www.asgeraamund.dk

I USA og Europa er der energikrise, fordi talentløse og inkompetente politiske ledere har kastet deres befolkninger ud i en hasarderet ’grøn omstilling’, der afliver udvinding af fossile brændstoffer til fordel for sol- og vindenergi, der har vist sig kun at være til stede ved festlige lejligheder. I Danmark har vi i flere år haft en sygeplejerske-krise, fordi det danske hospitalsvæsen er ledet af talentløse og inkompetente ledere og politikere. Denne krise er vi ene om, fordi de bedste hospitaler i udlandet er ledet af læger og ikke af bureaukrater og djøffere.

Med god ledelse kan man alt. Med halvgod ledelse får man ikke halvgode resultater. Man får ingen resultater. Flere internationale undersøgelser har påvist, at hospitaler, der ledes af læger, er overlegne i terapi, pleje og forskning sammenlignet med hospitaler, der styres af erhvervsledere eller embedsmænd. Det gælder således en undersøgelse fra Cass Business School i London, der konkluderer, at der fandtes en meget tydelig sammenhæng mellem, at hospitalet havde en lægefaglig ledelse og dets resultater i terapi og pleje uanset hvilket terapeutisk område, der blev bedømt. Undersøgelsen viste tilmed, at lægefaglige ledere var bedre til at vejlede, motivere og rådgive medarbejderne, som oplevede god trivsel på jobbet i et tillidsfuldt og trygt arbejdsmiljø.

I USA er The Mayo Clinic og Cleveland Clinic kåret som landets bedste hospitaler, der begge ledes af læger som både topchefer og områdeansvarlige. Havard Business Review publicerede i 2016 en undersøgelse, der dokumenterede, at de læge-styrede hospitaler på alle målte kvalitetsparametre var 25 procent bedre end andre hospitaler, der var opdelt i en lægelig og en kommerciel ledelse. Både Mayo og Cleveland har været ledet af læger siden deres start for mere end 100 år siden og har siden begge ligget i toppen af de amerikanske elitehospitaler. Den samme gode ledelse af både terapi, pleje og forskning finder man også i de førende europæiske universitetshospitaler som for eksempel i Leipzig og Heidelberg, der begge har læger som chefer. På disse hospitaler er chefen for et bestemt terapeutisk område (som onkologi) en professor, dr. med. og fagekspert i kræftbehandling. Professoren har det totale ansvar og bemyndigelse i afdelingen. Det gælder terapi, pleje, økonomisk drift og forskning. Det giver enkel og entydig ledelse med korte kommandoveje, der gør det lettere at løse problemer og at vejlede, motivere og efteruddanne læger, sygeplejersker og andet faguddannet personale. Både Mayo Clinic og Cleveland arbejder efter mottoet: Patienten først! Det har resulteret i et elitært holdarbejde med høj grad af kollegial tillid og respekt ud fra dette fælles værdigrundlag, at patienten har højeste prioritet. Her er der ingen krise blandt sygeplejerskerne, men glade og motiverede medarbejdere.

I Danmark finder vi derimod årsagen til, at hospitalerne er underlagt en katastrofal ledelsesstruktur, der uundgåeligt har ført til masseflugt ikke bare af højt kvalificerede læger, men også af tusindvis af sygeplejersker, der er gået ned med flaget af stress og ødelæggende arbejdsforhold. Dette skyldes, at politikerne har udviklet en ledelsesstruktur i sundhedsvæsenet, der systematisk og bevidst har nedbrudt lægernes ret og autoritet til at lede og fordele arbejdet, således at hospitalslægerne i dag sidder med det fulde ansvar for diagnose og behandling, men uden magt og beføjelser, der ligger alle andre steder end hos lægerne. Lægernes chefer er således bureaukrater, embedsmænd, altså djøf-vældet. Lægernes afmagt er total, fordi de ikke mere kan rekvirere selv beskedne nyanskaffelser uden at sikre sig godkendende underskrifter fra et eller flere djøf-monstre, der mandsopdækker lægerne.

Ledende lægers arbejde bliver stadigt mere forpestet af en tiltagende bureaukratisering af deres arbejde, der besværliggør tjenesterejser, nyansættelser og forskningsbevillinger. På Kolding Sygehus bruger lægerne kun en fjerdedel af deres tid på direkte patientkontakt. Arbejdet for læger og sygeplejersker tynges til jorden af gældende instrukser og direktiver. Alene i region Syddanmark er det 67 000 dokumenter. En hjertelæge på Bispebjerg Hospital oplyser, at de interne IT-systemer er kaos. På computeren søger hun på ’Corona’ og får i stedet en rengøringsvejledning. Moderne læger ser ikke deres patienter, men sidder foran en skærm og udfylder indberetningsskemaer. Patienterne er overladt til sygeplejerskerne, som nu har fået nok og flygter i tusindvis til privathospitaler eller til andre erhverv.

Og hvad gør regeringen så ved det? Man siger jo, at læger dækker deres fejltagelser med jord. Arkitekter dækker deres med grønne, krybende planter. Og Politikere dækker deres fejltagelser med andre menneskers penge. Således også her. Finansminister Wammen vil løse krisen blandt sygeplejerskerne ved at frigøre 2,5 milliarder kroner fra ’bureaukrati til administration’. Denne politiske dødssejler har dog ikke udløst sydlandsk jubel hos det flygtende personale.

Vi løser kun ledelseskrisen på danske hospitaler ved at lære af udlandet og give styringen af sygehusene tilbage til lægerne, der ifølge alle udenlandske erfaringer er ret skrappe også til ledelse og administration. Det vil være en omvæltning, der kræver politisk kompetence, mod og handlekraft, men det ville få sygeplejerskerne til at vende glade tilbage til arbejdet. Det kommer dog ikke til at ske. Hospitalsledelse er alt for vigtig til, at politikerne tør overlade opgaven til de professionelle. Så vi fortsætter med at klippe og klistre, brodere og lappe.

Den 19. oktober 2022