Vi får aldrig standset diverse vestlige regeringers drakoniske indgreb mod civilbefolkningen – som den nye danske regering har planer om – før vi får gjort op med den myte, at verden står over for et sammenbrud som følge af menneskelig udledning af CO2.
Politikerne og journalisterne aner ikke, hvad de taler om, men lytter udelukkende til professionelle alarmister og klimaspekulanter, der vil bilde os ind, at undergangen er nær. Det siger 97 pct. af alle verdens klimaforskere, får vi at vide. I virkeligheden er det betydeligt færre videnskabsmænd, der tror på dommedagsscenariet, men få tør udfordre den dominerende fortælling, fordi de risikerer at miste deres forskningsbevillinger.
De færreste klimaforskere betvivler, at udledningen af CO2 har en vis, omend stærkt begrænset, indflydelse på Jordens temperatur, men mange spørger, hvorfor det skulle være et problem. Jorden har været meget varmere før i tiden og gik ikke under, så vi overlever nok et par grader mere.
Desuden bør man bemærke, at CO2 er planternes føde og ikke en gift. Hvis man skærer ned på atmosfærens indhold af CO2, reducerer man også plantelivet og dermed bestanden af de dyr, der lever af planter, og i sidste instans mennesket, der lever af begge dele. Bliver der nogen sinde i den offentlige debat spurgt, om vi skal have mindre plante- og skovvækst? Er det målet for ”den grønne omstilling”?
Blandt de mange klimaforskere, der nægter at bidrage til klimahysteriet er John Christy, som er professor i atmosfærisk videnskab ved Alabamas Universitet. Han og hans kolleger har gennem årtier foretaget temperaturmålinger ud fra satellitdata, der er langt mere pålidelige end de overflademålinger, man normalt benytter. Hans konklusion er, at 100 pct. af de klimaforudsigelser, der har bygget på de gængse modeller, har været forkerte. Ikke bare lidt forkerte, men har forudsagt en temperaturstigning, der var dobbelt så stor, som den, der kan måles. Og, som Christy spørger: Når modellerne ikke har kunnet forklare temperaturudviklingen de seneste 40 år, hvorfor skulle vi så stole på deres deres fremtidsscenarier?
Men hvorfor hører vi næsten aldrig fra de mange videnskabsmænd, der anfægter den dominerende fortælling? Det skyldes ifølge professor Christy, at det altid er den mest dramatiske historie, der får mest omtale, og som tiltrækker flest forskningsmidler.
Desuden kommer det de politiske eliter godt tilpas at have en rædselsberetning, som de kan bruge til at skræmme befolkningen med – og dermed få den til at acceptere ethvert indgreb i deres liv uden at kny. For det er jo selve videnskaben, der taler. Ganske vist er det typer som Jakob Ellemann, Lars Løkke og Dan Jørgensen, vi hører fra, men de optræder som ypperstepræster og sandsigere for den højeste viden, og deres udtalelser og politiske indgreb kan derfor ikke anfægtes.
Det er på tide, vi indser, at World Economic Forums, FN’s og EU’s klimamål ikke er deres mål. Deres mål er at påtvinge os et teknokratisk-kapitalistisk tyranni, som mest af alt ligner afarter af fascismen og kommunismen. Klimaet er ikke målet, men midlet til at nå deres sande mål, nemlig at gøre os til deres underdanige livegne.