Den tyske økonom Marc Friedrich forudser en spektakulær krise for tysk økonomi. Årsagen er ifølge ham blandt andet, at Tyskland har verdens dummeste energipolitik. Der er løsninger, men disse ignoreres. Resultatet kan blive katastrofalt.

Friedrich har udgivet seks bøger, men kun én er blevet oversat til engelsk. Dette var den bedst sælgende finansbog i 2014. På engelsk har den titlen: “The Crash is the Solution: Why the Ultimate Collapse is Coming and How You Can Protect Your Wealth”.

Allerede i 2014 forudsagde Friedrich et økonomisk krak for Tyskland. I 2019 forudsagde han, at tidenes største krise nogensinde ville komme i 2023, ikke kun økonomisk, men også politisk og socialt. I en dyster artikel i Focus skriver Friedrich om tysk økonomi.

Kan et land dø? Ja, først dets økonomi, og før eller siden hele landet, fordi økonomien er hjertet i et land. Og når hjertet dør, stopper alt andet også.

Tyskland fremstår som en patient, der er indlagt på skadestuen med en række tilstande, der hurtigt forværres. Hele landet er en intensiv afdeling, skriver han.

I øjeblikket er vores hjerte ikke dødt, men en række symptomer signalerer, at et akut og alvorligt hjerteanfald er nært forestående.

Tyske politikere fremstår overvældede, og repræsentanter fra forskellige brancher udtrykker deres bekymring.

Situationen bliver mere og mere dramatisk. Du er nødt til at gnide dine øjne og forstå, at du ikke er fanget i et mareridt.

Det grønne parti Die Grünen beder om flere våben til Ukraine. Energikrisen fører til advarsler om strømafbrydelser. Virksomheder klager over energiprisen, og der er fare for en afindustrialisering af det, der engang var EU’s motor. Man taler om varmehaller, så tyskerne ikke fryser ihjel. Butikker melder om tomme hylder.

Energipriserne rammer husholdningerne og knuser økonomien og industrien. Arven efter Merkel er et fattigt Tyskland, hvis ikke politikerne ændrer deres politik hurtigt.

Virksomheder vender sig i stigende grad til at reducere produktionen for at spare omkostninger. Medarbejderne sendes på deltidsarbejde, og investeringerne stoppes. Apropos investeringer: Udenlandske virksomheder vil tænke sig om en ekstra gang, før de investerer i Tyskland, et højskatteland med rekordhøje energipriser og hårdt bureaukrati.

Især kraftintensive industrier, såsom producenter af kemikalier, glas, papir og metal, er hårdt ramt.

Medarbejderne er på nedsat arbejdstid, og investeringerne stopper, især fra udenlandske virksomheder.

Ligeledes overvejer ti procent af virksomhederne allerede at flytte produktionen til udlandet for igen at få energikostnadene, energiomkostningerne, under kontrol og dermed forblive konkurrencedygtige på det globale marked. 

Andre har allerede givet op og lukket dørene helt eller har været nødt til at indgive en konkurs begæring. Desværre vil andre virksomheder følge trop, hvis situationen ikke hurtigt forbedres.

Recessionen er uundgåelig for den tyske økonomi, skriver Friedrich. Og dette vil kun forværre situationen.

Den drastiske stigning i producenternes omkostninger viser alvoren. Disse steg i august sidste år med 45,8 procent, det højeste niveau siden denne registrering begyndte i 1955. Stigningen var hele 7,9 procent på blot en måned.

Producentpriser viser alvoren af ​​situationen, fordi de altid er blevet set som en forløber for inflation. For virksomhederne skal vælte de øgede omkostninger over på slutforbrugeren, ellers risikerer de at gå konkurs. Dette resulterer så i, at forbrugerne reducerer deres villighed til at købe, hvilket kan ses i følgende diagram.

Tysk økonomi er snart fuldstændig ødelagt på grund af hybris, selvtilfredshed og ideologi, skriver Friedrich.

• En fuldstændig mislykket og forhastet Energiewende
• Ideologi i stedet for pragmatisme
• Sanktioner mod en af ​​hovedleverandørerne af billige råvarer og energi
• Usund afhængighed av Russland
• Et mislykket valutaeksperiment med enorme omkostninger – både økonomiske og sociale

Sanktionerne mod Rusland ramte Tyskland selv langt hårdere.

Ukraine kan vinde eller tabe krigen – Tyskland har allerede tabt den.

Galskaben bliver komplet, når Tyskland køber dyr russisk gas via Kina og Indien.

Tysklands produktivitet og konkurrenceevne nærmer sig afgrunden. Forsyningssikkerhed, velstand og den sociale orden er i fare. Bilindustrien, drivkraften bag tysk industri, havde en tilbagegang på 11,7 procent i produktionen i 2021 og et yderligere fald på 2,9 procent i første halvdel af 2022.

Skræmmende advarsler kommer også fra Storbritannia.

Tyske politikere har stadig tid til at forhindre pludselig hjertedød. Men det ville kræve mere realisme og mindre ideologi og dogmatisme, skriver Friedrich.

Men han tvivler på, at det vil ske. Det er den samme følelse, som mange nordmænd og danskere har. Det øger troen på, at det faktisk er en ønsket politik, der føres, og resultatet ser ud til at ende i en ren, næsten ufattelig katastrofe, både for tyskerne og for os.

Hvis Tyskland falder, er eurozonen formentlig historie. Det vil i så fald ramme almindelige europæere hårdest. ramme vanlige europeere hardest

Det vil være almindelige borgere, der skal betale prisen for disse tidligere fejltagelser. Men hvem skal betale regningen, hvis selve eurozonen kollapser, især hvis Europas førende økonomi kæmper med sine egne kriser? Dette er et afgørende spørgsmål, som vi måske snart bliver nødt til at besvare.

Friedrich har forslag til løsninger på problemet, som han desværre forventer, at tyske politikere ignorerer.

• Afslut krigen gennem diplomati og ikke gennem våbenleverancer
• Lad de eksisterende atomkraftværker være tilsluttet nettet og genaktiver atomkraftværker, der er blevet lukket ned

• Overvej at bygge nye atomkraftværker
• Tjek gasproduktion og fracking, (bestemt metode for udvinding af olie og gas i skifer), i Tyskland
• Genstart kuldrift
• Sæt penge af til forskning (opbevaring, brint osv.)
• Udvid vedvarende energi
• Udvid den strategiske beholdning massivt
• Opbyg pålidelige energipartnerskaber

Friedrich har god grund til at frygte, at hans foreslåede løsninger vil blive ignoreret. For det har ikke skortet på advarsler. Den tyske rigsrevision har slagtet Merkels Energiewende hele tre gange. Også her på Document er udviklingen stort set blevet spådd på forhånd. Og Trump advarede mod at blive afhængig af russisk energi allerede i 2018, men blev til grin.

Min kollega Kent Andersen har skrevet to bøger om, hvad vi kunne forvente.

For Norge er løsningen meget enkel: Vi skal stoppe med at importere el til europæiske priser, og kun eksportere strøm, når niveauet for fyldningsgraden af vandreservoirerne er sikret.

Så sælger vi så meget gas og olie, som vi kan, og dropper idiotprojekter såsom elektrificeringen af ​​ batterifabrikker og udbygning af vindkraft. Inflationen i EU når rekordniveauer. Forstår folk, hvad der er ved at ske? //www.document.no/2022/07/01/inflasjonen-i-eu-nar-rekordnivaer-forstar-folk-hva-som-er-i-ferd-med-a-skje/kkelen

Samtidig kan statsbudgettet sagtens reduceres med 500 milliarder norske kroner på et år, så det skyhøje skatteniveau kan sænkes kraftigt. Det vil norske virksomheder nyde godt af. Norsk industri kan blive konkurrencedygtig med normale elpriser. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje.

Så vil i det mindste norsk økonomi overleve. Spørgsmålet er bare, om vores politikere har dette som hovedmål. Sådan ser det virkelig ikke ud. Især da vores klima- og miljøminister Espen Barth Eide har på sit CV, at han har været direktør for World Economic Forum og fremstår som en ivrig tilhænger af The Great Reset.

Oversættelse Karsten Søberg