I krig, kærlighed og valgkamp er alt tilladt, og den svenske regering sælger nu de samme forslag, som de netop har stemplet som racisme og nazisme: Integrationsminister Anders Ygeman ønsker at klassificere befolkningen efter oprindelse, og højst halvdelen af indbyggere i et område bør have en “ikke-nordisk baggrund” .

Valget i september nærmer sig for hver dag, og det fremgår tydeligt af de politiske udtalelser. For Socialdemokratiet er der som vanligt fokus på at bevare magten for enhver pris, hvilket blandt andet betyder, at partiet ikke tøver med at markedsføre holdninger, som de selv stemplede som racisme og nazisme for et par måneder siden.

Senest er det integrationsminister Anders Ygeman, der i et interview med Dagens Nyheter fuldstændig skamløst lader, som om han altid har set Danmark som et forbillede på integrationsområdet. Det er selvfølgelig ikke sandt. Svenske socialdemokrater, herunder Ygeman, har det seneste årti betragtet Danmark som menneskehedens Mordor, og de danske tiltag for at øge integrationen er blevet fremhævet som et eksempel på statsstøttet racisme. Indtil nu. For nu er der snart valg, og så vil nye regler gælde.

Sådan lød det før

Ygemans ansvarsområde, integration, er det område, der har fejlet mest totalt i det sidste årti, og dødsspiralen er blevet intensiveret under den nuværende regering. Det ved både partiet og Ygeman selvfølgelig, og nu kæmper de om deres pladser ved kødgryderne.

Derfor ser Ygeman ikke noget problem i at lade som om, at han altid har tænkt, hvad han nu siger, at han tror. Ligesom det danske mål om maksimalt 30 procent indbyggere med ikke-europæisk baggrund i boligområder er et godt mål også for Sverige, selvom Ygeman hellere ser grænsen sat til 50 procent og hellere vil kalde dem “ikke-europæisk”, ”ikke-nordisk”.

Vi taler om den samme Anders Ygeman, der for fire måneder siden kritiserte Jimmie Åkesson for at gøre forskel mellem flygtninge fra Ukraine og flygtninge fra Mellemøsten og anklaget Sverigedemokraterna for at have en “sorteringsmekanisme”, der inddelte folk efter “hudfarve, religion og den slags ». For tre måneder siden mente Ygeman, at Sverigedemokraternes forslag om at udvise alvorligt kriminelle immigrantfamilier “lignede sharialoven” og “kun er blevet prøvet af Hitlers Tyskland”. Et par uger senere kritiserte Ygeman Staffanstorp, fordi de ikke ønskede at modtage flere flygtninge i kommunen.

Sorteringsmekanismer, nazisme og Hitler, altså. Men det var dengang. Nu står valget for døren, og derfor har integrationsministeren lavet en copy+paste af Sverigedemokraternas mest radikale politik.

Ygeman ønsker nu, at Sverige skal blive Mordors, ikke Danmarks, gudfar. Men hvad gør Danmark? For at mindske andelen af ​​ikke-europæere i udsatte områder gennemfører de danske myndigheder nedrivninger, renoveringer og salg af almene boliger og lader folk, der arbejder eller studerer, komme forrest i boligkøen. Nu vil Anders Ygeman have Sverige til at gøre det samme, som led i at “ændre områdets sammensætning”. Der ser du, hvad en tung dosis gummimoral kan gøre.

Umulige forslag

Hvordan dette skal udføres i praksis, er ikke nævnt med ét ord. Det er ikke så mærkeligt, for det er 1) fuldstændig umuligt og 2) regeringen ved det.

Regeringen har hårdnakket nægtet at gennemføre en folketælling, og de har lige så hårdnakket været modstandere af skrappere identitetskontrol eller en mere restriktiv immigrationspolitik. Sverige aner derfor ikke, hvem der er inden for landets grænser, og ved endnu mindre om, hvem disse mennesker er. Og hvem er pludselig “ikke-nordiske”, når alle i Sverige har været “svenske” og for bare et par måneder siden var det dybt racistisk bare at spørge, hvor personen kom fra? Hvordan skal 50/50 nås på de områder, der er nu udelukkende beboet af immigranter?

Lad os tage Rosengård som eksempel. I 1972 var 20 procent af Rosengårds befolkning indvandrere. I 1998 var det 80 pct. og i 2007 var det 94 pct. I 2022 vil tallet formentlig være tæt på 100 procent. Det betyder, at halvdelen af ​​beboerne på Rosengård skal fjernes. Hvilke? Og vil de?

Hvordan vil det rent praktisk gå at gennemføre denne befolkningsudskiftning, som regeringen har anmodet om? Skal folk tvangsflyttes? Det er fuldt ud muligt med den nuværende lovgivning, men er det rimeligt? Hvilke svenske familier flytter til ghettoen og hvilke “ikke-nordiske” får svenskernes villaer? Hvordan skal de vælges? Gennem socialdemokratiets foretrukne værktøj til at løse alt “uretfærdigt”: Lotteri..? Og hvis denne blanding af etniciteter er så vigtig – hvorfor går regeringens ministre ikke forrest med et godt eksempel og bytter deres mange millioner dyre villaer i Bromma, Lidingö og Enskede ud med nedslidte lejligheder i Tensta, Rinkeby og Alby? Så mange spørgsmål, så få svar.

S – det skamløse parti

Jeg har ofte påstået, at Socialdemokratiet er et skamløst parti, og årets valgkamp viser, at intet har ændret sig på den front. For at tiltrække vælgere blandt de stadig mere frustrerede socialdemokratiske vælgere, der nu overvejer at stemme på Sverigedemokraterna eller Alternativet for Sverige, tøver de ikke med at love de samme tiltag, som de fordømte for blot et par måneder siden. De tøver ikke engang med at gå ind for raceprofilering og tvangstiltag – selvom de ved, at det bare er tom snak. Når valget er slut, igangsættes en undersøgelse, som så løber ud i ingenting, og alt kan fortsætte som det plejer – med Socialdemokratiet i regering.

Integrationsministeren har forvandlet sig til en rejsende, der nu sælger den samme mirakelmedicin, der netop blev stemplet, som dødelig racisme som ”God og Ansvarlig Politik for Sveriges Bedste”. Indholdet er det samme, kun etiketten er blevet udskiftet. Nu mangler vi at se, hvor mange vælgere, der gennemskuer fupmageriet.