Der var en, der skrev, at Twitter er et privatejet selskab og kan gøre, hvad det vil. Hvis ejerne beslutter at shadowbanne eller helt udelukke visse brugere, er det deres gode ret – ligesom Politiken naturligvis har ret til at nægte optagelse af kommentarer, som redaktøren ikke kan lide. Altså er balladen om de seneste afsløringer af Twitters censur stort halløj for ingenting.

Men sammenligningen holder ikke. Vi ved nemlig, at Twitters censur er sket i et samarbejde med og efter opfordring fra statsorganer som det føderale politi (FBI), The Director of National Intelligence (DNI) og The Department of Homeland Security (DHS). Derfor stiller sagen sig helt anderledes, for så er der nemlig tale om statsorganiseret undertrykkelse af visse meninger, og det er forbudt efter den amerikanske forfatnings første tillæg.

Noget tyder endvidere på, at Twitter har koordineret censuren med andre Big Tech-selskaber som Google og Facebook, hvilket formentlig er en overtrædelse af USA’s anti-trust-lovgivning.

Endelig har Twitter ligesom de andre platforme nydt godt af en skattemæssig særbegunstigelse med den begrundelse, at de ikke bedriver medier i traditionel forstand – hvilket altså har vist sig at være løgn.

Hertil kommer, at Twitters tidligere administrerende direktør, Jack Dorsey, over for Repræsentanternes Hus har aflagt ed på, at Twitter ikke bedrev shadowbanning – som også har vist sig ikke at passe. Og det er alvorligt, for man må ikke afgive falsk forklaring i Kongressen.

Det slipper Dorsey formentlig godt af sted med, fordi det er tvivlsomt, om Justitsministeriet vil forfølge sagen, da det i ideologisk henseende ligger på linje med FBI, DNI og DHS, der alle er lydige redskaber for Den Dybe Stat, som Donald Trump forgæves prøvede at bekæmpe.

”Drain the swamp”, lød Trumps stadige omkvæd. Det fik han ikke held med, og det må nu konstateres, at sumpen var stærkere end præsidenten, tilmed mens han formelt sad ved magten. Det står ligeledes klart, at USA i sidste ende styres af en magt, der ikke kan påvirkes gennem demokratiske valg. Om ikke andet, så fordi denne magt nok skal sørge for, at valgene falder ud til Den Dybe Stats tilfredshed.

Redaktør Tom Jensen fra Berlingske betegner det som vanvittigt, når jeg har sammenlignet de amerikanske tilstande med forholdene i Kina og Iran, hvor regeringerne også undertrykker enhver, der antaster deres magt.
Han har ret for så vidt, som det endnu ikke står så galt til i USA som i de andre diktaturstater, men kursen er ikke til at tage fejl af. Dag for dag indskrænkes friheden, og den proces har været i gang i hvert fald siden 2015, da Trump bekendtgjorde, at han ville gøre op med den sammenrotning, der i realiteten styrer landet bag om ryggen på befolkningen.

Her står kampen stadig. Den er ikke et opgør mellem demokrater og republikanere, men mellem magthavernes lydige tjenere i begge partier og de kræfter, der kæmper for de forfatningsgaranterede frihedsrettigheder.
Elon Musks fortjeneste er, at han med sine afsløringer har gjort dette opgør tydeligt for alle at se.