Pernille Vermund er et venligt menneske og byder derfor Inger Støjberg velkommen tilbage i dansk politik. Hun er oven i købet ”glad på Ingers vegne”, som hun skriver i en opdatering den 23. juni. Støjberg er tilmed ”en god veninde”.

Men hvis man læser videre i venindebrevet, fremgår det, at det er så som så med den politiske sympati. De to er nemlig ikke enige nok til, at de kan være i samme parti.

”Den gamle måde at føre en såkaldt stram udlændingepolitik på, som Kristian Thulesen Dahl, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen gjorde sammen i mange år, skal erstattes af en ny, der løser problemerne fra bunden”, skriver Vermund. Mens Kristian Thulesen Dahl absolut intet gjorde, da uindbudte udlændinge væltede ind over grænsen i 2015, sad Inger Støjberg ovre i Udlændingeministeriet og ”administrerede regeringens politik”. Trods de stramninger, som Støjberg og Thulesen var så stolte af, ”blev det kun til lappeløsninger, fordi ingen dengang ville gribe fat om nældens rod og løse udlændingepolitikken fra bunden”.

Det falder også Pernille Vermund for brystet, at Inger Støjberg ikke kan dy sig for at kalde hende og Nye Borgerlige ”ultraliberalister”. ”Det er”, skriver Vermund, ”bare et skældsord, som ikke tjener noget fornuftigt formål, og som Kristian Thulesen Dahl i årevis har forsøgt at klistre på mig og Nye Borgerlige. Det klæder ikke Inger at falde ned i den grav.”

Det kan dog næppe komme bag på Pernille Vermund, at den nybagte partichef skynder sig at lægge luft til sin værste rival.

Kvinde er kvinde værst, især når hun er politiker. Det kommer vi til at høre mere om.