Den, der vil tolke midtvejsvalget, skal have flere tanker i hovedet på samme tid. Nogle af disse ideer er kun offentligt tilgængelige i Danmark via Document.dk. Det handler om manipulation og trusler. Biden truede vælgerne til ikke at stemme på valgbenægtere, og DR og de danske main-stream-medier fulgte trop.
På P1 tirsdag siger DR´s Steffen Kretz, at hvis Kari Lake bliver guvernør i Arizona, og Blake Masters bliver senator fra samme stat, vil de være i stand til at kontrollere udfaldet af valget i 2024. DR og øvrige danske main-stream-medier gentager den sorte propaganda fra Demokraterne, “George Soros” og de medier, der ikke viger tilbage for enhver løgn eller overdrivelse for at ramme modstanderen.
De danske medier ænser ikke denne manipulation, fordi de har været en del af den siden 2016. Vi står derfor med et stort demokratisk problem: Hvordan man kan føre en samtale med en, der systematisk lyver om den anden side og bruger politiet, efterretnings tjenesterne, retsvæsenet og alle magtorganer til at sværte til. I totalitære stater er der ingen sandhed. Alt er løgn. USA har nået et niveau af løgn, hvor de, der følger regimets medier, ikke længere ved, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn.
De overordnede fortællinger er vigtige at huske på: Instrumentaliseringen af statens organer for at stoppe Trump lige fra 2016 med falske anklager. To rigsretssager, og da det ikke hjalp– kom 6. januarpåstanden. Karakteristisk nok har Demokraterne aldrig indrømmet noget. De har bare øget “dosis”.
Det fortsatte de ved dette valg, og Biden slog tonen an, da han i to taler begyndte at beskylde de andre for at være semifascister. Sådanne trusler er aldrig blevet fremsat i amerikansk politik siden borgerkrigens dage.
Mange amerikanere ser med stor bekymring på det høje spil, som Biden-regimet spiller.
Efter valget i 2020 mente 39 procent af amerikanerne, at valget var manipuleret.
Det påstås at være det mest sikre valg i amerikansk historie. Myndighederne ved, at der er stor skepsis derude. Men i stedet for at være opmærksom på det og forsøge at overbevise vælgerne om, at alt gik rigtigt for sig, gør demokraterne det modsatte.
Det drejer sig om selve valgsystemet, at brevstemmer kun er gyldige, hvis de afsendes på valgdagen, som i Nevada, og om problemer med stemmemaskiner som i Mericopa county.
Den republikanske side vil se på individuelle resultater og spørge: Er dette sandsynligt? Er det sandsynligt, at Kathy Hochul blev valgt til guvernør i en by, New York, hvor kriminaliteten er eksploderet?
Kort sagt: Er det sandsynligt, at folk stemmer for en politik, der betyder, at de billedligt talt begår selvmord? Inflationen dræber Mellemamerika, kriminalitet gør byerne lovløse. Det er forbundet med invasionen fra syd. 5,5 millioner illegale migranter er strømmet ind. De har hundredvis af kilo fentanyl med, som har dræbt 108.000 amerikanere. Dette er Kinas tak for opiumskrigen. Strømmen af mennesker betyder også, at sextrafikken har nået uanede højder, især med børn. Kvinder og børn bliver voldtaget. Pædofili er noget, der aktivt fremmes i amerikanske skoler. Amerikanerne ser dette. Alt dette kender de fra hverdagen. Hele deres eksistens er truet. Skulle et flertal virkelig stemme på kandidater, der betyder en sikker død for Amerika? Mange vil stille sig selv det spørgsmål.
De vil se på resultaterne og spørge: Er det sandsynligt?
De ved én ting, som de danske medier ikke ønsker at vide: Biden-regimet er i stand til hvad som helst. Hos en stor del af amerikanerne har de ingen legitimitet.
Et tvivlsomt resultat vil yderligere forstærke følelsen af, at myndighederne er blevet modstandere. Biden-regimet ville kunne imødegå dette med forsonende træk. Som at løslade fanger fra den 6. januar eller frafalde sigtelser eller love at stoppe med at kalde forældre, der ønsker at beskytte deres børn, for hjemlige terrorister.
Men vi har ikke set tegn på sådan en udstrakt hånd. Tværtimod. Biden har med sine fascistiske taler sagt det modsatte. Han erklærede Maga krig.
Biden-regimet spiller ”va banque” – det satser alt på ét kort: Vind eller forsvind. Der er nok skeletter i skabet til at fylde en hel kirkegård.
Kirkegårdsgravere som Chuck Grassley og Ron Johnson blev genvalgt. De vil ikke give op. Men der bliver ingen udluftning, som der burde være, hvis den ene side skal føle, at reglerne også gælder for den anden. Det må ikke være sådan i et demokrati, at det ene parti bestemmer reglerne. Så er det ikke længere et demokrati.
De tal, vi har set, er ikke korrekte: Mere end en tredjedel havde inflation som deres førsteprioritet. Det samme med kriminalitet og invasion.
Amerikanerne ved, at republikken er i fare.
Deres frygt er ikke blevet mindre.