Gæsteskribent

Venskab og modkultur

Robin Dunbar, er en britisk antropolog og evolutionær psykolog, der har studeret venskabets væsen har for nylig defineret hvilke 7 faktorer som influerer på chancen for at personer kan udvikle et venskab. Jo flere områder de er overens, jo større er sandsynligheden for at to personer kan blive venner. Faktorerne er:

  1. fælles sprog eller dialekt 2. samme hjemstavn 3. lignende uddannelsesmæssig baggrund 4. fælles interesser 5. fælles syn på livet fra religiøs overbevisning til politisk orientering 6. fælles humor 7. fælles musiksmag.

Kilde: Friends: Understanding the Power of our Most Important Relationships 2021.

Robin Dunbar har i år udgivet en bog om hvordan religion overhovedet opstod, og hvorfor vi i det hele taget fortsat har religion. Dunbar kan nok være værd at læse ovenpå endnu et islamisk terrorangreb i Oslo. How Religion Evolved : And Why It Endures.

Imamer elsker ikke multi kulti

Jeg kan også i den forbindelse pege på en islamisk bog som handler om at holde af og være imod, som jeg købte for en del år siden Elske og Hade for Allahs skyld  af Shaykh Saleem al-Hilaalee i Zahra Books Blågårdsgade  ( i Abdul Wahid Pedersens  daværende butik ).Jeg ville have den lille bog, fordi jeg specielt interesserer mig for muslimers menneskesyn og deres dannelsesidealer. Det gør jeg dels for min egen sikkerheds skyld, men også fordi det er livsvigtig viden for vort samfund. Uden at være bevidst om det underbygger forfatteren mange observerbare forhold i Skandinaviske lande, hvor muslimer fylder på en negativ måde. Det gør al-Hilaalee ved at præsentere hævdelsen af aggressiv modkultur som et gode! Forfatterens ærinde er altså det modsatte af fredelig sameksistens. Han vil skel og  grænser (det hedder hijab på islamisk ).Hans mål er absolut ikke tolerance, venskaber mellem muslimer og ikke-muslimer og multi-kulti-fællesskab. Bogen er faktisk udgivet i Danmark, og solgtes af en etnisk dansk imam der betegner sig som moderat muslim, og  den god sheik (skriftlærde) al-Hilaalee boede en årrække i Danmark.

Her er en smagsprøve på en god muslims værdier:

 ”En muslim hader yderligere de vantro, hyklerne og mennesker, der bringer nyopfindelser og synd i islam, siden de gør det som Allah hader, og derfor hader en muslim disse for Allahs skyld ”.

   ” Alliance og separation  ( al-walaa  waal baraa) er fundamentet, og  at elske og hade  er en konsekvens af dets fuldbyrdelse”.

”At elske og hade er en naturlig følge af alliance og separation – ikke det modsatte”.

”For Allahs skyld, kære bror, det at elske og hade for Allahs skyld
er det ædle toppunkt af troens fuldbyrdelse ”.

 Elske og Hade for Allahs skyld er udgivet at Islamisk Viden og Info Center  Nørrealle 34  8000 Århus ( u.å)

 Vink farvel til en fredelig fremtid

Kommer der flere islamiske terrorangreb i Skandinavien? Det kan du bide dig selv i låret på der gør, som Storm P. sagde. Sikkert hyppigere og hyppigere. PET, PST og SÄPO holder alarmberedskabet højt. De fleste andre – især den anerkendende og favnende venstrefløj – burde  snarest komme i gang med at erkende det islamiske menneskesyn i dybden og spørge ind til troende muslimske partneres værdier. Der er læsestof her: www.respublica.dk. Begynd fx med afsnittet om Menneskerettigheder + islam.

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og medlem af Forum for Islamforskere.