Torben Mark Pedersen stiller dette relevante spørgsmål, efter at den tidligere præsident i går meddelte, at han stiller op i 2024.

Tror Trump virkelig, at omstændighederne er blevet bedre, siden han tabte i 2020? Vil medierne begynde at give ham en fair behandling i stedet for at forfølge ham morgen, middag og aften? Vil der blive snydt mindre, end tilfældet var for to år siden? Vil Justitsministeriet indstille sine hævntogter mod den mand, der vovede at trodse Den Dybe Stat og dens støtter i såvel det demokratiske som det republikanske parti?

Intet vil have ændret sig, bortset fra at Biden-administrationen vil have fået to år mere til at ødelægge landets økonomi, importere millioner af illegale indvandrere, fremme den i forvejen eksploderende kriminalitet og de hundredtusinder af narkodødsfald som følge af kartellernes frie hærgen, eksportere arbejdspladser til Kina, fedte for alverdens diktatorer og opmuntre diverse slyngelstater til aggression. USA’s og den jævne befolknings stilling bliver givetvis værre om to år.

Og det er netop hvad Trump regner med vil give ham en mulighed for at komme tilbage, som han understregede i gårsdagens tale i Mar-a-Lago. Om to år vil det stå så galt til, at folk omsider vågner op og indser, hvilken ulykke Biden og det demokratiske parti har været. Sådan er hans forhåbning.

Måske fejlbedømmer han udsigterne, måske er republikanerne bedre tjent med en kandidat, der ikke har skabt sig så mange fjender?

Og måske ikke! Hvad skulle motivere medierne til at behandle f.eks. Ron DeSantis, Nikki Haley eller Mike Pompeo bedre, hvis en af dem skulle blive det republikanske partis kandidat? Jo, muligvis vil en anden republikaner møde mere velvilje i medierne, hvis han eller hun lover at føre en mere venstreorienteret politik, dvs. holder op med at være konservativ og nationalsindet og signalerer troskab mod Den Dybe Stat og dens udvækster i medierne. Men så kunne man lige så godt vælge en demokrat.

Det myldrer netop nu med kritikere fra venstre til højre – og tilmed i medier, der kalder sig konservative – som skælder ud på Trump. Det bliver aldrig helt klart, hvad det var i hans konkrete politik, som de fandt frastødende. De kan bare ikke lide ham.

Få kommentatorer har indset, at kampen mellem Den Dybe Stat og dens politiske partier og medier på den ene side og MAGA-republikarnene på den anden er en klassekamp. Trump er forkæmper for arbejder- og mellemklassen over for den storkapital, hvis interesser demokraterne og RINO-republikanerne varetager.

Ingen, der vil føre samme populistiske politik som Trump, skal regne med en venligere behandling. Og få vil kunne modstå presset bedre end Trump.

Men i sidste ende er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at besejre Den Dybe Stat, eller om demokratiets dage er talte.