Socialdemokratiets grundlag er ved at dø ud. Opbakningen til S er størst blandt de gamle. De unge stemmer SD, siger tidligere leder af ungdomsorganisationen SSU, Gabriel Wickstrøm. Han har også været socialminister. Det er en erkendelse, der må ryste sossarna-ledelsen. Hvad med Norge og Danmark? Skyldes tilbagegangen, at de unge forlader Socialdemokratiet?

Gabriel Wickstrøm er brutalt ærlig, måske mere end han ville have været, hvis partiet havde vundet. Han forsøger at finde en forklaring på, hvorfor partiet er gået i stå. Sådan var det ikke før.

– Vores pensionister stemte for første gang i 1968 og så havde Socialdemokratiet 50 procent af de unge vælgere. Nu er vi på 18-20 pct. Man tænker kun én periode ad gangen, siger Gabriel Wikström.

– Nu går de unge fyre til SD, hvad nu hvis de bliver der på samme måde som førstegangsvælgerne i 60’erne blev hos os? Det bør vi bekymre os om.

Ifølge Wickstrøm er der tale om et generationsskifte. unge går til højre. Hvorfor gør de det? Er det noget, sosserne svar på problemerne, som de unge ikke genkender?

En anden socialdemokrat, Leif Pagrotsky, også tidligere minister, mener, at partiet var for defensivt. Den havde ikke en eneste sag, der var dens egen. Det lader andre definere dagsordenen. “Andet” ville betyde nyhedsstrømmen: benzin, elektricitet, inflation, kriminalitet.

– Alt i dette valg har handlet om kriminalitet og straf, benzinpriser og elpriser. Det er ikke lykkedes for Socialdemokratiet at etablere en eneste af deres egne sager i valgkampen, siger Leif Pagrotsky, minister på forskellige poster i Göran Perssons regering 2002-2006.

Måske er problemet overmod? At tro, at man skal overdøve disse sager, er som at tro, at man kan gå på vandet.

Andersson kørte en præsidentkampagne, siges det. Hun var den solide, trofaste. Det var hende som person, der bar valgkampen. Hun tog Sverige ind i NATO. Hun fik selskab af nogle moderate, som ikke ville give deres støtte til SD.

Men det holdt stadig ikke.

Til enhver, der siger, at Sverige er “kørt”: Her ser vi en helt anden dynamik opstå. Går de unge til højre, og med det mener vi i national retning, ikke lyseblå, kan der komme en ny kurs.

Brune skræmsler

Socialdemokratiet har kun haft ét svar på SDs fremgang: Brunbeising. Det prøvede de også denne gang, men det virkede ikke. Det er værre med medierne. Feminine forfattere dominerer der i den grad, at de ikke er i stand til at se gennem deres eget filter. Catia Hultqvist beskæftiger sig med Andrew Tate-fænomenet i DN, og det er ikke muligt at se nogen forbindelseslinjer til personen, der ses hos Tucker Carlson.

Drengene, der vil udfordre og rode, har det ikke så nemt. Hvor provokerende er det at komme med den samme gamle drengs joke og råbe om at være censureret? Den nye taktik ser ikke ud til at være kvindehad, men bare kedelig.

Det er det samme tilfælde i hele den vestlige verden. Medier, der tror, ​​de kan manipulere offentligheden, taber. Det er et sundhedstegn.

Hvis de skal genvinde deres position, må de vende tilbage til journalistiske principper og lægge deres ideologi og “forkørselsret” til side. Folk har fået nok.

 

https://www.expressen.se/premium/politik/interna-s-kritiken-i-natt-strategin-for-defensiv/

https://www.dn.se/kultur/catia-hultquist-grabbarna-som-gar-mot-rott-har-blivit-sa-otroligt-trakiga/