Til minde om Ulrik Høy, der turde sige sandheden

Hvad er en struds?  En stor fugl der ikke kan flyve…….eller et andet ord for  journalister,  der  skråsikkert stikker hovedet i busken, mens de håber på at multikulturens sande åsyn fordufter  og vi bare kan snakke videre om  klima,  Chr. Borg,  Washington  og sport?  

Med overfaldet på Rushdie  bliver vi med et slået tilbage til START,  denne gang med en god håndfuld af bortforklaringer  som fx  offertanken,  idet overfaldsmanden både var offer for højrefløjens evige racisme,  sin religions evige imperativer og  dens særstatus i Europa, eller var han måske blot en stakkels psykisk syg,  nyligt undsluppet det lokale sindssyge hospital, nej han må da have været i ledtog med andre fra bandemiljøet….

Puha,  så skulle det være på plads .

 Man ser de stakkels journalister rejse sig fra busken og frygtsomt kaste blikke i alle retninger, i det de spejder efter en vildfaren højrefløjs-populist  eller en  god forklaring på hvorfor Fredens religion stadig rører på sig, hvæsser knivene, finder gode gamle Korancitater frem og altid på jagt efter en apostat eller dissident,  der hemmeligt sidder og  læser Warraqs bøger under dynen. Der må være nogen, der pønser på at udtræde af den hellige religions ubarmhjertige net af dogmer og påbud om at dræbe eller fængsle denne eller hin person,  der tillader sig at tro på den europæiske tanke om sekularisering,  ligestilling, frihed og drømme om  at der er en verden uden religionens rigide og evigt brændende tentakler, der rammer alle,  der huser en selvstændig tanke. –

Nogen læser Warraq, Høy, andre Hirsi Ali med forbudte tanker, alt imens Europas journalister febrilsk prøver at lukke alle huller i det store oikofobiske spil om at nedgøre Europa,  at udskamme dissidenterne og blot komme klima-glasur ud over det hele, indtil alle eller de fleste glemmer hvad der i virkeligheden er ved at ske med kontinentet. Uanset om Rushdie overlever dette attentat,  vil det ikke blive det sidste. Mens  de strudseagtige journalister  farer omkring og skriver om sport og Trump,  vil  Fredens religion fortsat vokse  og trin for trin optage mere og mere plads på den politiske scene, hvor man engang troede det gjaldt om fordelingen af værdier med gyldighed for et sekulært samfund,  mens det i dag gælder om at tilsløre de sande bevægelser  i retning af at please og pleje religionens totalitære aspirationer. Godt nok hører vi en svag piben om muslimske kriminelle, men ingen der bøjer sig for Bruxelles og  Marakkesh  vover at gøre noget som helst bortset fra at tilpasse sig EU’s tvivlsomme projekter  – Når bare vi kan slippe for at tænke og blot åbne for nyhedsudsendelserne, så skal det nok gå alt sammen!  PUHAA  er der en ledig busk et sted  i nærheden  hvor man kan gemme sig  med sine bøger og forbudte tanker….Det kan umuligt passe at jeg er alene på denne tømmerflåde her ….!?!?!??!

I fald nogen skulle være interesseret, så er Rushdies selvbiografi Joseph Anton tilgængelig for den som er nysgerrig. Her tales og skrives der fra hestens egen mund så at sige…tænk på hvor meget ondt der skal overgå et menneske som denne forfatter, mens resten af verden har lagt sig fladt ned for at please Fredens minoritet, der i et og alt bliver undskyldt som offer for populistiske højre-fløjs-tanker og racisme med mere. Der er desværre kun få ord der tilstræber at dække disse ting: det multikulturelle knæfald for Fredens Religion ad absurdum