Den indonesiske kunstgruppe Taring Padi har været nødt til at dække et stort vægmaleri kaldet People’s Justice. Den indeholder en figur med et grisehoved med titlen Mossad. En anden figur er en ortodoks jøde med SS-tegnet på sin hat. Da skandalen først var en kendsgerning, måtte direktøren for den prestigefyldte udstilling Documenta, Sabina Schormann, træde tilbage.

Der er ingen tvivl om, at billederne er antisemitiske. NTB bruger udtrykket “anklaget for at være antisemit”, som om det er en subjektiv holdning, som er inde i særlige hoveder, som man nu har fundet ud af, at man skal tage hensyn til.

Det interessante spørgsmål er, hvorfor der gik så lang tid, før reaktionen kom. Er det fordi en stereotyp fremstilling af jøder er blevet salgbar igen? For rigtigt at understrege, at kunstnerkollektivet kender historien, er den ortodokse jøde udstyret med SS-emblemet.

I et interview med en talsmand for gruppen fortæller han, at de ikke tænkte på at ramme jøderne, men den israelske stat. Intervieweren spørger, hvorfor de bruger symbolsprog, der er kendt fra mellemkrigstiden, og det har han egentlig ikke noget svar på. Talsmanden siger, at antisemitisme ikke er et problem i Indonesien, og at vidensniveauet om Holocaust er lavt.

Men det er ikke hos de tyske myndigheder, der nu er flove. Documenta er prestigefyldt og at skulle dække et vægmaleri på grund af antisemitisme er et stort prestigetab, der rammer den nationale ære.

Men er der virkelig så stor forskel på disse tegninger og den norske maler Håkon Gullvågs malerier af israelske soldater, der kører en kampvogn udstyret med børnekroppe? At sætte det israelske flag over et sådant billede er en fortsættelse af en aktivisme, der ikke er i stand til at kende sig selv.

Disse billeder turnerede i Mellemøsten, og redaktør Harald Stanghelle skrev forordet til kataloget.

Faktum er, at antizionisme og antisemitisme er gledet ind i Vestens sprog og billedsprog, og vi lader, som om vi ikke ser det.

Gullvågs billeder fylder også Hamar Domkirke. Kirken er igen på nippet til at blive antisemitisk.

Det er déjà vu, historien om igen. Netop derfor, at antisemitismens tilbagevenden i Europa som en mainstream kultur, får folk til at vågne op og se.

Documenta-direktør Sabine Schormann er blevet bedt om at træde tilbage, efter at et værk i kunstudstillingen blev beskyldt for at være antisemitisk.

Documenta er en af ​​verdens største kunstudstillinger og afholdes i Kassel, Tyskland hvert femte år.

Kunstudstillingens bestyrelse udtrykte lørdag “dyb forfærdelse” over, hvad de mente var tydeligt antisemitisk indhold i udstillingen, der åbnede i juni, skriver The Guardian.

Et vægmaleri af den indonesiske kunstgruppe Taring Padi viste en gris iført en hjelm, hvor der står “Mossad”.

Det samme værk viser en mand med sidekrøller, der ofte forbindes med ortodokse jøder, hugtænder og blodskudte øjne, og som bar en sort hat med Schutzstaffel-mærket. Insignierne blev brugt til at vise rækken af ​​Schutzstaffel, som var en paramilitær fløj af det tyske naziparti NSDAP.

Både den tyske regering og jødiske grupper mener, at kunstgruppen gik for vidt.

Kulturminister Claudia Roth kræver en undersøgelse af, hvordan kunstværket i første omgang kunne blive en del af udstillingen. (NTB)