health and Human Services har 1.300 skydevåben, herunder et haglgevær, fem maskinpistoler og 189 automatiske skydevåben. NASA har sit eget fuldt udrustede SWAT-hold med alle de tilhørende våben, inklusive pansrede køretøjer, maskinpistoler og skudhaglgeværer. Miljøstyrelsen har købt droner, GPS-trackere, radarudstyr og nattesynsbriller og et lager af skydevåben.

Hvad skal NASA med et SWAT-hold?

Det er på den baggrund, at forslaget om at rekruttere 87.000 nye skatteopkrævere med ret til at bære våben får en mørkere betydning. Det er en del af et mønster. Forslaget er vedtaget, men kan blive omstødt af den nye kongres.

Før forberedte USA sig på at udkæmpe krigen i udlandet. Nu forbereder den føderale regering sig på at føre “krig” indenlandsk mod sit eget folk.

Det er mønsteret, der fortæller om formålet bag oprustningen: Der er ingen data om, hvor ofte og i hvilke tilfælde føderale embedsmænd bruger våben. Tænk blot på politiet: De har kropskameraer, der optager alt, hvad de gør. Efter en dramatisk begivenhed bliver filmen normalt offentliggjort. En politimand har altså hele tiden offentligheden på sin skulder.

Hvad med de 100+ føderale agenturer, der er bevæbnede og har ret til at arrestere folk?

Mere end hundrede udøvende agenturer har bevæbnede efterforskere, og tilsyneladende er der ingen uafhængige myndigheder, der overvåger eller efterforsker magtanvendelsen på tværs af den føderale regering.

Demokraterne og deres støtter udløste en sand storm mod politiet efter George Floyds død. Men de er tavse om den nye føderale hær, der rejser sig. Hvorfor? Fordi det er dem, der kontrollerer den.

“Jeg ville blive overrasket, hvis disse data eksisterer på nogen måde,” sagde Trevor Burrus, en forsker i forfatnings- og strafferet ved det libertære Cato Institute. “I løbet af årene, hvor de har arbejdet på dette, er det ret chokerende, hvor meget de prøver på ikke at få deres ting sporet på noget niveau.” (…)

Ifølge Burrus hjælper nyere historie med at forklare militariseringen af den føderale regering – “Dette er 20 år af krigen mod terror, med produktionen af en overdreven mængde af adgang til våben,” siger han.

Generalinspektører med magt

USA har noget, de kalder Offices of Inspectors General. Under gennemgangen af ​​FBI og justitsministeriets håndtering af Russiagate kaldte vi dem ombudsmænd. Michael Horowitz var manden, der undersøgte Russiagate. Medierne påpegede, at han ikke havde magten til at anlægge sag. Det lød som om en generalinspektør var en slags national revision for forskellige agenturer.

Men det viser sig, at disse generalinspektører har fået bevæbnede agenter. De er slet ikke så magtesløse, som medierne gav indtryk af. Der er 24 af dem. De opstod som så meget andet efter 9/11:

Homeland Security Act af 2002 udvidede retshåndhævelsesmyndigheden til at omfatte særlige agenter fra 24 kontorer for generalinspektører i agenturer i hele regeringen, med bestemmelser, der gør det muligt for andre OIG’er at kvalificere sig til retshåndhævende myndigheder.

Et af generalinspektoraterne er American Railways’ pensionsbestyrelse. Hvorfor har de brug for bevæbnede agenter med beføjelser til at arrestere?

Selv obskure agenturer såsom U.S. Railroad Retirement Board’s Office of Inspector General har nu bevæbnede føderale agenter.

En stor del af reguleringerne i den offentlige forvaltning er lavet af bureaukratiet selv gennem reguleringer. Reglerne har lovens kraft. I USA står vi over for en situation, hvor føderale agenturer har magten til at lave deres egne love og håndhæve dem med væbnet magt..

Føderale agenturer, der laver deres egne strafferetlige efterforskninger, rejser vigtige forfatningsmæssige og borgerlige spørgsmål. Sidste år raidede Miljøministeriet, EPA, en række små autoforhandlere over hele landet for angiveligt at sælge udstyr, der hjalp bilejere med at omgå emissionsbestemmelserne.

“Det var 12 bevæbnede føderale agenter, og de havde små EPA-mærker på og det hele,” fortalte John Lund, ejeren af Lund Racing i West Chester, Pennsylvania, til Washington Examiner. EPA reagerede ikke på en anmodning om kommentar.

Men når føderale agenturer skriver deres egne love, er det i konflikt med forfatningen og juridiske principper. Det amerikanske miljøministerium var ved at udvide sin magt til Greta Thunberg-niveauer: Hvis alt handler om miljø og klima, vil der næppe være nogen aspekter af menneskelig aktivitet, som ikke kan kontrolleres. Men EPA fik klippet kløerne i Højesteret: Den forsøgte at tilrane sig for meget magt. Men modus operandi var indlysende: Prætentioner om magt og evnen til at opfylde den. Vilje findes i overflod.

.Selvom det næppe er en ny klage over, at føderale bureaukratier overskrider deres regeludstedende autoritet, er ideen om, at udøvende agenturer i vid udstrækning har beføjelser til effektivt at skabe deres egne love og gå ud og håndhæve dem med bevæbnede føderale agenter, en anden sag.

Offentlige bureaukratier kan lide magt, og hvis de kan udøve den usynligt, er de usårlige. Det øger lysten til magt hos både mennesker og instanser. Over tid vil det tiltrække sin egen type mennesker.

Biden-regimet har ikke fyret en eneste leder. Leder af Department for Homeland Security, Alejandro Mayorkas, og FBI-direktør Christopher Wray er blevet taget i at bryde retningslinjerne og afgivne løfter gang på gang. I stedet for at træde tilbage belønnes FBI med et nyt hovedkvarter til fem mia. Det kommer efter afsløringen af ​​massivt magtmisbrug. Signalet fra en samlet kongres er ikke til at misforstå: Det er ros for et veludført arbejde.

Det er slående: de samme kræfter, der gik ind for at nedskære politiet, har ingen betænkeligheder ved at opbygge en sikkerhedsstat rettet mod civilbefolkningen.

“Så mange af de regler, der kan håndhæves for enden af en pistol, har næsten intet at gøre med, hvad folk normalt ville kalde farlig kriminalitet,” sagde Burrus.

Udviklingen er den samme i Europa: Folk bliver trukket med og får hele tiden nye restriktioner skubbet ned over hovedet. Først var der en pandemi, nu er der en energikrise. Alt gør befolkningen “mør” og lydig. Så er der ikke brug for bevæbnede håndhævere. Reglerne og frakendelsen er de samme. Og overvågningen. Og censuren.

Det taler man ikke længere om. Medierne i både USA og Europa har besluttet at tie Twitter-filer ihjel.

Det er som at forkynde, at tyranniet allerede er en kendsgerning.

Oversættelse og gengivelse/redigering: Karsten Søberg