Skulle en revolution være på vej i Europa? Nej, de fleste er forheksede og spundet ind i flere net.  

Men hvad sker der så, når folk vågner op til en erkendelse af, at totalitarismen er indført? Den har dog længe været undervejs forklædt med ord som frihed, individualisme, woke og lignende vrøvl. Faktisk tror jeg, en opvågning tegner sig i horisonten, for det simrer og summer fra bunden, hvilket avisen Daily Telegraph også har bemærket.

“Det er sommeren før stormen” skriver journalisten Shelle Jacobs i sin artikel, for “krisen vil blive som et jordskælv større end de kramper, finanskrisen i 2008 medførte”. 

Hvad betyder det? Er det et af “elitens” sirenekald, som skal skabe frygt, eller vil de virkelig forberede folk på dårlige tider? 

“Prisen på energi vil nå nye højder – uden fortilfælde, og vi nærmer os en af de største geopolitiske jordskæv i flere årtier”, skriver Jacobs. Det siges at kunne blive endnu mere katastrofalt end oliechokket i 1970’erne, hvor vi slog dørene op for Islam og olien med Den Europæisk-Arabiske Dialog. Altid samme dumme snuptagsløsninger, der ikke blev afstemt med befolkningen. 

Jamen så regeringerne i Europa ikke den nuværende krise komme? Hvordan kan det lade sig gøre at fortsætte i samme rille, når man ser, at noget er gået skævt? Fordi de samme platugler bliver valgt igen og igen. 

Ifølge Jacobs er udviklingslandene allerede ramt af strømafbrydelser fra Cuba til Sydamerika, og ledere her vil blive truet fra magten. Sådan gør man under de himmelstrøg.

Men Vesten, vil vi gå fri? Nej, mener artiklen. Tværtimod befinder Europa sig i nålens øje, hvor den til grund liggende fabel om nationalstaternes gloriøse sammenfiltring (EU og et hav af andre halvt skjulte forpligtelser) er på vej mod en verdensregering, som nu har vist sig at føre til uro. I Frankrig og England ulmer det kraftigt.

Systemet har imidlertid ikke længere noget salgbart budskab til vælgerne i lyset af “elitens” forsøg på at få krigen i Ukraine til at fremstå som en sort svane, vi skal redde. Hvad krigens komplekse forhistorie så end er, så er den ikke – og har aldrig været – Europas krig. Det synspunkt, ved vi med sikkerhed, deles af mange europæere. 

Dertil kommer, at den økonomiske krise kunne være forudset før krigen i Ukraine, da den skyldes årtiers forkerte beregninger og politiske fejltrin hos “eliten”, hvilket man ikke behøver at være økonom for at kunne se.

Kan den såkaldte “elite” unddrage sig ansvaret og konsekvenserne af deres fejltagelser, spørger Jacobs.

De “sande skyldige” findes rigtigt nok hos “milliardær-sammenslutningerne” med deres centralbanker og almægtige investeringsselskaber, som han skriver, men så bestemt også hos deres politiske “kulier”. 

Nu vil vi blive mødt med redningsforsøg i form af spekulative grønne luftbobler med økologiske forklaringer, men sagen er, at den såkaldte “elite” har mistet jordforbindelsen og kontakten med de borgere, som skal vælge dem ind. 

Vi kan forstå, at tyskerne nu må acceptere højere energipriser (af hensyn til amerikanske interesser, mener Jacobs). “Kun en liberal af sind, som tror blindt på atlantistmens vidundere, vil være taknemmelig for at skulle tage kolde bade og praktisere en anti-russisk udenrigs- og forsvarspolitik”.

Ifølge nogle analytikere kan Frankrig, som i øvrigt ikke er fremmed for demonstrationer og oprør, blive det første land i Europa, der vil opleve strømafbrydelser på trods af sin store atomindustri, bemærker Sherelle Jacobs. Her skriver deres egne alternative medier om voksende uro, som kom til udtryk med de Gule Veste. Kun 12% af den franske befolkning stemte på Macron ved seneste valg.

Vi kan også læse på de alternative net-aviser, at millioner af mennesker ikke vil være i stand til at betale deres regninger – gælder også pensionister og familier i mellemklassen. Den kommende nød kan blive et vendepunkt, skriver de. Jamen er det ikke netop, hvad tilhængerne af Great Reset sigter efter? Er vi da helt rundt på gulvet, fordi vi ikke kan se igennem den svimlemde misinformation, som klistrer os til med deres ensartede budskaber og løgne, dog med den konsekvens, at rigtig mange er begyndt at undre sig.

Men indtil da så “frys du bare din røv til is for Ukraine” næste vinter og betal prisen for “demokrati og frihed” foreslår Jacobs.

Russerne skal altså fravælges. Det er besluttet, omend det bliver smertefuldt: mangel på energi, gødning, korn oma. Men hvad så med de kinesiske produkter? Skal vi ikke også sende Nato til Taiwan og frakoble Kina? 

Har vi i Vesten forstået, at vi kun udgør 1/3 af jordens befolkning? Vi er ikke “det internationale samfund“, som vi hører DR brovte sig med. Europa er i gang med at frakoble sig resten af verden. Rusland har vendt os ryggen, og en ny civilisation synes at være på opadgående i Østen.  Også flere afrikanske lande søger deres handelsforbindelser her. Burde det ikke interessere os?

Ifølge Shelle Jacobs er olie, som nu ikke længere købes fra russerne, men som købes gennem  mellemforhandlere – og til langt højere priser – fra samme producent. Jamen er det da en joke?

Der tales om “kapitalismens nulstilling”. At centralbankens digitale valuta vil blive en realitet, er der næppe tvivl om, men hvor vil det føre os hen? Projekt Great Reset vil opsluge Europa, mens toget med stort set resten af verden er kørt.

Hvad med Danmark? Hvordan ser det ud med vore egne ressourcer? Hvad siger danske politikere? Ikke meget, men har man intet at sige, byder god tone jo også at holde kæft. Alligevel fornemmer jeg, at et eller andet roterer i Mette F’s hoved, men hun er kommet forkert fra start. Har trådt i spinaten med sine nedlukninger, har været egenrådig og ikke haft professionel rådgivning. 

Nu kommer valget i Danmark – men af hvem? Endu en amatør? Vil EU endelig bryde sammen? Og hvad med Nato? En tilkaldeudlejning af lejesoldater? 

Der er desværre langt flere spørgsmål end svar.

af Bitten-Kirsti Nielsen