De røster, der spåede en republikansk jordskredssejr ved det amerikanske midtvejsvalg den 8. november, begynder at forstumme. Republikanerne kan muligvis skaffe sig flertal i Repræsentanternes Hus, men det ser mere end tungt ud i Senatet. Adskillige meningsmålinger viser fremgang for såvel det demokratiske parti som for præsident Biden, der ifølge Rasmussen Daily Presidential Tracking nu nyder opbakning fra 45 pct. af de sandsynlige vælgere – en klar forbedring sammenlignet med situationen for få uger siden.

Hvis det lykkes demokraterne at bevare magten, vil det ikke blot få dybtgående og sandsynligvis irreversible konsekvenser for USA, men også for Europa. Det vil nemlig blive opfattet som en prøvesten for, hvordan man skal føre politik og med hvilke midler.

Efter at Biden har siddet ved magten i mindre end to år, har hans administration påført USA den ene ulykke efter den anden: En ustyrlig inflation, en totalt ureguleret indstrømning af migranter via grænsen til Mexico og en deraf følgende styrkelse af narkokarteller og menneskehandlere, 100.000 dødsfald pr. år som følge af den fentanyl, som kartellerne indsmugler, eksploderende kriminalitet i de demokratisk styrede storbyer og en afsindig udenrigspolitik, der har givet Putin blod på tanden til at invadere Ukraine og opmuntret Kina til at udsende krigeriske signaler og føre imperialistisk politik i det vestlige Stillehavsområde. Og for at fuldføre missionen sætter Biden alt ind på at nå en atomaftale med mullaherne i Teheran, der vil give dem et utal af milliarder, som de kan bruge til at finansiere mere terror, og som vil lette dem vejen til at udvikle kernevåben – hvilket med stor sandsynlighed vil tvinge Israel og dets arabiske allierede at føre en præventiv krig.

Når man på den baggrund kan nyde støtte fra op mod halvdelen af den amerikanske befolkning, må det skyldes, at demokraterne og deres allierede i medierne og storkapitalen har haft held til at dæmonisere Donald Trumps ”Amerika Først”-fløj i det republikanske parti i en sådan grad, at hadet til den tidligere præsident er blevet den altoverskyggende politiske faktor. Det er formentlig også baggrunden for Justitsministeriets raid mod Trumps hjem i Mar-A-Lago. Man kan opfatte denne handling som et eksperiment, der skulle vise, om Den Dybe Stat og dens demokratiske håndlangere kunne slippe af sted med at bruge FBI mod politiske modstandere. Og det ser foreløbigt ud til at være gået godt. Der er endog fremtrædende republikanere, som enten har valgt at forblive tavse eller som tidligere justitsminister Bill Barr benyttet anledningen til at angribe Donald Trump.

Det må bl.a. være den vellykkede politiaktion og de bedre meningsmålinger, der har animeret Biden til sidste torsdag at holde en rablende tale, hvis formål var at udspy et ubændigt had til den såkaldte MAGA-fløj i det republikanske parti, dvs. mod Donald Trump, hvis motto lyder ”Make America Great Again”.

Bidens ordvalg var så ekstremt, at det endog er blevet mødt med forsigtig kritik i nogle normalt anti-republikanske medier. I New York Post, der kalder sig konservativt, men også hader Trump, skrev kommentatoren Michael Goodwin (3.9.), at det ikke giver noget dækkende indtryk blot at kalde talen hadefuld. Den var ”forfærdelig” og i sin kerne en ”krigserklæring mod de amerikanere, der ikke støtter ham” (Biden). Hele tretten gange gjorde Biden udfald mod MAGA-republikanere, som han betegnede som farlige og undergravende.

Det er en helt anden Biden end ham, der i januar 2021 holdt indsættelsestale som præsident ved at love at forene amerikanerne. ”Af hele min sjæl vil jeg bringe Amerika sammen, forene vort folk og forene vor nation.” Nu vil han af hele sin sjæl udgrænse de 75 millioner, der i 2020 stemte på Trump, og mobilisere statens magtapparat mod dem. Og for at ingen skulle være i tvivl om hensigten, havde Biden udkommanderet to marineinfanterister til at stå vagt bag sig. Denne politiske brug af militæret er blevet mødt med forsigtig kritik, men hvorfor tage sig af kritik, når man har magt til at gøre, hvad man vil?

USA’s begyndende omdannelse til et autokrati bliver naturligvis nøje studeret i de europæiske hovedstæder. Hvis Bidens bagmænd får held til permanent at udgrænse og undertrykke de ”undergravende” elementer, der holder med Trump, er vejen banet for noget lignende i Europa.