Jyllands-Postens korrespondent, Matias Seidelin, hader Donald Trump og benytter derfor enhver lejlighed til at tilsmudse ham. Det sker under dække af påstået objektive reportager.

Nu har han kastet sig over de såkaldte ”valgfornægtere”, hvormed han mener republikanere, der mener, at der blev snydt ved præsidentvalget i 2020. Der er ellers gode grunde til at tro, at valget ikke gik rigtigt til. Således er det kommet frem, at FBI, der nu åbenlyst optræder som tæskehold for demokraterne, kort før valget opfordrede Facebooks ejer, Mark Zuckerberg, til at nedprioritere enhver omtale af Hunter Bidens computer. Zuckerberg fik at vide, at dens indhold var ”russisk desinformation”, selv om FBI udmærket vidste, at de højst kompromitterende afsløringer af Biden-familiens korruption og udsalg af amerikanske interesser til fjendtlige magter var den skinbarlige sandhed. Hvis den var kommet frem før valget, ville det meget tænkeligt have fået et andet udfald.

Men den slags overvejelser er ifølge Jyllands-Posten ”valgfornægtelse”, og bliver ikke omtalt i bladet.

Martias Seidelin finder det også mistænkeligt, at flere republikanske kandidater ved det tilstundende midtvejsvalg nægter at godkende resultatet på forhånd, og han refererer en demokratisk tænketank, der vil have dem til at underskrive en erklæring om, at de accepterer udfaldet – uanset hvad der senere måtte komme frem om svindel og uregelmæssigheder.

Underligt nok omtaler han ikke en af USA’s førende valgfornægtere, nemlig den tidligere demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, som den dag i dag – seks år efter valget i 2016 – fortsat hævder, at hun ville have vundet, hvis det ikke havde været for Trumps sammensværgelse med Vladimir Putin, og at Trump derfor var var en illegitim præsident. For ikke at nævne Stacey Abrams, den demokratiske kandidat ved Georgias guvernørvalg i 2018, som tabte til republikaneren Brian Kemp, men stadig hævder, at hun vandt.

Men det har vist ikke været omtalt i det jyske organ, som har specialiseret sig i beskyldninger mod Trump og republikanerne og undlader at referere alt, hvad der kan stille demokraterne i et uheldigt lys.

Heldigvis kan Matias Seidelins læsere ikke stemme til midtvejsvalget, men nogle af dem har måske en interesse i at få at vide, hvad der foregår i USA.