Torsdag var jeg i Retten i Aalborg. Sagen omfattede fire anklagepunkter – krænkelse af gravfreden (ved at have publiceret et foto af terrorofret Samuel Paty), brud på et navneforbud (ved at have nævnt terroristen Aya Al-Mansi fra Islamisk Stat på et tidspunkt, hvor der var navneforbud), en anklage for at have taget et foto i Retten i Aalborg i 2021 i forbindelse med en sag, hvor jeg blev pure frifundet, og en anklage for at have blufærdighedskrænket journalist Aminata Amanda Corr fra Berlingske ved at have fremsendt et foto af min tissemand iført briller til hende som en replik til en klumme, hvor Aminata Corr blandt andet skrev om den ringe størrelse på min tissemand. Her følger mit referat af begivenhederne i retten.

60 dages betinget fængsel, 80 timers samfundstjeneste, en bøde på 25.000 kroner for brud på et navneforbud. Og jeg skal betale sagens omkostninger.

Frikendt for at have taget et foto i Retten i Aalborg. Frikendt for at have blufærdighedskrænket journalist Aminata Corr fra Berlingske.

Bortset fra de to punkter, hvor jeg blev frikendt, valgte retten stort set at følge anklageren.

Jeg synes, at det er en hård dom.

Som det alvorligste punkt blev jeg dømt for at have postet et foto af det franske terroroffer Samuel Paty i forbindelse med en artikel på Frihedens Stemme.

Normalt er det kun de pårørende, der kan anmelde folk for at bringe billeder, der kan være til gene for den afdøde. I dette tilfælde er jeg (og Kim Møller fra Uriasposten i en stort set identisk sag, som han skal i retten med til efteråret), som jeg forstår det, blevet anmeldt af et medlem af Det Radikale Venstre. Vi er altså blevet anmeldt af en person, hvis eneste interesse i sagerne er, at han er politisk uenig med os.

Retten valgte at tilsidesætte dette og dømme mig, som om jeg var blevet anmeldt af en pårørende til Samuel Paty. Den har jeg svært ved at sluge.

Retten tillagde det heller ingen betydning, at fotoet af Samuel Paty var blevet bragt på et medie. Publiceringen af fotoet af Samuel Paty blev stort set ligestillet med folks deling af “Marokko-videoen” (den video, hvor man ser Louisa Vesterager Jespersen få skåret hovedet af, mens hun kalder på sin mor) – selvom mit billede indgik i en journalistisk sammenhæng – mens de dømte i sagerne om deling af videoen fra Marokko delte videoen på Facebook for “underholdningens” skyld. 60 dages betinget fængsel til mig (og 80 timers samfundstjeneste). 90 dages betinget fængsel til de, der har delt Marokko-videoen.

Jeg er lamslået over, at retten ikke har tillagt det nogen (formildende) betydning, at billedet af Samuel Paty er offentliggjort på et medie tilmeldt Pressenævnet i forbindelse med en artikel skrevet af en uddannet journalist.

Der er i øvrigt det principielle i sagen, at det efter gårsdagens afgørelse i praksis er domstolene, der afgør, hvad uafhængige journalister kan publicere. Det er okay at vise nogle afdøde i medierne (lig i Ukraine, et lille barnelig på en strand i Grækenland i forbindelse med migrantstrømmen i 2015 osv.), mens det er strafbart at vise ofre for islamisk terror. Præcedens vil nu blive, at nationalsindede / uafhængige journalister bliver dømt, hvis de for eksempel dokumenterer terror. Mens statsmedierne fortsat kan svælge i lig, død og ødelæggelse, der understøtter deres og magthavernes dagsorden.

I forbindelse med mit brud på navneforbuddet. Jeg nævnte terroristen Aya Al-Mansi ‘s navn (navneforbuddet er nu ophævet, da Aya Al-Mansi er blevet dømt) på et tidspunkt, hvor der åbenbart var navneforbud, fremførte min forsvarer i retten, at jeg ingen grund havde til at tro, at der var navneforbud i sagen, da Dagbladet Information har en artikel liggende på nettet, hvori navneforbuddet er overtrådt otte gange. En artikel jeg i høj grad baserede min research på.

Også andre medier som Berlingske og TV 2 har efter min vurdering brudt navneforbuddet i sagen. Så det er ret tydeligt, at Retten i Glostrup, der udstedte det pågældende navneforbud i sin tid, og politiet INTET har gjort for at opretholde navneforbuddet. Men i stedet for at gå efter Information, Berlingske og TV 2 har politiet valgt udelukkende at gå efter mig i forbindelse med brud på navneforbuddet i Aya Al-Mansi-sagen. Jeg har svært ved at se retfærdigheden i det. Det handler vist mere om, at man har benyttet sig af muligheden for at tromle den lille mand, mens de store fisk er gået fri, hvad brud på navneforbuddet angår.

Retten i Aalborg valgte ikke at tillægge det nogen som helst betydning, at jeg havde handlet i god tro.

De eneste lyspunkter ved gårsdagens retssag var, at jeg blev frikendt for at have taget et foto i Retten i Aalborg i forbindelse med en sag sidste år, hvor jeg blev pure frikendt. Vagt i Retten i Aalborg – Lars Simoni – fik dermed ikke held med sit forsøg på at chikanere mig.

Læs desuden Berlingskes kulturjournalist Aminata Amanda Corr anmelder billedkunstner for blufærdighedskrænkelse