Den 24-årige afghaner Ahmad Farooqi er blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel og udvisning i seks år for et særdeles groft overfald i Aalborg på en 17-årig mand om natten 2. juli 2022.
Overfaldet skete omkring klokken 02.45. I Bispensgade mødte den 17-årige, der var på vej hjem fra byen, den 24-årige dømte. Mødet endte med, at Ahmad Suhrab Farooqi overfaldt den 17-årige, der blev sparket adskillige gange og trampet i hovedet, mens han lå på jorden.
Overfaldet var så voldsomt, at den 17-årige brækkede kæben og næsen, fik hjernerystelse og havde læsioner i øjenbrynene.
Ahmad Suhrab Farooqi blev efter overfaldet efterlyst af politiet. Han meldte sig selv efter fire dage. Politiet havde identificeret afghaneren ved hjælp af en overvågningsvideo fra midtbyen i Aalborg.
Overfaldet blev ikke fanget af overvågningen, men på videoen kunne man se Ahmad Suhrab Farooqi forlade stedet med blod på den ene sko.
Overvågningsmaterialet viste også, hvordan Ahmad Suhrab Farooqi viste sin blodige sko frem for de personer, han mødte på vejen, inden han til sidst smed skoen i en skraldespand.
Ahmad Suhrab Farooqi er tidligere dømt for at have generet danske politifolk på gaden i Herning i juli 2021 med trusler og bemærkninger som “trækkerdreng” og “fucking tabere”.
I oktober og december 2021 blev Ahmad Suhrab Farooqi stoppet i bil uden kørekort i Herning.
Fotos: Politiet
Journalist Jesper Ramsing fra Nordjyske har skrevet om rettens afgørelse, men har uvist af hvilken grund ikke nævnt den dømtes navn.