Det kan være svært at forstå udfaldet af det amerikanske midtvejsvalg. Gennem flere måneder har det knusende flertal af vælgerne tilkendegivet deres utilfredshed med USA’s kurs, inflationen, kriminaliteten og den uregulerede tilstrømning af fremmede over grænsen til Mexico. Hvorefter de går hen og stemmer på det demokratiske parti, hvis politik er skyld i alle ulykkerne.

Det bliver kun til at begribe, hvis man betragter USA som et stammesamfund. I et sådant samfund skifter man ikke side, blot fordi stammens høvding har gjort tilværelsen uudholdelig. De kulturelle og ideologiske kløfter er blevet så dybe, at partiloyaliteten altid i den sidste ende vil overtrumfe den egoistiske egeninteresse. Ikke for alle, men for flertallet. Ja, siger vælgerne, det demokratiske parti har gjort mig fattigere og min dagligdag mere usikker, men det er mit parti. Ligesom i en familie, som man jo normalt ikke forlader, fordi far har drukket pengene op, eller mor ikke er til at holde ud.

Der er en tilbøjelighed til at undervurdere kulturens betydning, mens sandheden er, at kulturel identifikation triumferer over snævre økonomiske interesser, fordi kulturelle normer og indgroede forestillinger ændrer sig meget langsommere end dagens politiske begivenheder.

Og på det punkt står USA ikke alene. Vi kender det også herhjemme. Hvordan forklarer man, at befolkningens store flertal gennem årtier har været modstandere af den førte indvandringspolitik og alligevel ved valg efter valg har stemt på de partier, der har gennemført denne politik?

Hvorfor kan indvandrings- og islamiseringskritikerne kun mønstre 10 pct. af vælgerne på en god dag? Tydeligvis fordi noget er vigtigere for vælgerne end landets og deres egen fremtid, nemlig at være på den rigtige og moralsk højerestående side. Den side, hvis fortræffeligheder vi dagligt får indpodet af medierne og de intellektuelle og kulturelle eliter. At sætte sig op imod dem, er at gøre sig selv til et udskud med dårlig samvittighed.

På den baggrund må det betegnes som er halv sejr, at republikanerne trods alt har fået omtrent halvdelen af stemmerne.