I løbet af august er der sket en dramatisk ændring i den af Rusland påbegyndte krig mod Ukraine. Det er lykkedes de ukrainske militære styrker på nogle fronter at overtage initiativet i krigsførelsen og herved påtvinge de russiske angrebsstyrker sin strategi. Det skyldes i høj grad den målrettede ukrainske anvendelse af vestlige præcisionsvåben mod russiske militære mål som broer, brændstof- og ammunitionsdepoter.

I de seneste mange uger har de russiske styrker, som under hele krigen har lidt og fortsat lider meget svære tab, stort set ikke været i stand til at trænge videre frem. Det er lykkedes ukrainerne at omringe tusindvis af russiske tropper på den højre bred af floden Dnjepr og samtidig afskære dem muligheden for at trække sig tilbage over floden til den anden bred. Det er sket ved ødelæggelsen af de broer, der forbinder de to flodbredder. Hvis disse russiske styrker ikke overgiver sig, risikerer de at blive systematisk tilintetgjort.

Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og som spiller en afgørende rolle for Ruslands krigsførelse i Ukraine, er blevet hærget af kraftige eksplosioner på militære baser, herunder to militære flyvestationer og hovedkvarteret for den russiske krigsflåde i Sevastopol. Desuden er militære depoter, brændstoflagre og et jernbaneknudepunkt blevet ødelagt. Efter først at have sagt, at der var tale om skødesløs omgang med tobaksrygning taler Rusland nu om sabotage.

Psykologisk er det et kæmpenederlag for Kreml og for Putin personligt, men militært er der også tale om et alvorligt problem. De russiske angrebsstyrker modtager nemlig forsyninger via Krim, og Rusland er ikke i stand til at forhindre de ukrainske angreb på halvøen og det besatte område omkring byen Kherzon på fastlandet. En planlagt folkeafstemning i området har ikke kunnet gennemføres, russiske officerer og embedsmænd evakuerer deres familier.

Ukrainske talsmænd taler nu åbenlyst om, at næste mål er Krim-broen, der bruges både til lastbil- og togtransport. Det besatte Krim er ikke folkeretligt anerkendt som en del af Rusland, og Ukraine kan derfor med USA´s billigelse bruge de amerikanske missiler (HIMARS) mod militære mål på halvøen og andre besatte dele af Ukraine. De ukrainske styrker har kun modtaget et meget begrænset antal af disse missiler.

Ukraine har tilsyneladende selv udviklet et avanceret langtrækkende missilvåben, GROM2, og ukrainske partisanenheder opererer i de russisk besatte områder inklusive Krim. Omvendt har Rusland mere end vanskeligt ved at hverve soldater til indsættelse i krigen, og man forsøger nu at få kriminelle fanger og asiatiske gæstearbejdere til at trække i uniform. De beskrives af ukrainske militæreksperter som kanonføde, uegnede til krigsførelse. 

De mange tusinde invaliderede soldater, som er sendt væk fra fronten, er nu synlige for den russiske befolkning. I den russiske TV-propaganda opfordres befolkningen indtrængende til ikke at kritisere det russiske militær, men i stedet udtrykke støtte. Det i sig selv afslører, at det går skidt med angrebskrigen. Hvideruslands diktator har da også forsikret, at han ikke agter at angribe Ukraine. 

Det russiske militær kan dog fortsat ramme ukrainske byer med langtrækkende missiler og angrebsfly, som Ukraines hær ikke har et effektivt forsvar imod. Forleden nat blev et passagertog pulveriseret og godt tyve civile inkl. børn dræbt. Desuden har Rusland omfattende beholdninger af våben, ammunition og brændstof til fortsat krigsførelse. Krigens byrde er for Ukraine derfor forholdsvis langt større end for det store Rusland med en befolkning, der er fire gange større end Ukraines, og som ikke til daglig er udsat for ødelæggelse af deres boligkvarterer og andre civile mål. 

PS. Ukrainske efterretningskilder siger, at russerne planlægger at gennemføre en skueproces mod ukrainske krigsfanger anbragt i jernbure i den af russerne ødelagte by Mariupol. 

Ukraine har til dels overtaget initiativet i Ruslands angrebskrig (22. august 2022)

I løbet af august er der sket en dramatisk ændring i den af Rusland påbegyndte krig mod Ukraine. Det er lykkedes de ukrainske militære styrker på nogle fronter at overtage initiativet i krigsførelsen og herved påtvinge de russiske angrebsstyrker sin strategi. Det skyldes i høj grad den målrettede ukrainske anvendelse af vestlige præcisionsvåben mod russiske militære mål som broer, brændstof- og ammunitionsdepoter.

I de seneste mange uger har de russiske styrker, som under hele krigen har lidt og fortsat lider meget svære tab, stort set ikke været i stand til at trænge videre frem. Det er lykkedes ukrainerne at omringe tusindvis af russiske tropper på den højre bred af floden Dnjepr og samtidig afskære dem muligheden for at trække sig tilbage over floden til den anden bred. Det er sket ved ødelæggelsen af de broer, der forbinder de to flodbredder. Hvis disse russiske styrker ikke overgiver sig, risikerer de at blive systematisk tilintetgjort.

Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og som spiller en afgørende rolle for Ruslands krigsførelse i Ukraine, er blevet hærget af kraftige eksplosioner på militære baser, herunder to militære flyvestationer og hovedkvarteret for den russiske krigsflåde i Sevastopol. Desuden er militære depoter, brændstoflagre og et jernbaneknudepunkt blevet ødelagt. Efter først at have sagt, at der var tale om skødesløs omgang med tobaksrygning taler Rusland nu om sabotage.

Psykologisk er det et kæmpenederlag for Kreml og for Putin personligt, men militært er der også tale om et alvorligt problem. De russiske angrebsstyrker modtager nemlig forsyninger via Krim, og Rusland er ikke i stand til at forhindre de ukrainske angreb på halvøen og det besatte område omkring byen Kherzon på fastlandet. En planlagt folkeafstemning i området har ikke kunnet gennemføres, russiske officerer og embedsmænd evakuerer deres familier.

Ukrainske talsmænd taler nu åbenlyst om, at næste mål er Krim-broen, der bruges både til lastbil- og togtransport. Det besatte Krim er ikke folkeretligt anerkendt som en del af Rusland, og Ukraine kan derfor med USA´s billigelse bruge de amerikanske missiler (HIMARS) mod militære mål på halvøen og andre besatte dele af Ukraine. De ukrainske styrker har kun modtaget et meget begrænset antal af disse missiler.

Ukraine har tilsyneladende selv udviklet et avanceret langtrækkende missilvåben, GROM2, og ukrainske partisanenheder opererer i de russisk besatte områder inklusive Krim. Omvendt har Rusland mere end vanskeligt ved at hverve soldater til indsættelse i krigen, og man forsøger nu at få kriminelle fanger og asiatiske gæstearbejdere til at trække i uniform. De beskrives af ukrainske militæreksperter som kanonføde, uegnede til krigsførelse. 

De mange tusinde invaliderede soldater, som er sendt væk fra fronten, er nu synlige for den russiske befolkning. I den russiske TV-propaganda opfordres befolkningen indtrængende til ikke at kritisere det russiske militær, men i stedet udtrykke støtte. Det i sig selv afslører, at det går skidt med angrebskrigen. Hvideruslands diktator har da også forsikret, at han ikke agter at angribe Ukraine. 

Det russiske militær kan dog fortsat ramme ukrainske byer med langtrækkende missiler og angrebsfly, som Ukraines hær ikke har et effektivt forsvar imod. Forleden nat blev et passagertog pulveriseret og godt tyve civile inkl. Børn dræbt. Desuden har Rusland omfattende beholdninger af våben, ammunition og brændstof til fortsat krigsførelse. Krigens byrde er for Ukraine derfor forholdsvis langt større end for det store Rusland med en befolkning, der er fire gange større end Ukraines, og som ikke til daglig er udsat for ødelæggelse af deres boligkvarterer og andre civile mål. 

PS. Ukrainske efterretningskilder siger, at russerne planlægger at gennemføre en skueproces mod ukrainske krigsfanger anbragt i jernbure i den af russerne ødelagte by Mariupol.