Jyllands-Posten er for alvor blevet vred, og i dagens lederartikel tager avisen Lars Løkke Rasmussen under uvenlig behandling.

Mandag optrådte den lille politiske spekulant i et DR-program, hvor han åbenhjertigt fortalte, at mange af udlændingestramningerne fra hans regeringstid slet ikke havde til formål at begrænse tilstrømningen af migranter og flygtninge.

Smykkeloven, tildækningsforbuddet og kravet om håndtryk for at blive dansk statsborger var bare ”symboler”, der ikke flyttede noget. Meningen var at presse Socialdemokratiets nye formand, Mette Frederiksen, til at ”knække af” på udlændingepolitikken.

Det lykkedes ikke, og Løkke har nu helt opgivet den ”stramme” udlændingepolitik, som han aldrig mente noget med. Gud ved, om integrationsminister Inger Støjberg var opmærksom på Løkkes plan. Nogen burde spørge hende.

De mange, der stemte på Venstre i den tro, at partiet ville gøre noget ved folkeudskiftningen, burde stå tilbage med en grim smag i munden, men det gør de nok ikke. De vælger bare at stemme på Jakob Ellemanns Venstre eller på andre partier, der også er ligeglade med landets skæbne.

I den forbindelse mindes man den amerikanske økonom og samfundsteoretiker Thomas Sowell, som har bemærket, at ”ingen rigtigt vil forstå politik, før de forstår, at politikere ikke prøver at løse vore problemer. De prøver at løse deres egne problemer – hvoraf det at blive valgt og genvalgt er nummer et og to. Nummer tre, hvad det så måtte være, kommer langt efter.”

Sowell har også sagt, at historien ikke er andet end fortællingen om, hvordan politikere har bortødslet menneskehedens blod og rigdom.

God valgkamp!