Uden at vide det, går jeg ud fra, at Pernille Vermund i disse dage spekulerer på, hvad hun kan gøre for at tilbageerobre alle de stemmer, som hendes nære veninde, Inger Støjberg, har snuppet fra den ene dag til den anden. Faktisk er Nye Borgerliges opslutning halveret siden forrige meningsmåling den 23. juni – fra 8,5 til 4,2 pct. Denne sensationelle udvikling må skyldes, at de frafaldne NB-vælgere tror, at Støjberg står for det samme som Vermund og hendes fæller.

Det gør hun imidlertid ikke, og derfor er den tidligere Venstre-minister sårbar, hvis Nye Borgerlige forstår at spille kortene rigtigt. Hvad mener Støjberg f.eks. om de konventioner, som islam-apologeterne altid påberåber sig, hvis nogen prøver at dæmme op for ummaens vækst og imamernes stigende magt? I praksis virker disse konventioner som selvmordspagter promoveret af en globalistisk overklasse, hvis mål er at gøre op med den folkelige suverænitet og slavebinde den foragtede almue. Er Inger Støjberg villig til at udtræde af konventioner, der forhindrer danskerne i at være herrer i eget hus?

Og hvad med EU? Man forstår, at Støjberg vil lægge sig midt imellem dem, der elsker Unionen, og dem, der vil ud af den. Hvad skal det i grunden betyde? Er det overhovedet et sted at stå?

Det kommer vi utvivlsomt til at høre meget mere om, alt mens valget nærmer sig. Inger Støjberg er godt skåret for tungebåndet foruden smuk og charmerende. Mange søde ord vil flyde fra hendes læber, men betyder de noget? Eller er de, som Shakespeare skrev i Macbeth, ”Sound and fury, signifying nothing”?