I et interview den 1. september på BFM TV satte den tidligere minister, Ségolène Royal, spørgsmålstegn ved Zelensky regeringens dispositioner i forholdet til Vesten, som hun ser som “propaganda”, og hvis formål hun mener er at skulle forhindre fred i Ukraine.

Det udløste naturligvis et ramaskrig i offentligheden, og nu er den tidligere minister for alvor kommet i søgelyset, fordi hun betvivler den officielle fremstilling af begivenhederne i Ukraine og kalder den “eksemplarisk for magten”, der taler usandt, og som hun i øvrigt omtaler som en “sekterisk gruppe” eller en “kult”. 

“Vi er vidner til en psykologisk skæv kurs i vores samfund, hvor mennesker bliver manipuleret af den elitære klasse eller magten, som vil slavebinde dem og bringe dem under indflydelse af nihilistiske teorier”, udtaler Ségolène, der gør et forsøg på at dekryptere magtens strategier og afsløre dem, som hun siger. 

Der findes ifølge hende tre strategier til at opbygge en kult: Gruppen der forfølger, de forfulgte og magtens selvmodsigende påbud eller falsk logik. 

Gruppen der forfølger

Vi er kommet dertil, hvor en nylig voldelig reaktion på Ségolène Royals tvivl om sandheden bag de officielle oplysninger om Ukraine viser, at forsvarerne af den officielle fortælling ikke går af vejen for at uddele tæsk [det må være på gadeplan], når det gælder om at få enhver til at tie, som stiller spørgsmål.

 https://ripostelaique-com.translate.goog/sortir-du-groupe-sectaire-dune-republique-totalitaire-et-defendons-segolene-royal.html

Ingen må diskutere, stille spørgsmål, tvivle eller bestride den mindste detalje i denne sag. I Frankrig udøves dagligt vold mod personer for at banke dem på plads [på flere områder]. “Enhver, som lufter tvivl eller uenighed, går det ilde”, siger hun og citerer førstesekretæren i det socialistiske parti, Olivier Faure: “Kriminelle krigshandlinger [i Ukraine] er dokumenteret. At benægte dem er en fornærmelse mod de dræbte, de voldsramte og torturofrene! At sige det modsatte er propaganda!”

 Kollektivet “Stand with Ukraine” vil nu indgive en klage (mandag den 5.ds.) mod Ségolène Royal, meddeler BFM-TV. “Klagen er ved at blive redigeret, men vil være klar mandag”, meddelte Aline Le Bail-Kremer, medstifter af kollektivet. EU-parlamentsmedlem Raphaël Glucksmann siger om Ségolène: “Det er dybt godnat!”. Også EU-parlamentsmedlem Nathalie Loiseau siger: “Jeg vidste ikke, at man kunne vælte sig så dybt i snavset”… Hendes Holocaust-benægtelse er oprørende”. Flere fornærmelser, klager og forfølgelse og endda trusler hagler nu ned over politikeren, men der er ikke kommet nogen reel og åben diskussion ud af det, som Ségolène Royal ønskede.

Og virkningen er effektiv! For med denne praksis opnås passivitet, underkastelse og følelsen af afmagt. Klimaet omkring denne krig er meget angstfremkaldende med frygten for at blive behæftet med skældsord, trusler om sagsanlæg og i øvrigt at blive kastet ud i folkelig fordømmelse. At rejse sig og kræve synspunkter fra andre kilder end mainstream og en åben debat kræver mod, og det er farligt at rokke ved den vedtagne historie på bjerget. Men som et gammelt mundheld siger, så har man altid ombragt budbringeren. Her behøver vi kun at tænke på diverse dramaer hos os selv ifm. kritikken af indvandringen.

På et tidspunkt opfattede mange af os masseindvandringen til Europa som et socialt eksperiment, der skulle splitte samfundene, og som ingen måtte kritisere, hvorfor vi banede vejen for islam i Europa.

Men det var næppe et eksperiment, for der tegner sig nu – så vidt jeg kan se – en  splittelse og en omvæltning af Europa helt i tråd med Great Reset agendaen. Men at betragte krigen i Ukraine som en del af den plan ville være at gå for vidt. Her synes større geopolitiske forhold at spille med. Alligevel gentager noget af den samme historie sig her: Klap i og ret ind! 

I sit interview gør Royal en del ud af at behandle begrebet manipulation herunder forklaringen på magthavernes selvmodsigende dispositioner og  påbud. F.eks. vil der i den kommende tid være mangel på elektricitet, hvortil det franske el-selskab bemærker, at det jo er politikerne selv, som har lukket for el-atomkraftværkerne. Et andet eksempel på en selvmodsigende handling er sanktionerne mod Rusland, som gør russerne rigere, da de sælger til nye kunder samtidig med, at det skaber alvorlige problemer for europæerne.

Og til sidst giver hun et eksempel på falsk logik. 

Det er et påbud at støtte krigen i Ukraine (der ikke kender til demokrati), fordi det er et påbud at støtte demokratiet, da demokratiet i Europa står for fred. Så hvis man ikke støtter krigen i Ukraine, støtter man heller ikke demokratiet, og hvis man ikke støtter demokratiet, støtter man Putin…. Og sådan blev morlille til en sten. (Erasmus Montanus)