Mikhail Gorbatjov var en overgangsfigur. Han indså, at systemet ikke fungerede, og at det var ved at bryde sammen. Han indså nødvendigheden af ​​at afvikle det. Uden Gorbatjov ville muren ikke være faldet fredeligt. Gorbatjov fratog KGB-regimets mulighed for at bruge magt.

Blandt dem, der overbeviste ham, var balterne. De kilometerlange forbindelser med mennesker og forsvaret af tv-tårnet i Vilnius: Gorbatjov så, at folkets længsel efter frihed ville være meget svær at stoppe. Han besluttede ikke at stå i vejen. Glasnost vandt, men ikke perestrojka.

Systemet var så ødelagt, at det ikke kunne omstruktureres. I stedet fik vi en rovdyrskapitalisme, en kapitalisme, hvor junglens lov herskede. Kontrollen over de ufattelige naturressourcer endte på få hænder i de store virksomheder. Det gav kapitalismen en dårlig klang i russernes ører og banede vejen for tilbagevenden af ​​autoritært styre.

Putin vidste, hvordan man tugter oligarkerne. De, der ikke ville bøje nakken, måtte flygte. Selv i udlandet var de ikke i sikkerhed. Vestlige ledere fandt sig i det. George W. Bush sagde, at han så ind i Putins sjæl, da de mødtes.

Vestlige ledere ser, hvad de ønsker at se. Selv med diktatorer.

Da Vesten fik en leder, der kunne matche østens autokrater, gik den anglo-amerikanske elite i krig mod ham. Al den aggression, de ikke rettede mod Kina, Iran eller Rusland, rettede de mod Trump. Alle midler var tilladt. Der er en psykologisk gåde her. Folk hader Trump så intenst, at de var villige til at ofre demokratiet. Det bliver nu sagt eksplicit af folk som Sam Harris.

Under Trump ville der ikke være nogen invasion af Ukraine.

Trump advarede tyskerne mod gasledningen Nordstrøm 2. Billederne af den tyske delegation i FN, der sidder i salen og skralgriner af Trump, er allerede historiske. Tyske ledere bliver nødt til at æde al den foragt, de udøste over Trump.

Det bliver en kold vinter for tyskerne, og erkendelsen vil komme: Dette var en forudsagt ulykke, men vores ledere gjorde ingenting.

Det samme med Biden-regimet. USA blev nettoeksportør af energi under Trump. USA blev for første gang uafhængig af saudiarabisk olie og kunne bestemme prisen på olie og gas. Trump sikrede, at Putin ikke fik monopol. Han indførte sanktioner mod Nordstrøm 2.

Men Merkel overtalte Biden-regimet til at ophæve dem. Nordstrøm 2 var en strategisk beslutning. Billig russisk gas skulle drive tysk industri.

Men vestlige ledere ser ikke længere forhold, der betyder noget for partnere, de er afhængige af. Det være sig Saudi-Arabiens frygt for en iransk bombe, eller Putins syn på NATO. Vestlige ledere tror, ​​de kan gøre, hvad de vil. Derfor fik de krigen, og de skal nok få bomben. USA og EU forhandler stadig med Iran, som om intet er hændt, selvom Putin valfarter til Teheran.

De vil ikke, eller kan ikke forstå.

Eller som det værste alternativ: De handler med vilje.

Krigen gav en mulighed for at ændre samfundet, som fredstid ellers aldrig ville have gjort.

Vestlige ledere er besat af den grønne omstilling  og krigen, der giver dem muligheden. Derfor siger Støre og Biden det samme, når de taler om inflation: Det skyldes Putins krig.

Det er forkert, prisstigningen i USA startede længe før invasionen. Men det er sandt i en anden forstand: lederne bruger krigen til at omstrukturere samfundet.

Elpriserne er derfor ikke et uheld. De er bevidst politik. Derfor er energiminister Aasland så undvigende, når det kommer til elstøtte til virksomheder, og Vedum siger, at de ingen penge har. Nu skal den reddes.

De viser begge en grænseløs frækhed, som de kun slipper af sted med, fordi medierne dækker dem. Ligesom i det gamle Sovjetunionen.

Nu er det Europa, der bygger grænsehegn, sanktionerer russiske virksomheder og nægter russere visum. Efter årtiers slaphed og dovenskab over for et korrupt regime, er Vesten skiftet ind i en ny tilstand. Men det er ikke en krig, som vi er vant til. Ukraine er den første woke- krig.

Det er en moralsk krig. Vesten betragter sig selv som moralsk overlegen og sidder med alle esserne. Men sådan ser det ikke ud med andres øjne.

Vesten forstår ikke, at lande som Indien og Brasilien “ser” os på en helt anden måde. Vi forstår ikke, at den fattige del af verden forstår sammenhænge, ​​som vores politikere lader som om, ikke er der: Energikrise og fødevaremangel er selvforskyldt. For det skal vi betale en høj pris.

Vi ser allerede tegn på, at samfund går i opløsning, fra Sri Lanka til Irak. Begge inden for rækkevidde af Europa. Hvis du tager til Sahel-bæltet i Afrika, er IS på vej frem. Det kan resultere i en strøm af migranter til Europa.

Også her har myndighederne planlagt, at Europa skal oversvømmes, ligesom Biden gør med USA.

Det er, som om de har besluttet at sætte demokratiet skakmat, så befolkningen ikke kan forsvare sig.

Fra da af vil demokrati bare være et meningsløst ord.

Det går stærkt nu. Europæerne står over for en krise, som vi aldrig har set magen til og politikerne gør ikke noget der virker. Vi forstår, at de ikke vil gribe ind, andet end med varmestuer. De vil realisere, hvad de sagde i Davos: Tid til, at befolkningen lider.

Oversættelse Karsten Søberg