Døren er igen på klem for at Mette Frederiksen kan havne for rigsret. Der er nu formelt flertal for en advokatvurdering. Enigheden kan smuldre i regeringsforhandlingerne. Lars Løkke Rasmussen har antydet at forhandlingerne kommer først.
Men sagen er så stor at den vil efterlade et stort sår hvis der ikke foretages et opgør. Specielt eftersom Inger Støjberg blev dømt for en bagatel sammenlignet med minksagen.
Minkkommisionen lagde ansvaret på embedsværket for at ulovligheden af beslutningen om aflivning ikke kom frem på mødet 3. november. Men den fulgte ikke op tiden bagefter da Mette Frederiksen vidste at det de gjorde manglede lovhjemmel.
Hvis der er flertal, skal advokaterne have et kommissorium for deres eksakte opgave. Og her venter et slagsmål. For i blå blok mener flere, at Minkkommissionen lagde alt for lidt vægt på den del af minksagen, der forløber efter den 8. november 2020, da Mette Frederiksen blev klar over, at der manglede hjemmel.
»Jeg er bekymret for, at der bliver lavet et kommissorium, som ikke adresserer de væsentligste forhold i minkskandalen. Først og fremmest det forhold, at regeringen fortsatte minkaflivningen og tempobonussen i lang tid efter, de var blevet bekendt med, at der ikke var hjemmel til det,« siger De Konservatives Rasmus Jarlov, der forudser et »beskidt spil«, hvor venstrefløjen forsøger at få det til at se ud, som om sagen er fuldt belyst, uden at det er tilfældet.
»Det er nemt at lave en advokatvurdering, men hvis ikke kommissoriet er skarpt, så kan det ende med, at det gør mere skade end gavn, for så bliver regeringen ”frikendt”, og så vil folk tro, at sagen er undersøgt til bunds, uden at den er det,« siger Jarlov.
Sådan er Frederiksens mulige vej mod Rigsretten
Oversættelse Karsten Søberg