En ny meningsmåling tyder på, at den såkaldte “velkomstkulturs” åbne grænser har nået sine grænser i Tyskland.

Undersøgelsen er foretaget af opinionsinstituttet INSA på vegne af avisen Bild.  I præsentationen af ​​undersøgelsen slår Bild fast, at Ampels – venstrefløjens såkaldte “trafiklyskoalitionens” migrationspolitik – er på kollisionskurs med folkeflertallets vilje.

Stort flertal imod masseindvandring

Et stort flertal af tyskerne afviser politikken. Kun 23,5 procent af de adspurgte har et “afslappet” syn på omfanget af immigration, landet er midt i.

Inden for alle partier med én undtagelse var mere end halvdelen af ​​de adspurgte bekymrede over flygtningetallet. Kun tilhængerne af De Grønne tager det forholdsvis roligt med 55 procent ubekymrede.

Højeste nettoindvandring siden Tysklands forening

Fra januar til juni i år var der en nettoinnvandring på 1.046.000 personer med udenlandsk statsborgerskab. Det er den højeste nettoindvandring inden for en periode på seks måneder siden Tysklands forening. I oktober stoppede 12 ud af 16 stater al modtagelse af flygtninge på grund af overbelastede skoler, boliger og børnepasningsfaciliteter.

På trods af den næsten enstemmige modstand mod masseindvandring, fremmer Ampel en række initiativer, der skal sikre, at landet vil være åbent for migranter. De vil lukke 500.000 ind pr år, lempe statsborgerskabslovene og give en generel amnesti, der kunne gøre illegale immigranter til statsborgere med et pennestrøg.

Fordelene ophæves af ulemperne

Meningsmålingen viste, at kun et lille antal tyskere mener, at landet har brug for mere immigration, og kun 16,3 procent mener, at landet nyder godt af den nuværende immigration. Yderligere 31,4 procent sagde, at fordelene opvejes af ulemperne for landet. Halvdelen af ​​de adspurgte, 48,4 procent, sagde, at de frygtede, at Tyskland ville tage en tur til det værre på grund af de nuværende niveauer af immigration.

Nylige højtprofilerede mord, såsom knivstikkeriet af en 14-årig 4 år gammel skolepige af en eritreansk immigrant i byen Illerkirchberg, har genoplivet debatten om sikkerhedsrisici ved masseindvandring.

Særlig skepsis over for muslimer

De adspurgte i undersøgelsen ser ud til at være særligt skeptiske over for immigration fra islamiske lande. Næsten halvdelen af ​​de adspurgte sagde, at det var “temmelig dårligt”, at immigranter fra islamiske lande kommer til Tyskland, kun 16 procent sagde, at det var en god ting. Omkring en tredjedel var ligeglade.

Tysklands befolkning passerer i disse dage 84 millioner – hvilket gør det til et af de tættest befolkede lande på jorden.

22,3 millioner med migrationsbaggrund

Det samlede antal med migrationsbaggrund var omkring 22,3 millioner i 2021. 10,9 millioner eller 13 procent af befolkningen havde udenlandsk statsborgerskab. 3,5 millioner eller 16 procent af dem har deres rødder i Mellemøsten. Omkring 1,1 millioner mennesker er af afrikansk afstamning, skriver Tysklands svar til SSB, DeStatis.

Tipping point

CDU’s indenrigspolitikere advarer om, at landet har nået et vendepunkt i migrationspolitikken.

– Med en årlig immigration på 400.000 nærmer Tyskland sig faretruende et irreversibelt vendepunkt, ”point of no return”. Hvis størstedelen af ​​befolkningen har migrationsbaggrund, vil vores land ændre sig dramatisk.

Rekruttér fra lande med fælles kerneværdier

Indenrigsekspert Christoph de Vries mener, at landet bør rekruttere faglært arbejdskraft fra lande med fælles kerneværdier:

– Integrationen af ​​immigranter er i fare for at blive overbelastet. Det er et spørgsmål om tal og kulturel nærhed. Det er tilrådeligt, at vi rekrutterer faglærte arbejdere fra dele af verden, som deler vores grundlæggende værdier.

Kompetence og erhvervsdeltagelse hænger sammen

Kun 38 procent af de syriske immigranter havde mindst én erhvervsuddannelse eller gymnasieskole. For afghanere var denne andel 21 pct. Af de ukrainere, der boede i Tyskland i 2021, havde 81 procent mindst én erhvervskvalifikation eller gymnasium, og næsten halvdelen, 47 procent, havde en universitetsuddannelse.

Tilsvarende er billedet anderledes, når det kommer til arbejdsstyrkedeltagelsen: Beskæftigelsesfrekvensen var i 2021 78 procent for polakker, 75 procent for rumænere og 64 procent for bulgarere. For syrere 35 procent og afghanere 45 procent. Her kan et lavere uddannelsesniveau spille en rolle, skriver DeStatis.