Det nys overståede COP-27-møde i Egypten har affødt nogle interessante kommentarer – ikke i de danske mainstream-medier, men i de alternative. For i vore dage er det her, man skal indhente sine informationer.

Asger Aamund gør på sin blog opmærksom på, at de arabiske oliestater ikke er til sinds at reducere deres olie- og gasproduktion, samtidig med at de store CO2-udledere, Kina og Indien, har udsat ”den grønne omstilling” på ubestemt tid. De har nemlig det problem at skulle forsyne deres milliardstore befolkninger med billig og rigelig energi. I Asien er man derfor i gang med at opføre mange hundrede kulkraftværker.

EU’s COP-27-ambassadør, hollænderen Frans Timmermans, var ikke glad og konkluderede i sine afsluttende bemærkninger, at der stort set intet var kommet ud af klimakonferencen. Det var han ked af, for han understregede, at de næste ti år bliver afgørende for vores klimaskæbne. Hvis vi ikke gør noget, er vi fortabt.

På konferencen blev man i det mindste enige om at oprette en katastrofefond på $100 milliarder, som de rige lande skal uddele til de fattige for at kompensere dem for diverse naturkatastrofer, der kan tilskrives de riges udledning af CO2. Indtil videre er der dog tale om en hensigtserklæring, som få af de rige står i kø for at realisere.

I 24NYT bemærker chefredaktør André Rossmann, at krigen i Ukraine samt den globale energi- og fødevarekrise har fjernet fokus fra ambitionerne om at reducere brugen af fossile brændstoffer. De højstemte ord om ”den grønne omstilling” er pludselig overhalet af den økonomiske virkelighed. Som Storbritanniens repræsentant på konferencen, Alok Sharma, udtrykte det, ligger det officielle mål – nemlig at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader – ”i respirator”. Udfasningen af fossile brændstoffer blev slet ikke nævnt i COP-27’s sluterklæring. Hvilket er fuldt forståeligt, idet energikrisen har tvunget en række EU-lande til at genstarte deres kulkraftværker.

Også Danmark er blevet indhentet af virkeligheden, idet kulimporten er eksploderet. I første halvår af 2022 har Danmark importeret 934.734 ton kul mod 136.735 ton året før. Årsagen er, at Energistyrelsen har pålagt Ørsted at fortsætte driften af olie- og kulfyrede kraftværker. Samtidig har regeringen besluttet at øge gasudvindingen i Nordsøen for at blive uafhængig af Rusland.

Danmarks CO2-udledning udgør 0,093 pct. af verdens samlede udledning, som vore politikere altså betragter som et stort problem, der nødvendiggør, at vi vender op og ned på hele økonomien. I Kina ser man anderledes på tingene. Her er målsætningen, at kulproduceret elektricitet skal udgøre knap 70 pct. af landets samlede el-produktion.

Alt i alt må COP-27-mødet have været en skuffelse for den danske klimaguru Dan Jørgensen og de andre klimatosser. Spørgsmålet er imidlertid, om vi andre har så meget at glæde os over, så længe næsten ingen anfægter selve grundantagelsen bag klimahysteriet – nemlig at menneskeskabt udledning af CO2 styrer klimaet. Så længe ingen vover at rejse tvivl om denne påstand, vil den globale grønne lobby samt uvidende politikere og bureaukrater fastholde deres pres for en total samfundsomvæltning.

De såkaldte ”klimabenægtere” bliver konstant mødt med den indvending, at 97 pct. af verdens klimaeksperter støtter CO2-fortællingen. Det er for det første tvivlsomt, om der findes en sådan enighed, men selv om det skulle være tilfældet, ville det ikke være noget argument. Videnskabens formål er ikke at opnå konsensus eller at få folk til at tro på en fastslået sandhed. Tvært imod, som nobelpristageren i fysik Richard Feynman udtrykte det: ”Videnskab er troen på eksperternes uvidenhed.”

Engang troede alle, at naturkatastrofer skyldtes menneskers ulydighed mod guderne. For 500 år siden troede alle teologer på hekse og trolde, og det er ikke længe siden, at alle læger mente, at åreladning kunne kurere en masse sygdomme. Fra 1669 til 1770 var kemikerne enige om, at ild skyldtes et stof ved navn flogiston, som var indeholdt i alt brændbart materiale.

I modsætning til hvad vi læser i avisen eller hører på TV, er der faktisk en lang række fremragende videnskabsmænd, som helt afviser teorien om den menneskeskabte opvarmning. Blandt dem er geofysikeren Willie Soon (se det første link neden for) og en af verdens førende klimaforskere, Richard Lindzen (se det andet link). Begge anfører data og fornuftsgrunde til at forkaste den rådende forklaring.

Lindzen påstår, at det grønne hysteri udspringer af globale eliters ønske om at underminere jævne menneskers levestandard og gøre dem til livegne. Derfor vil eliterne eliminere de fossile energikilder, der har tilladt masserne at opnå en historisk høj levestandard og en uset grad af myndiggørelse.

Lindzen går videre: ”Hvad historikerne definitivt vil undre sig over i de kommende århundreder er, hvordan en dybt fejlagtig logik, dækket ind af en snedig og vedholdende propaganda, faktisk gjorde det muligt for en koalition af magtfulde særinteresser at overbevise næsten alle i verden om, at CO2 fra den menneskelige industri var en verdensødelæggende gift. Det vil blive husket som den største massevildfarelse i verdenshistorien, at CO2, som er det der giver planterne liv, på et tidspunkt blev betragtet som en dødelig gift.”

Lindzen har måske ret, og måske ikke. Men burde vi i det mindste ikke overveje hans og adskillige andre videnskabsmænds indvendinger mod CO2-historien i stedet for at undertrykke dem?

https://www.youtube.com/watch?v=1zrejG-WI3U