Lars Løkke Rasmussen får sit ønske opfyldt. Hans parti Moderaterne bliver kongemagere med 17 mandater, hvis man skal tro DRs valgdagsmåling. Også Liberal Alliance bliver valgvinder, ligesom Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Men de kan ikke bruge fremgangen til noget.
Det kan Lars Løkke, som siger, at han vil have en regering på tværs af blokkene.
Valget var en katastrofe for Dansk Folkeparti og en nedtur for Nye Borgerlige.
Fremgangen er større for den yderste venstrefløj. Det går SF godt og Enhedslisten gør det heller ikke dårligt.
Valgdagsmålingen fra DR viser, at Socialdemokratiet bliver det største parti med 23,1 procent, et fald på 2,8. Venstre er næststørst med 13,5, men falder med 9,9 pct.
De helt nye Moderater ender med 9,3 procent og bliver ved deres første valg det fjerdestørste parti.
De fem partier, der udgør den rød-grønne side, får 85 mandater i DR’s måling, mens de seks borgerlige partier får 73. Moderaterne får 17 mandater. Flertallet er 90 mandater.
TV 2s valgdagsmåling viser Socialdemokratiet med 25,1 pct., og Venstre med 13,8. Moderaterne får der 9,3 procent og bliver det tredjestørste parti. Rød blok får 86 mandater, blå blok 72, mens Moderaterna får 17 mandater. (NTB)
Tror du, at verden går af hængslerne? Vil du forstå, hvad der sker og måske gøre modstand? Køb The Dying Citizen af Victor Davis Hanson i dag!