Kopierede/fra hoften
I bananrepublikker holdes hånden over politiets skjulte handlinger
Michael Fanone er blandt en håndfuld politibetjente, der har forvandlet 6. januar til en indtægtskilde. De forstod tidligt, hvilken story de skulle fortælle og siden har profiteret på. De har redet på den bølge, medierne har skabt. Men hvem er Michael Fanone?
Julie Kelly har kigget nærmere på hans straffeattest og her dukker en forholdsvis ny historie op, som journalister normalt ville støde på, hvis de var ægte journalister.
Men sådan fungerer mainstream-medierne i USA ikke længere, og en dommer, der idømmer tiltalte i 6. januar-oprøret syv års fængsel for et slagsmål, båndlægger Fanones straffeattest, hvor bemærkninger og klager er opført.
Men én sag nåede frem til retssalen og Washington county overtog ansvaret og dermed blev sagen offentligt kendt.
Det begyndte den 8. oktober 2009, da Michael A. Maddox stod på et gadehjørne i Washington. Mod ham kommer to betjente, Samuel Modin og Michael Fanone. Det bliver et møde, Maddox sent vil glemme.
Maddox var ikke hvem som helst: luftvåbenveteran og ansat ved Harvard Universitys juridiske afdeling.
“Maddox fornemmede tilstedeværelsen af to personer, der indtog aggressive stillinger, da han pludselig og uden varsel blev presset mod muren og fastholdt af Modin, mens den tiltalte betjent Michael Fanone blokerede Maddox’ eneste anden flugtvej,” skrev Maddox’ advokater i en klage fra 2010. Modin skubbede Maddox, en luftvåbenveteran, mod en skraldespand.
Modin tvang derefter Maddox’ arme over hans hoved, og Fanone forhørte ham. “Har du våben eller stoffer på dig, mand?” spurgte Fanone. (Ifølge tidslinjen i Fanones bog var han vicechef i sin afdeling i 2009.)
Alle, der har været i kontakt med politiet, ved, hvornår de støder på nogen, der vil bruge deres magt til at chikanere forsvarsløse civile. Nogle mennesker kan ikke håndtere den magt, de har over andre. De vil misbruge den.
Modin fortsatte med at undersøge Maddox, mens Fanone stod i en “aggressiv stilling.” Modin udførte under Fanones overvågning tre “testikelknibende forsøg” på at finde ulovligheder i Maddox’ lommer og fandt intet andet end hans BlackBerry-hoftestøtte og hans pengeclips.
Da Maddox spurgte Fanone, hvad problemet var, svarede Fanone, at det var et “område med høj kriminalitet.”
Alle politibetjente ved, at to hvide politibetjentes kropsvisitation af en sort mand er en følsom operation. Men disse to ønskede at demonstrere deres magt.
Ingen af betjentene identificerede sig selv eller forklarede årsagen til den aggressive kropsvisitation; Da Fanone og Modin forsøgte at forlade stedet for overfaldet, greb Maddox sin mobiltelefon for at filme deres ansigter, så han senere kunne indgive en anmeldelse til D.C.-politiet.
Og da var det Fanone eksploderede.
“Maddox’ video begynder med, at sagsøgte Fanone standser sin gang hen imod patruljevognen, dækker sit ansigt i et skæbnesvangert, sidste desperat forsøg på at skjule sin identitet for Maddox og ændrede retning for at rykke frem mod Maddox’ position stående på et offentligt fortov, der holder sin mobiltelefon.” Fanone gik vredt hen mod Maddox og spurgte, om der “var noget han kunne hjælpe med” og stillede sig “ansigt til ansigt” med Maddox. “Læg kameraet væk!” krævede Fanone.
Da Maddox senere spurgte, hvorfor de “overfaldt” ham, fik han at vide, at de gennemførte “borgerkontakt”. Der er et vidunderligt ironisk udtryk på amerikansk: Maddox was “standing while black.”Maddox “stod som lyssky.” Han havde den frækhed at stå på fortovet som om han var en pusher.
I retten afviste Fanone, at de havde kropsvisiteret Maddox. Han nægtede, at han havde overfaldet Maddox og krævede, at han stoppede med at filme. Det var først, da videoen blev vist i retten, at han måtte kapitulere.
Maddox krævede 3 millioner dollar i erstatning. Sagen trak ud. I marts 2014 overtog byen Washington den sagsøgtes rolle, og de indgik et forlig på 175.000 dollar.
Men historien har mere at byde på: I bogen ”Hold the Line” skrevet sammen med John Shiffman, skriver Fanone om alle de racistiske, antimuslimske, homofobiske politibetjente, han er stødt på. Han inkluderer ikke sig selv.
Men der er mere.
Dommeren i hans sag, Beryl Howell, håndterer også de 900 anklager mod deltagere i 6. januar oprøret.
Det er kun et par uger siden, hun dømte Kyle Young til syv års fængsel for en konfrontation med Fanone på Capitol Hill.
Fanone runderede i Howells retsbygning for et par uger siden under en domsafsigelse for en af de personer, der blev dømt i angrebet på Fanone den 6. januar. “Jeg håber, du lider!” skreg Fanone (screamed) ad Kyle Young, før han blev idømt syv års fængsel for at have deltaget i konfrontationen. “Mr. Youngs overfald på mig kostede mig min karriere. Det kostede mig min tro på retshåndhævelse og mange af de institutioner, jeg dedikerede to årtier af mit liv til at tjene.”
Men Fanone har startet en ny karriere. Ligesom den tidligere FBI-direktør James Comey rejser han land og rige rundt for at promovere sin bog til et rygklappende publikum.
Kampagnen mod Trump blev skabt af medierne. Journalisterne skrev artikler og bøger, der vandt Pulitzer-priser. De brød sig ikke om, at disse var baseret på en sammensværgelse, der senere blev afsløret. Toget rullede videre. Henover amerikansk demokrati.
Det er rentabelt at fremstå som et offer og have medierne og retsvæsenet på sin side.
Figurer som Fanone er en ny type korrupt politi. Han er elitens korrupte helt. Vil der nogensinde blive lavet film om disse? Vil Sean Penn være i stand til at spille rollen? Sådan ser det ikke ud. Penn er på skurkenes side.
Oversøttelse Karsten Søberg
